Som led i indhentning af ny viden inden for trafiksikkerhed har Vejregelgruppen for Trafiksikkerhed bl.a. igangsat 4 analyser, der omfatter busstoppesteder, signalanlæg, brug af C55 tavler og klimatilpasning. Vejregelgruppen har desuden igangsat en opdatering af Håndbog i trafikantadfærd. Resultaterne af analyserne kan bl.a. bruges af andre vejregelgrupper ved opdatering af vejregler.

Fremover skal trafiksikkerhedsrevisorer deltage i regelmæssige opfriskningskurser, hvis de vil udføre trafiksikkerhedsrevisioner på det TransEuropæiske vejnet (TEN-T). Opfriskningssystemet er baseret på krav om deltagelse i mindst ét trafiksikkerhedsrevisorseminar pr. 2 år. Det er tilstræbt, at løsningen er i overensstemmelse med EU-direktivet og bekendtgørelsen, uden at kontrolfunktionerne bliver for omfattende. Løsningen blev vedtaget af Vejregelrådet i januar 2011 og implementeres nu.

Så er den ny håndbog i trafiksikkerhedsrevision og -inspektion på nettet. Den giver vejledning i, hvordan trafiksikkerhedsrevision og -inspektion kan bidrage til at gøre nye og ombyggede veje så sikre som muligt, inden de anlægges og tages i brug. Den behandler også, hvordan eksisterende veje systematisk kan forbedres sikkerhedsmæssigt. Efterhånden som trafiksikkerhedsrevision og -inspektion får større og større udbredelse, kan metoden bidrage væsentligt til at forebygge fremtidige uheld og skader i trafikken. Den nye håndbog erstatter Håndbog i Trafiksikkerhedsrevision fra 1997.

På statens vejnet er der ca. 225 km vej, der er beliggende i byzone. Her er det vurderet, at ca. 120 km har behov for ombygning eller yderlig ombygning for at forbedre trafiksikkerheden, sikre vejens naboer og de lette trafikanter. Artiklen beskriver arbejdet og processen med at udarbejde en plan med at kortlægge og prioritere behovet for ombygning af ca. 105 bystrækninger. Til at udføre prioriteringen har Vejdirektoratet sammen med Cowi udviklet en model til at prioritere ombygningen af bygennemfarterne på statens veje.

Trafiksikkerheden bliver generelt forbedret i EU og andre rige lande, mens situationen er anderledes i fattige og mellemindkomstlandene, hvor antallet af uheld vokser. Hvis udviklingen fortsætter som nu, vil ulykker forårsaget af trafik være den 3. største årsag til reduktion i levetiden på globalt niveau over sygdomme som HIV og tuberkulose og over krig. Der er i dag i verdenssamfundet kommet større fokus på trafiksikkerhed, og det giver gode muligheder for udveksling af erfaringer.

Blandt de 25 EU-lande er der markant forskel på trafiksikkerheden. Artiklen går bagom resultaterne i nogle af de lande, der enten traditionelt har bedre trafiksikkerhed eller igennem de seneste år har opnået markante forbedringer. Ud fra en detaljeret kortlægning af tilstanden i de enkelte lande fremhæves nogle hovedtræk, der især bidrager til at sænke antallet af dræbte og tilskadekomne personer i trafikken.

Som led i EU’s midtvejsevaluering af sin handleplan for trafiksikkerhed ”Saving 20.000 lives on our roads” har Kommissionen ønsket at få et klart overblik over trafiksikkerhedssituationen i medlemslandene, særligt også de 10 nye medlemslande. EU landene bevæger sig generelt i den rigtige retning for at nå målet om 50% reduktion i antallet af trafikdræbte i 2010 sammenlignet med 2001, men det er forskelligt, hvordan landene griber trafiksikkerhedsarbejdet an, og hvorvidt handleplaner for trafiksikkerhed anvendes.

Efter en periode, hvor vejbestyrelser har koncentreret sig om at kortlægge og fjerne sorte pletter, fokuseres der nu også på de grå strækninger og pletter, hvor der er registreret mindst tre trafikuheld med personskade over fem år. Det sker ud fra et ønske om at supplere indsatsen for bedre trafiksikkerhed, hvor hvert eneste sparede ulykke tæller med, når målet om færre dræbte og tilskadekomne skal nås. Hastigheden er ofte medvirkende årsag til uheldene på strækningerne. For at forbedre trafiksikkerheden foreslås bl.a. at etablere lokale hastighedsgrænser, forbedre afmærkning i kryds, forbedre autoværn og anlægge rundkørsler samt forskellige massetiltag – typisk af driftsmæssig karakter – der kan gennemføres for hele strækningen.

Færdselsreglerne i EU-medlemslandene er generelt forholdsvis ens på et overordnet niveau, men i detaljerne viser et EU finansieret studie store forskelle. Selvom harmonisering af visse regler synes at kunne fremme trafiksikkerheden, f.eks. mere ensartede vigepligtsregler (særligt uafmærkede kryds) og overhalingsregler, er det ikke i sig selv nok. Det kræver, at der også gennemføres en konsekvent håndhævelse af reglerne, hvilket måske er en vigtigere forklaringsfaktor for det forskellige trafiksikkerhedsniveau i landene.

Resultaterne fra den danske case analyse under projektet DESIRE, der gennemføres under EU’s 5 rammeprogram for forskning indikerer, at det er svært at ændre lastbilernes adfærd vha. variable kørselsafgifter (road-pricing) – særligt med et afgiftsneutralt system.