Hvilken spredertype bør jeg vælge? Hvilke krav bør jeg stille til spredeegenskaberne? To leverandørers syn på SUG’s arbejde med optimering af sti- og fortovsspredere. SprederUdviklingsGruppen, SUG, har udviklet en standard testmetode for de mindre spredere med cirka en til fire meters spredebredde og opstillet anbefalinger til minimumskrav for spredeegenskaber for disse spredere. Testmetode og minimumskravene er udarbejdet i dialog med leverandører af stispredere i Danmark. På grundlag af 51 tests har SUG nogle anbefalinger til valg af spredertype og til minimumskrav for spredeegenskaber.

Stispredernes mangelfulde spredeegenskaber er ikke ny viden. Gennemførte test af stispredere dokumenterer, at langt de fleste fabrikanter af stispredere bør igangsætte en videreudvikling af deres spredere. SprederUdviklingsGruppen, SUG – en arbejdsgruppe under Vinterudvalget - har nu udviklet en testmetode for de mindre spredere med 1-4 meters spredebredde. I 2020 og 2021 er udført 51 spredetest med 16 forskellige stispredere. Resultaterne dokumenterer meget varierende egenskaber og danner grundlaget for, at fabrikanter og leverandører er opfordret til at lægge sig i selen for at udvikle bedre spredere til gang- og cykelstier o.l.

Vinterudvalget v/Vejdirektoratet og nogle kommuner, samarbejder med Teknologisk Institut om test og afprøvning af stispredere.

Indkøb af vintermateriel stiller betydelige krav til indkøberens udbudsmateriale for at opnå et ”Sikkert indkøb” for en leverance, der opfylder behovene hos brugerne, og således at der kan opretholdes sikker drift i vintertjenesten. ”Sikkert indkøb” er i anførselstegn. En forklaring følger.

Systemet skal på sigt rumme alle de mange parametre, der har indflydelse på, om glatføre opstår, så der kan tilbydes trafikanterne en optimal vinterservice for de til rådighed værende midler. Ved optimal vinterservice forstås her, at trafiksikkerhed og fremkommelighed prioriteres højt. Formålet med DIMS er at optimere doseringerne på delstrækninger af en rute afhængig af det varierende behov. Dette forudsætter anvendelse af Dynamisk spredning.

Saltspredere testes indendørs i spredehallen på Engineering Center Bygholm ved lave kørehastigheder. Parallelt hermed gennemføres undersøgelser af den turbulens, der skabes bag saltbiler for at påvise, hvordan turbulens og sidevind påvirker saltkornenes bevægelse. Undersøgelserne gennemføres både med skalamodeller i vindtunnel og med saltbiler i såvel spredehal som ved kørsel på udendørs testbane.

Som nærmere beskrevet i Dans Vejtidsskrift oktober 2003 medfører ønsket om at minimere saltforbruget øgede krav til præcis dosering og til præcis placering af saltet på kørebanerne. Endvidere ønskes chaufførerne aflastet sammen med en nøjere dokumentation af udført saltning m.v.

Ønsket om at minimere saltforbruget af hensyn til miljøet medfører øget krav til præcis dosering og til præcis placering af salt og væske på kørebanerne. Varieret dosering i henhold til delstrækningers prognosticerede behov er ønskelig for at kunne reducere saltforbruget, ligesom øget kørselshastighed under glatførebekæmpelse er ønskelig for at reducere de trafikale gener ved glatførebekæmpelse. Disse ønsker stiller øgede krav til præcis styring af saltsprederne.

De seneste 3 vintre er anvendt 3 forskellige fabrikater af kombispredere i vintertjenesten på landevejene i Ribe Amt. Disse spredere repræsenterer 4 forskellige konstruktionstyper. I alt 6 stk. spredere er testet. Vurderingerne er foretaget dels som objektive registreringer dels som subjektive bedømmelser.

Ribe amts vejvæsen forestår vintertjeneste på 650 km landevej og 50 km motorvej. Vintertjenesten udføres fra 4 distrik-ter/saltdepoter i amtet. Centralvagten er placeret på depotet i Ribe. Vinterbudgettet for landevejene er på ca. 13 mio. kr. ekskl. moms.