Havde det været under en tidligere regering, ville budskabet måske være, at ”det går ufatteligt godt”. For de øjeblikkelige tal for dræbte og alvorligt tilskadekomne ligger under de generelle mål og alle delmål i Færdselssikkerhedskommis-sionens målsætning. Men i denne branche går det ikke godt, så længe der dræbes og kvæstes personer i den danske tra-fik, uanset at vi ligger godt i forhold til målsætningen. Vi skal videre ned. For at opnå dette kræver det en indsats fra mange sider. Vejmyndighederne skal sikre, at vejene er udformet, så de ud-over optimal fremkommelighed også sikrer en optimal trafiksikkerhed. Især skal den enkelte trafikant leve op til sit an-svar. Husk sikkerhedsselen så du ikke bliver slået ihjel, hvis du kommer ud for en ulykke. Husk ikke at køre for hur-tigt. Høje hastigheder øger alt andet lige risikoen for alvorlige skader. Husk at alkohol og kørsel er en farlig cocktail. Tre forhold, der kan synes selvfølgelige, men hver dag koster liv og lemmer, når man glemmer de simple regler. Når vi i dag skal vurdere udviklingen i trafiksikkerheden, baserer vi os på politiets informationer. Dette er den eneste entydige, landsdækkende information. Fra de skadestuer, hvor der i dag sker en udvidet registrering i forbindelse med trafikulykker, ved vi, at politiets registreringer kun er toppen af isbjerget. Især ulykker med lette trafikanter, specielt cyklister, kommer ikke ofte nok til politiets kendskab. Det er derfor positivt, at der på flere sygehuse arbejdes med at kombinere informationerne endnu bedre fra politiet, vejmyndighederne og skadestuerne. Målet må være at etablere et landsdækkende system. En yderligere mulighed for at skabe et samlet billede ligger i også at inddrage de informationer, som Bilinspektionen indsamler i forbindelse med trafikulykker. Det vil typisk kun være de alvorligste ulykker, de kommer ud til, men det vil kunne give et godt supplement på køretøjssiden. Jeg har med stor interesse læst den første rapport fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, der netop er baseret på en meget tilbundsgående sammenstilling af viden fra politi, bilinspektører, hospitaler og vejmyndigheder. Første tema handlede om eneulykker med unge trafikanter. Det næste tema er motorvejsulykker. Jeg glæder mig over resultater, der kan medføre endnu bedre trafiksikkerhed på vore veje. I Færdselssikkerhedskommissionen modtager vi cirka en gang i kvartalet en oversigt over, hvordan udviklingen i trafiksikkerheden er i forhold til målsætningen. Oversigten viser – ud over den generelle udvikling – udviklingen i forhold til de særlige indsatsområder. Der er dog et indsatsområde, nemlig hastighed, som stadig ikke indgår. Alle ved, at hastighed er en væsentlig faktor i mange ulykker, om ikke for deres opståen, så for konsekvensen. Baggrunden for, at der ikke kan vises noget om udviklingen i forhold til hastigheder, synes at være, at der i politiets indberetninger for ofte mangler information om en skønnet hastighed. Det er vigtigt at slå fast, at statistikdelen af ulyk-kesregistreringen intet har at gøre med de juridiske aspekter ved en trafikulykke. Man kan altså godt foretage et hastig-hedsskøn uden at skulle forfølge det i selve rapporten. Jeg vil foreslå, at dette tages med i den kommende justering af uheldsstatistiksystemet, som netop er under omlægning til et mere direkte samspil mellem politi og vejmyndighed. Det er mit håb, at hastighedsinformationerne efterhånden bliver så fyldestgørende, at også dette aspekt kan indgå i opfølgningen på målsætningen. Et er data. Gode, pålidelige og tilgængelige data er vigtige, hvis man skal handle. Noget andet er handling. Det er vigtigt, at de enkelte vejmyndigheder anvender ulykkesdata til en målrettet indsats, enten mod ulykkesbelastede steder på vejnettet, eller mere generelt i kampagner og lignende. I den forbindelse bør også politiet inddrages, så de kan se, at de-res informationer bruges og gør nytte.