Mobilitet er en væsentlig forudsætning for høj livskvalitet, bosætning og vækst, også i landkommuner. Landkommuner har ofte store afstande og ikke lige god adgang til alle by- og lokalområder. Mange borgere oplever, at det er besværligt at transportere sig enten på arbejde, til skolen eller til fællesskaber, som de har lyst til at indgå i. Derfor har Faaborg-Midtfyn Kommune igangsat et signaturprojekt, der skal være ”game changer” for fremtidens mobilitet i en landkommune. Projektet gennemføres i samarbejde med Urban Creators og Dansk Design Center og inddrager en række danske og udenlandske eksperter, såvel som virksomheder og borgere kommunen.

Hovedstadsområdet står over for en udfordring med fremtidens mobilitet i forhold til at håndtere øget befolkningstilvækst og flere nye arbejdspladser. Kan førerløse biler løse udfordringen? Og vil der fortsat være behov for kollektiv transport? Vil digitalisering og nye livsstilspræferencer ændre behovet for transport? I artiklen ser vi nærmere på disse spørgsmål og giver et bud på, hvordan vi kan inddrage den nye viden i planlægningen af fremtidens transport i hovedstadsområdet.

Københavns Kommune har som den første kommune i landet opstillet servicemål for, hvor lang tid en tur gennem byen må tage på hhv. cykel, i bil og med bus. Samtidigt forpligter København sig på færre dage med forstyrrelser på de daglige ture til og fra arbejde. Dette er beskrevet i kommunens trafikledelsesplan, der skal sikre, at investeringer på mere end 100 mio. kr. i nye trafiksignaler og Intelligente Transport Systemer (ITS) får størst mulig effekt.

Trængsel i trafikken mindsker mobiliteten og bliver ofte nævnt som en faktor, der er med til at begrænse den økonomiske vækst i byer. Optimering af trafiksignaler anses som et effektivt middel til at mindske trængslen. I artiklen diskuterer forfatterne mulighederne med udgangspunkt i konkrete projekter i fra Københavns Kommune.

Urbaniseringen i Kina går ufatteligt stærkt, og prognoser spår, at Kina får 350 mio. nye byboere i løbet af de næste 20 år. Allerede i dag har mange kinesiske byer store miljømæssige udfordringer, en stigende CO2 kurve, og flere steder sker byudviklingen på bekostning af menneskers livskvalitet. Det er derfor afgørende for Kinas fremtid, at der sker et paradigmeskift i den fysiske planlægning. Men hvordan kan dette ske? Og er der steder, hvor bæredygtige planlægningsprincipper bliver testet af?

Nordhavnen skal være fremtidens bæredygtige by - en by med grøn trafik. I denne artikel beskrives, hvilke trafikale principper der vil blive arbejdet videre med for at nå målet om et bæredygtigt transportvalg.

Danske kommuner har brug for et nuanceret redskab til at fastlægge parkeringsnormer. Viden om det faktiske parkeringsbehov for forskellige funktioner ligger i dag spredt ud på mange kommuner og konsulentfirmaer. Nærværende artikel argumenterer for, at der oprettes en central database for parkering, hvor viden om parkeringsbehov opsamles. En sådan database skal danne grundlag for at arbejde med mere præcise parkeringsnormer i planlægningen.

Frederiksberg Kommune har i samarbejde med Rambøll Nyvig udarbejdet en signalstrategi. En signalstrategi er et godt værktøj til at få overblik over tilstanden af eksisterende lyssignaler og til at prioritere fremtidige investeringer inden for signalområdet. Frederiksberg Kommune kan derfor anbefale, at kommuner med et forholdsvis stort antal signaler udarbejder en signalstrategi.

Ideen om Nulvisionen stammer fra Sverige, men har også været afprøvet flere steder i Danmark. 4 danske kommuner har – med støtte fra Trafikpuljen – arbejdet med Nulvisionen, og erfaringerne fra projekterne er beskrevet i en ny rapport fra Vejdirektoratet.