Viser artikel 1-10 af 26 resultat(er)
Bussluser anvendes som et virkemiddel til at begrænse biltrafikken og sikre busprioritering. Gennem indhentning af erfaringer fra relevante aktører er der foretaget en kortlægning af effektivitet, anlægs- og driftsomkostninger samt påvirkninger af bustrafikken ved forskellige typer af bussluser. Formålet er at skabe et solidt grundlag for udvælgelsen af den mest hensigtsmæssige bussluseløsning.
På verdensplan findes knap 800 turborundkørsler, hvoraf over halvdelen ligger i Holland, som også er turborundkørslens oprindelsesland. Nu har turborundkørslen bredt sig til lande som Polen, Tyskland og Finland, hvor antallet af turborundkørsler stiger – med god grund. Turborundkørsler er både trafiksikre og har en høj kapacitet sammenlignet med andre krydstyper. Er tiden kommet til, at vi også skal overveje at have turborundkørsler? Det har vejregelgruppen ’Veje og stier i åbent land’ undersøgt.
+Wayprojektet for 500S udmærker sig ved et tværfagligt fokus på at forbedre mobilitet, byrum og sammenhæng med den igangværende byudvikling på strækningen. Movia, Region Hovedstaden, Hvidovre Kommune og Brøndby Kommune er gået sammen om at opgradere infrastrukturen på linje 500S’ rute på strækningen mellem Tranehaven og Avedøre Holme. Parterne har valgt Via Trafik, COBE Architects og Light Bureau til at lave et projektforslag. Projektforslaget tager afsæt i en kreativ inddragelsesproces, som også har omfattet borgere og brugere af 500S. Dette har resulteret i helhedsorienterede løsninger, som både forbedrer busfremkommelighed og stoppestedsforhold og giver et væsentligt løft i byrummene omkring de større knudepunkter - og samtidig adresserer ønskerne fra brugerne af 500S. Anlæg af projektet er planlagt fra efteråret 2022 til efteråret 2024.
Klimaperronernes styke er, at de sparer anlægsmidler, forstærker byens grønne udtryk, mindsker "urban heat" effekt og belastning på kloaksystemet. Samtidig medvirker klimaperronerne til at fastholde og øge antallet af passagerer i den kollektive trafik til gavn for klimaet og bymiljøet. En væsentlig pointe er, at udvikling af løsningen er sket i et tæt, tværfagligt samarbejde mellem projektgruppe og rådgiverteam. Det har banet vejen for at skabe et helstøbt projekt, der skaber højst mulig værdi for den store investering.
Erfaringer understøtter vores forestilling om, at fokus på cykel- og fodgængertrafik ved hjælp af bedre byrum mindsker biltrafikken og gavner udfoldelsesmulighederne for byens liv og de handlende.

