Carl Johan døde uden varsel den 22. februar 2016. Det er et stort tab for familien. Det er også et stort tab for Dansk Vejhistorisk Selskab. Carl Johan var på mange måder et enestående menneske. En beskeden og meget vidende person inden for historie, kultur, musik – og vejhistorie. Han var internettet, før internettet blev opfundet. Når man stillede Carl Johan et spørgsmål, fik man altid svar, og Carl Johan så ofte overrasket ud over, at spørgsmålet i det hele taget var blevet stillet. Carl Johans interesse for veje og broers historie kom naturligt gennem mange års ansættelse som akademiingeniør i Vejdirektoratet. I 1982 var Carl Johan en af initiativtagerne til stiftelsen af Dansk Vejhistorisk Selskab, hvis formål er at fremme interessen for den historiske udvikling af Danmarks veje og deres brug ud fra samfundsmæssige og tekniske synspunkter. Carl Johan var også medvirkende til at få HKH Prinsgemalen som Selskabets protektor. Carl Johan var medlem af bestyrelsen og æresmedlem i Selskabet. Dansk Vejhistorisk Selskabs virksomhed omfatter foredrag, museumsbesøg og ekskursioner til vejhistoriske lokaliteter. Selskabet arrangerer endvidere hvert år en vejhistorisk og kulturel rejse til udlandet, hvor medlemmer af Selskabet og kontaktpersoner i det pågældende land giver deltagerne en indlevende guidning på turen. Selskabet har i de senere år været i Sverige, Norge, Nordtyskland, Finland, Baltikum og på Færøerne. Uden Carl Johans engagement og energi havde det næppe været muligt at gennemføre disse arrangementer og rejser med samme store udbytte. Carl Johan har gennem en lang årrække været en del af fagpanelet i Dansk Vejtidsskrift/Trafik & Veje og har bidraget med et meget stort antal artikler til bladet om vejhistoriske emner. Carl Johan var en ener – og en kæmpe inden for den vejhistoriske verden. I Dansk Vejhistorisk Selskab føler vi det som et stort savn, at Carl Johan ikke er mere. Æret været hans minde.

Udbudsforskrifterne har hidtil ikke understøttet indgåelse af aftaler om teknisk rådgivning. De enkelte bygherrer har derfor været tvunget til enten selv at udarbejde aftaledokumenter for teknisk rådgivning, eller man har ladet rådgiveren opstille et forslag til aftale på grundlag af rådgiverens egne paradigmer. Der foreligger nu en udbudsforskrift for teknisk rådgivning, der udgør et værktøj, der 1) kvalificerer parterne til at indgå aftaler, der indeholder alle nødvendige og relevante punkter, 2) sikrer at parterne hjælpes lettere gennem aftaleprocessen, og 3) indebærer en højere grad af ensartethed i relation til aftaleforhold vedrørende teknisk rådgivning.

Udbudsprocessen indeholder en række faldgruber fra udbud til kontrakt, som bygherren risikerer at falde i. I værste fald kan det betyde forøgede omkostninger og forsinkede projekter. Bygherrer og projekterende oplever desuden, at udbudsforskrifterne er for tunge at arbejde med – især ved mindre, ukomplicerede projekter. For at hjælpe bygherren gennem processen og lette arbejdet med udbudsdokumenter har Vejregelgruppen Struktur og Jura iværksat en række initiativer.

”Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje, Vejregler, Vejdirektoratet, December 2011” erstatter ”Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje, Trafikministeriet Februar 1995”. Standardvilkår er baseret på gældende lovgivning og den almindeligt anerkendte forvaltningsmæssige grundsætning om, at en vejmyndighed er berettiget til at stille vilkår i forbindelse med tilladelser. Udarbejdelsen af ”Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje” er forestået af Vejdirektoratet. Arbejdet er sket i regi af vejregelorganisationen og i tæt samarbejde mellem vejejere og ledningsejere. Denne artikel fortæller kortfattet om ændringer og præciseringer i de reviderede standardvilkår. Standardvilkår og det tidligere Standardregulativ findes på vejsektoren.dk

Udbudsforskrifterne ”Betingelser m.v.” er udarbejdet med det formål at skabe et ensartet – supplerende – juridisk grundlag for udbud af anlægs- og driftsarbejder inden for vejsektoren, når Almindelige Betingelser (AB 92) lægges til grund for udbuddet.

Under overskriften Østre Landsret på afveje gør afdelingsleder Hans Faarup, Århus Amt, i Dansk Vejtidsskrifts oktobernummer gældende, at Østre Landsrets dom af 23. september 2004 sætter nye grænser for vejmyndighedernes opgaver efter vejloven.

Anvendelse af nye udbuds- og samarbejdsformer stiller voksende krav til vejmyndighedernes kompetence og evne til at foretage den rigtige bestilling. Bestillerrollen er ikke entydig, men er under konstant udvikling - og pres.

Folketinget har vedtaget en ny lov om registrering af ledningsejere. Loven tilsigter gennem etablering af et landsdækkende ledningsejerregister at reducere antallet af skader på nedgravede ledninger samt at lette administrationen for entreprenører og andre, der skal identificere ledninger i jorden, inden et gravearbejde påbegyndes.

I sommeren 2001 besluttede Rønnede Kommune at indgå en funktionskontrakt om vedligeholdelse af kommunens vejnet i perioden 1. januar 2002 - 31. december 2015. På baggrund af en henvendelse fra et medlem af Rønnede Kommunalbestyrelse indgav Tilsynsrådet for Storstrøms Amt i juni 2003 klage til Klagenævnet for Udbud over kommunen.