For at undgå, at trafikken sander til om få år, kræves en bred trafikpolitisk indsats, der går på to ben: Fortsatte infrastrukturinvesteringer og en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet i transportnettet. Et toårigt forsøg i Hovedstadsregionen har vist, at transportadfærd kan flyttes. Resultaterne er færre biler på vejen, mindre luftforurening og glade medarbejdere.

Jeg tror, ordet "planlægning" hos mange har en lidt tvetydig klang. På den ene side signalerer det et ønske om sammenhæng, hvor vi gerne vil skabe overblik og muliggøre en fornuftig og sammenhængende udvikling inden for samfundets mange forskellige sektorer. Men hos andre tror jeg, at ordet giver associationer om bastante 5-års planer fra Sovjettiden, hvor produktion og menneskelige ressourcer måtte presses ind i den af staten fastsatte ramme. I Danmark har der lige siden den ”gamle” kommunalreform i 1970erne været et stående krav om, at der skal være sammenhæng i planlægningen. Det vil nok altid stå som et noget ideelt krav, som det ikke er muligt at opfylde fuldt ud i et pluralistisk samfund som vores. Men alligevel er det igennem en lang årrække lykkedes at skabe sammenhæng mellem forskellige sektorinteresser samt en balance mellem lokale, regionale og helt overordnede interesser i udviklingen i Danmark. Den nye Strukturreform gør det naturligt at rejse spørgsmålet om, hvad det er for en planlægning, vi ønsker fremover. Jeg tror både, vi skal finde frem til en planlægning, som stadig sikrer de sammenhænge, der har været god latin siden den ”gamle” kommunalreform, samtidig med at vi introducerer mere fleksibilitet, sådan at vi hurtigt kan tilpasse os og generere den vækst, som vi ønsker her i Danmark i konkurrencen med andre vidensamfund. I hovedstadsområdet synes jeg, der er gode eksempler på, at man igennem en årrække har været opmærksom på de mange krydsende interesser, både i niveauer og sektorer, og har forsøgt at håndtere disse i en fleksibel planlægningsstruktur. Således også med den seneste ”store plan”, som vi har afgivet i Hovedstadens Udviklingsråd, den såkaldte ”Trafikplan 2003”. Her står vi med en trafikplan, der netop ikke ser trafikken isoleret, men som én vigtig faktor i hovedstadsregionens vækst, der skal balanceres i forhold til andre hensyn. HURs nye trafikplan udviser den fornødne respekt for den fingerbystruktur, som fremsynede mennesker kastede idéer ud til straks efter 2. Verdenskrig. Det var i 1947, at ”Fingerplanen” med dens hovedstruktur for hovedstadsregionen blev lanceret. Den betød en klar afgrænsning mellem de fremtidige bolig- og erhvervsudlæg og det åbne land i form af grønne kiler mellem fingrene. Også i HURs nye trafikplan er et af hovedtemaerne, hvordan man sikrer en rimelig trafik og fremkommelighed og komfort til og fra byen. Det er bl.a. dette synspunkt, der har fået Hovedstadens Udviklingsråd til at pege på nødvendige udbygninger af en motorvej helt til Frederikssund samt en udbygning af Køge Bugt motorvejen helt til Køge. Det vil give mulighed for, når vi færdes ad motorvejene på vej ind mod Københavns centrum, at vi stadig til siderne kan se de grønne kiler, som ”lunger” i hovedstadsregionen. Men HURs trafikplan anerkender også, at udviklingen ikke er statisk, der sker ændringer i folks måder at bosætte sig på og arbejde på i en region, ja i det hele taget brugen af en samlet region. Derfor er et nyt hovedtema i trafikplanlægningen i hovedstadsregionen, hvorledes man bedre sikrer både en god individuel trafik og kollektiv trafik rundt om byen, i første omgang med S-ringbanen, og forhåbentlig senere en forstærket trafikforbindelse på strækningen mellem Lyngby og Glostrup. Der er også andre eksempler på, at trafikplanlægningen i dag er meget stærkt integreret med anden planlægning. Det viser sig bl.a. i den planlægning, som sker med hensyn til kommende erhvervsudlæg. Her arbejdes der strategisk i hovedstadsregionen med at revitalisere større erhvervsområder, f.eks. på Amager og i Ring 3 korridoren, hvor der peges på muligheder for at kombinere en sådan udvikling med højklassede kollektive trafikforbindelser (Metro og Letbane). Og i erhvervsplanlægningen prøver man at se visionært ud over regionen og udpege nye lokaliseringsområder, som vil være karakteriseret ved en let adgang til højklassede kollektive trafikforbindelser. Et godt eksempel på denne tankegang er projektet ”Ny by ved Store Rørbæk”, hvor et fællesskab af Landsplanafdelingen, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Hovedstadens Udviklingsråd og Frederikssund Kommune søger nye måder at tænke byudvikling på, samtidig med at den grundlæggende trafikstruktur understøttes. Som et sidste ben i helhedstænkningen i planlægningen i hovedstadsregionen står, at sammenhæng ikke kun skal skabes ved nye erhvervsudlæg, nye boligudlæg og varetagelse af miljø- og fritidshensyn. Der kan også gøres endnu mere aktivt arbejde for at anvende de eksisterende transportmuligheder og de eksisterende veje endnu bedre og dermed måske mindske behovet for tunge investeringer. Derfor har Hovedstadens Udviklingsråd lagt stor energi i arbejdet med Mobility Management, og vi har også set, at et strategisk arbejde hermed faktisk kan føre til ændrede transportvaner. Jo bedre vi bliver til at se sammenhængene i overordnet planlægning og forholder os fleksibelt og åbent til behovet for ændringsønsker og justeringer, jo større betydning vil planlægning som instrument også få, når Strukturreformens indhold i den kommende tid skal detaljeres.

HUR Pendlerkontor startede i september måned 2002 et samarbejde med virksomheder og offentlige institutioner i hovedstadsregionen om udarbejdelse af transportplaner for medarbejderne. Forsøget, der løber over en 2-årig periode, skal vise, om transportplaner for virksomheder kan ændre transportadfærden og på længere sigt skabe mindre trængsel, forbedre det lokale miljø og medarbejdernes sundhed.

Hovedstadens Udviklingsråd har igangsat en debat om regionens fremtidige indretning. Der er udsendt et debatoplæg med titlen ”Balance mellem vækst og miljø i Hovedstadsregionen – Hvordan?” Slutstenen for dette arbejde bliver en ny samlet Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen med en tidshorisont frem til 2017.