På DTU Sustain har man inden for de seneste 10 år gennemført en lang række forskningsaktiviteter inden for alkalikiselreaktioner i beton i form af bachelor- og kandidatstuderendes afsluttende eksamensprojekter. Man har gennemført mere end 28 projekter med henblik på at blive klogere på risikoen for AKR i danske betonbygværker – ikke mindst med tanke på importerede tilslagsmaterialer, som normen DS 206:2024 ikke synes at tage tilstrækkeligt hensyn til. Et af de overordnede mål har været at vurdere, om tabel E.2 i normen er gearet til fremtidens betoner med hensyn til holdbarhed og CO2-belastning. Er de nuværende metoder og krav tilstrækkelige til at sikre holdbarheden af vigtige og kritiske infrastrukturprojekter og/eller konstruktioner, hvor der er krævet særlig lang holdbarhed (≥ 100 år)? Er der fx behov for en ny eksponeringsklasse for sådanne konstruktioner?

Shh! Kan du høre det? Den bestandigt tikkende bombe i Danmarks mange betonbroer? Bomben med den aggressive betonsygdom, der i svære tilfælde kan være hovedårsag til omfattende nedbrydning af beton med både store sikkerhedsmæssige, trafikale, økonomiske og miljømæssige problemer til følge? Kan du høre problemet, der i årevis har vakt bekymring i branchen, og som medierne allerede for ca. 25 år siden døbte ”Bomben af beton”? Er betonsygdommen AKR imidlertid vitterligt en realitet? En tikkende bombe, der uforvarende og med rivende fart fuldstændigt kan nedbryde vores betonkonstruktioner? Eller er der tale om en jævn fuser?

Hvor galt kan det gå? Anvendelse af reaktive tilslagsmaterialer i perioden fra før 1987 har betydet, at en lang række danske brokonstruktioner fra bl.a. 60’erne og 70’erne har en tikkende bombe støbt ind i betonen. I denne artikel præsenteres en række af de seneste erfaringer omkring denne ”betonsygdom”.