Denne artikel er et forsøg på at kvalificere den danske debat om cykelgader med erfaringer om best practice og regelgrundlag fra en række af vores nabolande. Artiklen er bl.a. baseret på en rapport, Rambøll har udarbejdet for Göteborg Kommune og på Rambølls løbende indsamling af viden og erfaringer fra de lande, hvor Rambøll er repræsenteret. Artiklen er struktureret efter emner. Der er ikke fundet erfaringer fra alle landene inden for alle de berørte emner.

Artiklen præsenterer et vejregelprojekt, der har til formål at opdatere vejregelhåndbogens kapitel om placering og udformning af busstoppesteder. Projektet skal skabe nye vejledninger, der i højere grad end i dag understøtter en bæredygtig omstilling ved – gennem busstoppestedernes fysiske udformning – at forbedre bustrafikkens fremkommelighed og dermed reducere rejsetiden samt forbedre passagerernes tilgængelighed. Blandt de temaer, vi kigger på, er øget brug af fremrykkede stoppesteder og kantstensstoppesteder i stedet for stoppesteder i buslomme-løsninger, der muliggør en hurtigere ind- og udstigning af busserne samt overvejelser om busstoppestedets placering i byplanen og byrummet

Artiklen indeholder et personligt blik på udviklingen i arbejdet for tilgængelighed og universelt design gennem mere end 20 års arbejde som konsulent, tilgængelighedsrevisor, vejregelmedarbejder og forsker - med nedslag i nogle af de udfordringer, vi møder inden for dette fagområde.

Vejregelgruppen Tilgængelighed for alle udsendte i 2017 en ny udgave af håndbogen ”Færdselsarealer for alle” med en tilhørende eksempelsamling. Artiklen fortæller om baggrunden for den nye udgave og giver et par eksempler på, hvordan håndbog og eksempelsamling skal bruges og forstås. I eksemplerne vises, hvordan en principiel løsning kan oversættes til forskellige løsninger i praksis afhængig af f.eks., hvilke belægningsmaterialer man arbejder med.

I de senere år er der både i Danmark og i udlandet set en række eksempler på en ny type byrumsprojekter, der enten har til formål at afbøde klimaproblemer, eller som skal beskytte en bygning eller et byrum mod terrorangreb. I takt med udbredelsen og implementeringen af disse projekter høres det i stigende grad, at der med disse ofte følger en række nye barrierer for tilgængeligheden for de allersvageste trafikanter, der færdes i byrummene. En ny rapport udarbejdet for Vejdirektoratet undersøger om dette er rigtigt.

Vejregelgruppen Tilgængelighed for alle har i 2017 opdateret håndbogen Færdselsarealer for alle, der samtidig får en eksempelsamling som appendiks. Håndbogen får også ny titel, som bliver:” Færdselsarealer for Alle – universelt design af gader og veje”. Brugerne af håndbogen har i stigende grad haft en række opklarende spørgsmål om tolkning af forskellige temaer i håndbogen. For at efterkomme behovet om et klarere budskab har Vejregelgruppen derfor valgt at redigere håndbogen. Ved udarbejdelsen af den nye version er fokus rettet mod at gøre budskaberne i tekst og illustrationer skarpere. Den nye version med eksempelsamling forventes færdig i starten af 2018.

Vejregelgrupperne Tilgængelighed og IT på vej har i 2015 arbejdet med et projekt om udvikling af lydsignaler for fodgængere, der er blinde eller svagsynede. Projektet er bl.a. baseret på tests af en række lyde og andre parametre og vil munde ud i en række anbefalinger til ændringer af afmærkningsbekendtgørelsen og vejreglen for vejsignaler. Lydsignaler i signalregulerede kryds er en uvurderlig hjælp for mennesker, der er blinde eller svagsynede.

Artiklen fortæller om baggrunden for etableringen af Cykelslangen – en 230 m lang cykelstibro mellem Fisketorvet og Havneholmen. Cykelslangen forbinder den eksisterende Bryggebro, der spænder over Københavns Havn, med Dybbølsbro. Med åbningen af Cykelslangen i sommeren 2014 er der dermed blevet skabt en sammenhængende højklasset cykelforbindelse mellem Amager og Vesterbro for 9.700 daglige cyklister.

I november 2011 sendes et nyt forslag til Vejregelhåndbog om Kollektiv Trafik på Veje i høring. Forslaget skal erstatte den tidligere busvejregel, og er i et vist omfang en revision af denne. Der er dog sket ændringer i både struktur og indhold, og en række nye løsninger er kommet med. Artiklen fortæller om de væsentligste ændringer i den nye håndbog, og skal ses som en opfordring til branchen om at deltage i høringen og komme med input til revisionen.