Med regeringens store fokus på klima er der skabt en ny ramme for vejsektoren. Den netop vedtagne klimalov, og følgende udtalelse fra transportministeren Benny Engelbrecht understreger den nye dagsorden: ”Det er den grønne ambition, jeg skal arbejde på baggrund af, og min hovedmission er at gøre Transportministeriet til et grønt ministerium.” ”Det er derfor også regeringens klare ønske, at klima- og miljøhensyn bliver vægtet højt, når vi skal forhandle om ny aftale om infrastrukturinvesteringer.” Ovenstående udtalelser markerer, at vejsektoren står ved en skillevej; FN’s Verdensmål er ikke kun hensigtserklæringer; de må tværtimod forventes at ville dominere de kommende års politiske dagsorden inden for vejsektoren og dennes aktører. Aldrig har fremtiden tegnet sig mere spændende og udfordrende for vejsektoren.

Danmark ligger i den absolutte top blandt verdens lande i forhold til at realisere de 17 Verdensmål. På verdensranglisten rangerer DK som nr. 1 [1]. Men dette er kun en del af fakta: nok så væsentligt er, at Danmark har et gigantisk forbrug og dermed klimaftryk målt pr. indbygger. Populært sagt forbruger 1 dansker, hvad der svarer til ca. 25 afrikanere. Dette er tydeligvis ikke en bæredygtig udvikling.

Selvkørende og – i særdeleshed – delte køretøjer varsler et infrastrukturelt paradigmeskift. Alt tyder på, at det vil få omfattende konsekvenser for både vores transportbehov og vores måde at udnytte infrastruktur og gaderum på. Diskussionen har hidtil haft et meget teknologifascineret fokus, hvor kernen har handlet om de trafikale aspekter af førerløse køretøjer. Som et modspil til industriens dagsorden vil vi med vores udviklingsprojekt vise, hvordan et fokuseret brug af teknologierne kan gentænke og styrke vores byrum.

I forbindelse med vurdering af større infrastrukturprojekter anvendes bl.a. vurderingsmetoder til undersøgelse af projekters rentabilitet. I Danmark har det været praksis at inddrage også miljømæssige aspekter i vurderingen. Vejdirektoratet benytter sig af en række forskellige effektmodeller, der – med årsdøgntrafikken som input – giver et projekts førsteårsforrentning. Et eksamensprojekt fra Danmarks Tekniske Universitet har undersøgt, hvilken betydning det har for førsteårsforrentningen at inddrage trafikkens variation over døgnet.