Trafikpolitisk er det ikke længere den største udfordring at udbygge den landsdækkende infrastruktur, men derimod at sikre en god fremkommelighed på det allerede eksisterende vejnet. Vel at mærke en fremkommelighed, hvor både miljøhensynet og trafiksikkerheden indtænkes som en naturlig del.

Det danske vejnet lægger hver dag asfalt til millioner af danskeres transport. For de mange trafikanter er det afgørende, at de kan komme nemt, sikkert og bekvemt frem til børnehaver, skoler, arbejde og fritidsaktiviteter. Om det er en statsvej, en amtsvej eller en kommunevej, de bruger, skænker de færreste trafikanter en tanke. Det er en helt central opgave at skabe sikre og velfungerende veje til at løse de daglige transportbehov for danskerne. Det er samtidig vigtigt, at indsatsen for at forbedre vejstandarden og trafiksikkerheden sker på et ensartet, højt niveau over hele landet. Arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden er en højt prioriteret arbejdsopgave for den ny regering, og er nævnt i rege-ringsgrundlaget ”Vækst, velfærd – fornyelse”. Men indsatsen skal være effektiv og målrettet. Regeringen vil derfor særligt prioritere arbejdet med den systematiske, forebyggende indsats i forbindelse med fjernelse af de såkaldt sorte pletter. Det er en indsats, som selvfølgelig skal foregå på statsvejnettet, men indsatsen mod sorte pletter må også udbredes og intensiveres i amter og kommuner. Arbejdet med at bekæmpe sorte pletter er en af metoderne til at sikre, at vi får mest trafiksikkerhed for pengene. Arbejdet med sorte pletter bygger på systematisk opsamling af viden om, hvor og hvordan ulykkerne sker. Der er ikke tvivl om, at mere viden er alfa og omega for at forbedre det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde. Det er netop sigtet med Havarikommissionen for vejtrafikulykker, der er i fuld gang med sin første ulykkesanalyserække – nemlig analyse af eneulykker med unge bilister under 25 år. De ofte meget tragiske ulykker med unge bilister bag rattet har lidt under det faktum, at vi hidtil har vidst alt for lidt om, hvordan og hvorfor ulykkerne sker – og ikke mindst, hvordan de forhin-dres. Jeg ser frem til at modtage Havarikommissionens første rapport og er helt sikker på, at den indeholder viden, der kan redde liv. Skal indsatsen for trafiksikkerhed være effektiv, må det også sikres, at bilisterne overholder hastighedsgrænserne. Det gør vi både ved at fastsætte rimelige og forståelige hastighedsgrænser og ved efterfølgende at kontrollere, at hastighedsgrænserne overholdes. Den automatiske hastighedskontrol skal langt mere direkte indgå i den systematiske ulykkesforebyggende indsats. Arbejdet med at udpege de farligste vejstrækninger skal ske i et tæt samarbejde mellem politiet, Vejdirektoratet og vejbe-styrelserne, så kontrollen målrettes til gavn for trafiksikkerheden og samtidig kan medvirke til at fremme forståelsen og respekten for hastighedsgrænserne. Men det behøver ikke kun handle om kontrol. En lille påmindelse kan ofte have stor effekt, og det er også derfor udbredelsen af fartvisere skal intensiveres. De giver bilisterne et vink med en vognstang om, at de måske kører for stærkt. Mange kommuner og amter har allerede opnået betydelige nedsættelser af hastigheden ved målrettet og effektiv anven-delse af fartvisere, og endnu flere kommuner og amter bør følge eksemplet. De første tal for udviklingen i trafikulykker sidste år ser ganske lovende ud. Det skal imidlertid ikke få nogen – hverken i de statslige institutioner, i amterne eller i kommunerne – til at hvile på laurbærrene. Stadig er det sådan, at Danmark i sammenligning med lande, vi normalt ynder at sammenligne os med, ligger bagud, når vi ser på antal dræbte i forhold til antal indbyggere. Valgkampen sidste efterår i forbindelse med valgene til kommunalbestyrelser, amtsråd og Folketing viste mange steder, at trafiksikkerhed og tryghed i lokalområdet forståeligt nok står meget højt på borgernes dagsorden. Trafiksikkerhed er et væsentligt element i de kvalitetskrav, vi alle som trafikanter kan – og skal – stille til det danske vejnet. Et andet er en stadig udbygning og forbedring af vejene til gavn for både trafiksikkerhed og fremkommelighed. Regeringen har påbegyndt arbejdet med en samlet plan for investeringer i Danmark frem til år 2010. Investeringer i Danmarks fremtid – herunder investeringer i en bedre infrastruktur i form af offentlige anlæg, bygninger og veje. Der er desuden allerede igangsat investeringer i nye vej- og jernbaneanlæg i overensstemmelse med aftalen om trafikinveste-ringer fra sidste år. Endelig er det regeringens hensigt at skaffe finansielt grundlag for yderligere investeringer i veje og kollektiv transport, blandt andet med henblik på en mere hensigtsmæssig afvikling af trafikken i hovedstadsområdet. Udfordringerne og opgaverne er store, men jeg er ikke i tvivl om, at vejsektoren i fællesskab vil møde udfordringerne og løse opgaverne med at gøre de danske veje endnu mere sikre og bekvemme at færdes på i de kommende år.