Viser artikel 1-10 af 2 resultat(er)
Som det fremgår af én af artiklerne inde i bladet, så har vi i Ribe Amt afprøvet nye samarbejdsformer i forbindelse med et udbud af belægningsarbejder. Det umiddelbare mål med udbudet var at udvikle be-lægninger med et mere optimalt forhold mellem levetid og pris. Inden udbudet gjorde vi os mange overvejelser om de forhold, vi gerne ville have ud af det, både på det faglige område og med hensyn til samarbejdsformen. Overvejelser der bl.a. gik på, om vi selv havde en tilstrækkelig faglig viden til at kunne matche entreprenørens ”eksperter”, og om vi kunne håndtere et udbud, hvor alt ikke var beskrevet – men hvor meget skulle aftales undervejs. Ville entreprenørerne spille med, og var de klar til at åbne op omkring deres faglige viden? Udbudet Udbudet blev gennemført som en ”idékonkurrence”, hvor vi bad entreprenørerne om at beskrive deres forslag til faglige udviklingsområder og erfaringer med udviklingsprojekter, ligesom de også havde lej-lighed til at beskrive deres forslag til samarbejdsform. Selvom en række af entreprenørerne i tilbudsfasen gav udtryk for nogen usikkerhed om udformningen af deres tilbud, indkom der 8 bud – alle med gode og relevante bud på såvel udviklingsforslag som sam-arbejdsform. Den efterfølgende vurdering af tilbudene var tilsvarende en lærerig proces for vejafdelingens projekt-medarbejdere. De mange gode forslag blev overvejet og sat op mod de beskrevne krav og målsætninger. Det blev valgt at indgå 3 aftaler med partnering-lignende samarbejdsform under udførelsen. Samarbejdet Selvom Ribe Amt gennem mange år har haft et særdeles godt og udviklende samarbejde med mange entreprenørfirmaer, så må vi erkende, at det at indlede samarbejder med partnering-tankegangen som det bærende element alligevel var noget, der skulle ”læres”. Vi måtte erkende, at de indgroede holdninger til bygherre/entreprenørforholdet er meget grundlæggende for den enkelte og i en række tilfælde ikke bare er noget, der ændres ”overnight”. Ud over at få etableret selve projektorganisationerne, der skulle sikre at arbejdsopgaverne blev defineret og gennemført, så blev der sideløbende hermed indledt en egentlig holdningsbearbejdning og synliggø-relse af projektintentionerne for alle de medarbejdere, der indgår i projekterne. Via årlige workshops, hvor alle deltager og bidrager til opfyldelse af dagsordenen og ved mange samtaler og drøftelser mellem parterne om gennemførelse af de enkelte projekter, er vi nu ca. 2 år efter starten nået meget langt med at nedbryde de tidligere ”fordomme”. Via partnering-samarbejdsformen har vi således nu fået etableret et meget åbent og tillidsfuldt samarbejde. Jeg kan som leder af vejafdelingen klart mærke den forandring, der er sket, og også se på det arbejde, der foregår, at det nu løses i fællesskab og med en åbenhed, der gør løsningerne væsentligt mere optimale for begge parter. De innovative kræfter har fået gode forhold, og som jeg ser det – har det været med til at udvikle medarbejderne både fagligt og ikke mindst på deres personlige tilgang til at arbejde i projektgrupper. Alle kan se, at det nytter noget at sige sin mening og bidrage til det fælles produkt.
Det tredje Vejforum vil løbe af stablen i dagene 3. og 4. december 2003 og er som bekendt også i år henlagt til hotel Nyborg Strand. Der har endnu engang været stor opbakning til at få et spændende og attraktivt fagligt program sat på dagordenen. Der har også været stor efterspørgsel på mødefaciliteter til brug af de mange års- og erfamøder, der nu traditionelt afholdes i forbindelse med Vejforum. Vejforum må således nu anses for at være accepteret som det årlige forum, hvor vejsektorens parter mødes for at dyrke fagligheden samt etablere og udbygge de faglige netværker. Det er især godt at se den brede repræsentation fra såvel bygherreside – stat, amt og kommune – som fra rådgivere, entreprenører og leverandører. Vejsektoren har gennem de sidste mange år gennemgået en udvikling, hvor den offentlige del af sektoren er reduceret som følge af effektiviseringer, og hvor stadig flere opgaver udføres i privat regi. Antallet af medarbejdere i vejsektoren har samlet set været faldende trods stigende og nye faglige krav. Hertil kommer en stigning i gennemsnitsalderen blandt vejteknikere og en markant svigtende tilgang til de vejfaglige studier på de højere læreanstalter. Grundlæggende er de tekniske kompetencer baseret på uddannelse, der løbende suppleres og udvikles i et samspil mellem ny viden samt empiriske og praktiske erfaringer. Den faglige bæredygtighed har erfaringsmæssigt været båret af de større enheder – suppleret af de mange tværgående samarbejder og efteruddannelsesfora. Specielt indenfor amtsregi har der gennem mange år været en god tradition for at gennemføre videndeling via deltagelse i vejregelarbejder samt en række erfa- og kollegagrupper på tværs af amterne. Det må forventes, at der også fremover vil blive stillet krav om øget effektivisering af vejforvaltningerne med henblik på en bedre udnyttelse af ressourcerne. Dette kan eksempelvis realiseres gennem en fortsat udvikling af forvaltningernes medarbejdere samt et tættere fagligt samarbejde med den private sektor. Der må forudses en række ændringer i vejforvaltningernes opgaver i form af et skifte fra en udførerrolle til en bestillerrolle. Der skal dog fortsat være tilstrækkelig fagligt erfarings- og vidensniveau til at kunne varetage opgaven som professionel køber. Regeringens ønske om en ændret struktur i den danske offentlige sektor vil givetvis påvirke hele vejsektoren i de kommende år. De udmeldinger, der indtil nu er kommet fra Strukturkommissionen, går primært på , at der skal være færre og større enheder til at varetage den offentlige administration. Det skal bemærkes, at arbejdsdelingen på vejområdet siden vejlovsændringen i 1997 har fungeret godt. Det er dog et spørgsmål om den nuværende struktur med mange forholdsvis små forvaltningsenheder vil være bæredygtige på længere sigt. En vis koncentration af vejforvaltningen kan være forbundet med en række fordele bl.a. med hensyn til effektivitet, faglig bæredygtighed og grundlag for udnyttelse af de teknologiske muligheder. Imod en koncentration taler dog borgernes direkte adgang til forvaltningen ved behandling af lokale forhold. Uanset hvad fremtiden byder, vil der skulle udveksles viden og erfaringer på tværs af vejsektorens parter. Vejforum vil således fortsat være et attraktivt tilbud om videndeling og kollegialt erfaringsudveksling. Som formand for dette års Vejforum ser jeg frem til at kunne byde alle deltagerne velkommen til 2 gode vejfaglige dage.
