Viser artikel 1-10 af 6 resultat(er)
I forbindelse med sideudvidelsen af motorvejen ved Vejle har Vejdirektoratet i samarbejde med et entreprenørkonsortium bestående af Barslund A/S, K.L. Kristensen A/S og SR gruppen introduceret en ny anlægsmetode, der udnytter de eksisterende materialer i vejen samtidig med at den giver en meget stærk vejbelægning til den tunge trafik. De eksisterende grusmaterialer og asfalten på nødsporet opgraderes til et hydraulisk bundet lag, som udgør det nederste bærelag i det fremtidige tunge spor og nødspor. Der afsluttes derefter med asfaltbelægning.
Et meget stort mål for Vejle Amtsråd om at imødekomme et stort ønske om en forbedret vejforbindelse mellem Østjylland – Århus/Horsensområdet og Billund/Esbjerg er ved åbning af vejstrækningen fra Uldum til Horsens ved at være realiseret.
Vejle Amt har i forbindelse med erstatningsfastlæggelse for nærføring ved enkeltliggende ejendomme i det åbne land det politiske ønske at udbetale et kontant beløb til den berørte lodsejer frem for aktivt at gå ind på ejendommen og etablere støjdæmpende foranstaltninger. Dette har haft den effekt, at der på nogle ejendomme etableres støjvolde, og på andre at der ikke foretages noget.
Som omtalt i forrige nummer af Dansk Vejtidsskrift åbnede Vejle Amt en ca. 5,1 km motortrafikvej nord for Vejle. Åbningen skete samtidig med Vejdirektoratets åbning af motortrafikvejen fra Ris til Ølholm.
Vejanlægget gennem Ølholm Kær har for underføringen af Ølholm Bygade og de to vandrestier ud i Kæret medført bro/tunnelløsninger som er udført på kort tid, og som muliggør tilbageføring af grundvandet som det var før byggeriet. Området er okkerpotentielt og en blivende grundvandssænkning ville medføre en forurening af Ølholm Kær og dermed Gudenåen.
Motorvejstilslutning nr. 57 på E 45, Horsens Syd er udgangspunktet for en ny vejforbindelse, som bl.a. skal forbedre tilgængeligheden til motorvejsnettet fra den vestlige del af Vejle amt. Første etape fra Ølholm til Uldum åbner den 12. august 2004 samtidig med statens etape fra Ris til Ølholm.
