Viser artikel 1-10 af 10 resultat(er)
Beboere langs motorveje er mere generet af vejstøj end beboere ved andre veje. Det kan føre til overvejelser om at nedsætte den vejledende grænseværdi for vejstøj fra motorveje. I en undersøgelse har Rambøll set på konsekvenserne, hvis grænseværdien nedsættes med 3 eller 6 dB. Der findes virkemidler, som kan kompensere for en nedsættelse, men betydningen for byplanlægning og planlægning af motorveje vil alligevel være markant.
36 familier, der bor langs Folehaven, en af Danmarks mest trafikbelastede veje, har fået installeret en ny lydskodde, der halverer trafikstøjen inden døre ved udluftning. Der er tale om en videreudvikling af en ældre lydskodde. Den nye skodde har flere funktioner og er blevet godt modtaget af beboerne. Lydskodden er derfor nu et godt bud på en løsning, der kan anvendes i andre støjplagede byggerier.
Vejstøj øger risiko for at få blodprop i hjertet. Der mangler dog forskning til at afklare om støj fra vejene også øger risikoen for en række andre folkesygdomme som diabetes og brystkræft. Forskere fra Kræftens Bekæmpelse har derfor igangsat et nyt forskningsprojekt baseret på hele den danske befolkning. Til projektet har Rambøll beregnet støj fra vejtrafik for alle danske adresser i 5 beregningsår.
Støj fra entreprenørers arbejde med at anlægge en ny vej kan forårsage støj, som kan være generende for naboerne. Denne artikel gennemgår kort, hvordan anlægsstøjen kan håndteres både i planlægningen samt under anlægget af en ny vej.
Ikke mange kommuner gør som Køge; afsætter 9 mio. kr. til begrænsning af vejstøj. Det fører nu til oprettelse af en række partnerskaber, hvor kommunen og boligejere er fælles om finansiering af støjskærme og støjisolering af boliger.
Vejdirektoratet har set et behov for at forbedre beskrivelser og vurderinger af nye vejanlægs påvirkninger på mennesker i forbindelse med gennemførelsen af VVM-undersøgelser. Et element i denne vision er at kunne kortlægge, beskrive og vurdere støjpåvirkningen af områder til friluftsaktiviteter. Netop støjpåvirkningen af de rekreative områder og menneskers brug af områderne har tidligere været vanskelig at beskrive, men Vejdirektoratet har i samarbejde med Rambøll udviklet en metode, der nu er anvendt første gang i en VVM-undersøgelse for Ribe Omfartsvej.
En støjskærm er en simpel konstruktion, men et støjskærmsprojekt kan være kompliceret. Tre nye håndbøger med vejregler om støjskærme skaber bedre sammenhæng mellem planlægning, projektering og drift af støjskærme.
Støj er i høj grad i fokus for de borgere, der berøres af nye vejprojekter – og for teknikerne er det en stor udfordring at formidle de støjmæssige konsekvenser som et planlagt vejprojekt kan have for den enkelte borger. Udover at beskrive konsekvenserne i ord, billeder, grafik og tabeller har Vejdirektoratet som noget nyt forsøgt at forklare støjen ved hjælp af lydeksempler.
Hver fjerde bolig er belastet med vejstøj over grænseværdien. Regeringens vejstøjstrategi fra 2003 havde til formål at øget indsatsen for begrænsning af vejstøj. I øjeblikket evaluerer Miljøstyrelsen med bistand fra Rambøll om dette mål blev nået. Evalueringen er færdig til september, men vi kan allerede nu se, at støjreducerende vejbelægninger har vundet stor udbredelse. Meget tyder på, at kommuner med en støjhandlingsplan når flere resultater. Ny innovation skaber nye støjisolerende vinduestyper.
Vejprojekter og diskussion af de støjmæssige konsekvenser hænger sammen. Mange teknikere har konstateret, at formidling af støjtemaet er svært. Uanset de gode intentioner, kommer man let i modvind. Gode forslag efterlyses!
