I denne artikel giver vi en kort historisk gennemgang af Vejforum i 20 år. Hvad har Vejforum handlet om, hvor mange har deltaget, og hvor er Vejforum på vej hen?

Igen i år kan Vejforum byde velkommen til 1000 deltagere. Flere har været lidt usikre på, om Vejforum igen i år kunne samle fuldt hus. Vi ved jo, at ikke mindst kommunernes budgetter er meget stramme. Men her i begyndelsen af november er der allerede udsolgt. Virksomhederne har også i år vist stor interesse for at udstille. Med 38 udstillere er det den største udstilling, der hidtil har været på Vejforum. Vejforum favner fagligt meget bredt, men vi prøver hvert år at sætte fokus på aktuelle emner med perspektiv. Fra årets program skal jeg blot nævne et par eksempler: Trafikken i byer og Klimaet. Trafikken har gennem flere år været støt stigende. Den økonomiske krise har måske fået kurven til at flade ud, men der er ingen tvivl om, at flere kommuner står over for problemstillingen: Hvordan får vi plads til de forskellige transportmidler og samtidigt bevare byerne attraktive? Der findes ingen lette løsninger. Flere indlæg behandler dette emne ud fra forskellige vinkler. Klimaet - i øjeblikket synonymt med regnvand i store mængder. Vi må se i øjnene, at der skal anvendes mange ressourcer, hvis vi skal undgå de oversvømmelser, vi har været vidne til de sidste år. Ingen kan vide sig sikre, når der kommer en monsterregn som den, vi fik over København den 2. juli. Senere på sommeren gik det ud over Bornholm og Fyn. Sidste år var det Kokkedal og Hørsholm. På Vejforum præsenteres også mange praktiske løsninger på vores generelle vej- og trafikudfordringer. Der er nyheder inden for bl.a. belægninger, trafiksikkerhed, privatvejsloven og vejregler. Jeg tror, at når Vejforum år efter år kan samle så mange mennesker, så skyldes det, at her findes alle de faglige nyheder. Deltagerne får en bred orientering, og samtidig er der gode muligheder at udvide sit faglige netværk. De, der kan huske ti år tilbage, vil vide, at Vejforum i alle år fagligt har stået for formidling af sektorens nyheder. Rammerne og formen er stort set været uændret i gennem årene. Det bliver holdt på Hotel Nyborg Strand. Andre muligheder er undersøgt igennem årene, men ingen har kunnet honorere Vejforums krav. Vejforum er gennemført med en række parallelsessioner og et antal workshops, antallet har varieret afhængigt af interessen. Antallet af deltagere er steget støt igennem årene. Det ser ud til, at vi er nået mætningspunktet med 1000 deltage i år og sidste år. Det er i de gode tider, vi skal begynde at tænke nyt. Er der ting, der skal ændres? Er der forhold, som kan gøres bedre? Skal vi aktivere deltagere mere? Kan vi sikre, at alle bliver ved med at opleve, at Vejforum er stedet, hvor sektoren mødes og hører nyt? Har vi organiseret Vejforum på den mest hensigtsmæssige måde? Ved etableringen tilbage i 2000 var der mange forskellige interesser, som skulle varetages, men nu, hvor det kører, kan organisationen måske forenkles? Repræsentantskabet har sat en proces i gang og vil i løbet af foråret 2012 vurdere behovet. Har du input, så kontakt Vejforums repræsentantskab eller sekretariatet på VEJ-EU. Repræsentantskabet, faggruppen og organisationsgruppen for Vejforum 2011 har bl.a. på baggrund af tilbagemeldingerne fra sidste år tilstræbt, at programmet igen i år vil ramme et højt fagligt niveau samt blive afviklet i den form og tone, som Vejforum er kendt for. Vi glæder os til at møde jer i Nyborg den 7. og 8. december.

Vejforum og Asfaltindustrien er gået sammen om at betale for, at ingeniørstuderende kan modtage Trafik & Veje kvit og frit på deres uddannelsessted.

Hård budgetlægning For mange af årets deltagere i VEJFORUM har de sidste måneder været som en tur i den strideste efterårsstorm. Jeg tænker på den netop afsluttede kommunale budgetlægning, hvor det set med vejsektorbriller i mange kommuner igen er gået ud over vejbudgetterne. Nogle steder endda meget hårdt. På ny vil der i mange af landets kommuner til næste år blive tæret yderligere på den i vejnettet anbragte kapital som følge af ingen eller kun yderst ringe fornyelse af slidlag. På anlægsområdet er situationen mange steder også yderst bekymrende, idet man ikke har kunnet finde midler til blot de allermest nødvendige trafiksikkerhedsfremmende anlæg, og heller ikke midler til forskønnende tiltag, som selvfølgelig må komme i 2. omgang. Heldigvis har den kommunale budgetlægning da nogle steder været tilsmilet af sensommersol eller kun meget lidt modvind. På det statslige område har vi en ny finanslov til gode. Som jeg husker det, har vore kolleger i Vejdirektoratet ofte også højlydt ytret stor bekymring for udsigterne på såvel drifts- som anlægsområdet. Det skal blive spændende at se, hvordan det går denne gang. At dømme efter yderst spektakulære aktiviteter mange steder i landet tyder meget dog på, at direktoratet også til næste år vil have meget at se til. Ovenstående synspunkter skal ikke forstås anderledes end, at undertegnede naturligvis fortsat har den største respekt for beslutningstagernes fulde legitime ret og pligt til at træffe beslutninger, som hver gang skal afspejle en nødvendig prioritering blandt mange påtrængende behov i samfundet, og det hvad enten det er i det mindre, lokale eller i det store, nationale samfund. Men man kan godt spørge, om vi vejfolk er gode nok til at gøre opmærksom på sektorens behov? Hvad gør kollegerne der, hvor det går godt? Har vi behov for nye dokumentationsværktøjer? Eller er der simpelthen behov for en ny finansieringsreform, hvor der ad lovgivningsvejen fastlægges minimumsbudgetter for drift og vedligeholdelse? Naturligvis ikke blot på vejområdet, men på alle områder, hvor samfundet har investeret midler i et aktiv. Eller skal alle områder, der driver et aktiv, bl.a. vejene, som vandsektoren selskabsgøres og finansieres af brugerbetaling? Dette alene tænkt for at få det nødvendige gjort. Store og spændende udfordringer Regeringen modtog i januar i år Infrastrukturkommissionens rapport om nødvendige investeringer i den nationale infrastruktur. Vejinfrastrukturen blev naturligvis meget omtalt, men også den skinnebårne kollektive trafik fik mange ord og anbefalinger med på vejen, og godstrafik på havet blev tilgodeset. Hvordan det ender, ved vi ikke i skrivende stund, men forventningerne er, at vi kender et udspil til efterfølgende politisk diskussion inden, vi mødes til VEJFORUM i begyndelsen af december. Men forventningerne er store rundt omkring. Et andet spændende udspil fra regeringens side, som også forventes at fremkomme meget snart, har en naturlig tilknytning til investeringsplanen. Det er den længe ventede CO2-handlingsplan for transportområdet. Vi har planlagt, at begge disse store tiltag får kompetent omtale på det kommende VEJFORUM. Et forhold, som til gengæld nok ikke vil blive berørt så meget på dette års VEJFORUM, er problemerne for den ikke-skinnebårne kollektive trafik. De generelt stigende omkostninger, ændringer i byrdefordelingen og en aftagende kundetilstrømning gør, at sektoren er inde i en dødsspiral. Mange kommuner overvejer at reducere trafikomfanget, hvilket efter undertegnedes mening kun vil forværre situationen. Udfordringen for sektoren er derfor at samarbejde, så meget vi kan, om de kommunegrænse-krydsende ruter og i øvrigt pege på tiltag på vejnettet, som kan forbedre den kollektive trafiks vilkår. Naturligvis skal vi også være med til at pege på reduktioner der, hvor sammenlægningen af kommuner har gjort dette muligt. Men alt i alt er der altså generelt grund til stor bekymring for fremtiden for denne del af den kollektive trafik. En hjælpende hånd fra regeringens side er nødvendig også på dette område. Samarbejdet i sektoren Et af formålene med kommunalreformen var, at der inden for alle fagområder skulle skabes bæredygtige miljøer i alle kommuner. Også inden for vejsektoren. Selv om der ved reformen blev fjernet 13 fagmiljøer i amterne, hvilket ikke var rart at gennemføre, er der i de fleste kommuner skabt reel mulighed for bæredygtige vej- og trafikmiljøer, og der er dannet 6 nye statslige vejcentre. Da samarbejdet imellem vejcentrene og kommunerne er kommet godt fra start, bl.a. inden for planlægning, trafiksikkerhed og vintertjeneste, og de centrale dele af Vejdirektoratet i øvrigt er fortsat ad de gamle kendte veje også omkring anlæg, drift og vedligeholdelse, forskning og udvikling og information, er det ikke forkert at sige, at den offentlige del af sektoren er kommet godt i gang efter reformen. Med den større kompetence og de større volumener har jeg vanskeligt ved at forestille mig, at den øvrige del af sektoren ikke også er godt tilfredse med udviklingen. Med de store udfordringer, som vi står overfor, er der brug for en vejsektor i fortsat udvikling. Et af midlerne hertil er videndeling. Her bidrager dette fantastiske fagtidsskrift. Et andet er VEJFORUM, hvor sektoren i år mødes for 8. gang omkring et bredt udsnit af udfordringer og muligheder. Vi bliver knap 900 deltagere deltagere. Jeg glæder mig. Vel mødt i Nyborg den 3. - 4. december 2008.

Aldrig før har den samlede danske vejsektor – forstået som vejmyndighederne i staten, amterne og kommunerne og de-res samarbejdspartnere – haft brug for at stå sammen, som det er tilfældet lige nu. Med regeringens foreløbige udmeldinger og handlinger kan det nemlig i skrivende stund fortsat befrygtes, at den i vej-loven nævnte statslige forpligtigelse til at koordinere og i væsentlig grad også at gennemføre udviklingen af den danske vejsektor ikke vil kunne fortsætte i samme grad, som hidtil set. Såvel trafiksikkerhedsforskningen på Danmarks TransportForskning, forskningen og udviklingen via Transportrådet samt den betydelige egenindsats, som er blevet ydet fra Vejdirektoratets side, er i foråret 2002 enten helt bortfaldet eller under kraftig reduktion. Som formand for Kommunalteknisk Chefforenings faggruppe for trafik har jeg haft lejlighed til at udtale mig herom, og det skal ikke skjules, at vi har udtrykt stor bekymring. Bekymring for, om og hvordan vejsektorens forskellige opgaver med forskning og udvikling, vedligeholdelse og formidling af viden i givet fald kan fortsætte uden den sædvanlige statslige indsats. Glemmes må det nemlig ikke, at vejsektoren igennem de seneste 20-30 år er blevet løftet godt og professionelt af Vejdi-rektoratet og andre statslige fora. Med stor opbakning fra amtslig og kommunal side og fra samarbejdspartnere i det pri-vate erhvervsliv og i undervisningssektoren. Der er fundet en god samarbejdsform, og der er skabt gode og vidt aner-kendte resultater. Men den danske vejsektor er ikke og bliver aldrig færdigudviklet! Der er derfor fortsat brug for en markant statslige indsats, og jeg håber, at der må skabes en slagkraftig statslig enhed, der kan leve op til vejlovens ord om fortsat udvikling inden for sektoren. Meget gerne fortsat centreret omkring Vejdi-rektoratet, og meget gerne også fortsat med et omfattende samarbejde med repræsentanter fra amtsligt, kommunalt og privat fagligt hold. Og fra undervisningssektoren. Det danske samfund fortjener ganske enkelt ikke andet. I lyset heraf er det løfterigt at kunne se tilbage på et år, hvor det i november 2001 lykkedes at samle over 500 ”glade danske vejbyggere” fra alle 3 vejbestyrelser, rådgivere, entreprenører, leverandører og undervisningsinstitutioner til det første Vejforum for der at udveksle nyeste viden og erfaringer fra dagligdagen. Vejforum er efterfølgende blevet konso-lideret med et sæt vedtægter, der har lagt rammerne for et fortsat samarbejde imellem partnerne bag det, og planlægning og tilmelding til Vejforum 2002 er forløbet tilfredsstillende. Som formand for dette års Vejforum glæder jeg mig derfor til at kunne byde alle deltagere velkommen, når vi den 4. - og 5. december d.å. atter slår dørene op for 2 spændende vejfaglige dage. For vejfolk fra staten, amterne, kommunerne og den øvrige del af vejsektoren. Hver for sig kan vi jo en masse, men sammen kan vi meget mere.