Hvorfor gør trafikanter, som de gør? Det forsøger trafikantpsykologien at besvare ved at beskrive de grundlæggende psykologiske forudsætninger og begrænsninger, der kendetegner mennesket i trafikken. I denne artikel får du en introduktion til tre centrale indsigter fra trafikantpsykologien samt bud på, hvad det betyder for måden, vi bør udforme vores trafikmiljøer og veje på.

I starten af 2025 udgiver Vejdirektoratet en ny udgave af ”Kogebog for rumleriller” på vd.dk. Kogebogen erstatter den tidligere kogebog fra 2012 samt vejledningen ”Rumleriller – belægningens egnethed” og er blandt andet opdateret med den seneste viden om rumlerillers trafiksikkerhedsmæssige effekt og belægningens egnethed i forhold til rumleriller

Af tidligere studier vides det, at der er stor usikkerhed forbundet med den officielle uheldsdatabase, som danner grundlag for trafiksikkerhedsarbejdet [1]-[3]. Usikkerheden er ikke ønskelig og lægger op til at undersøge, om der på andre måder kan opnås yderligere kendskab til flere uheldsdata. I dette studie undersøges det, om der er et potentiale for at få flere uheldsdata til at indgå i den officielle uheldsdatabase ved at kigge på eventuelle fejlklassificeringer af registrerede ekstrauheld.

I trafiksikkerhedsarbejdet er effektstudier væsentlige. Effektstudierne udarbejdes, således at andre vejmyndigheder kan se, hvilke effekter et givent tiltag kan have. I dette studie er der udarbejdet et effektstudie over variable hastighedstavler i åbent land, og yderligere er det undersøgt, hvilken betydning det har for effektstudiet, at der er så få uheld tilgængelige i den officielle uheldsstatistik.

Denne artikel præsenterer en ny metode til at identificere sorte pletter ved hjælp af GPS- og accelerometerdata. Litteratur på området har fokuseret på anvendelsen af ryk til sortpletudpegningen. Rykket kan forstås som pludseligheden i en accelerationsændring og dermed i en opbremsning. Populært sagt, jo mere pludseligt og hårdt folk træder på bremsen, desto større ryk. Ryk kan dog også forekomme, når biler f.eks. passerer ujævnheder i vejen, hvilket gør identifikation af farlige lokaliteter ud fra ryk alene problematisk. Denne artikel præsenterer derfor en ny metode, der bygger på identifikation af både et kraftigt ryk samt et stort hastighedstab. Metoden testes på et datasæt bestående af GPS- og accelerometerdata fra tracking af 36.000 timers kørsel hovedsageligt i Nordjylland og 131 millioner GPS-målinger og 1,1 milliard accelerationsmålinger. De ved hjælp af metoden identificerede farlige lokaliteter sammenlignes med de traditionelt udpegede sorte pletter i Aalborg centrum for at verificere metoden. Analysen viser, at metoden har potentiale til at identificere sorte pletter.

I 2004/2005 blev der i det gamle Viborg Amt afprøvet et nyt afmærkningsprincip på de skarpeste vejkurver. Det nye afmærkningsprincip havde til formål at gøre kurverne mere tydelige, så trafiksikkerheden i kurverne blev forbedret. Derfor er det undersøgt, hvorvidt det nye afmærkningsprincip reducerer antallet af ulykker. Saneringen ser ud til at have en positiv effekt på personskadeulykker, omend resultatet dog ikke er statistisk signifikant.

Hvad får en trafikplanlægger ud af at deltage i et Ph.d. kursus om trafiksikkerhed? Hvad får de Ph.d. studerende ud af det? Hvad indeholder sådan et Ph.d. kursus egentlig? I foråret holdt Aalborg Universitet Ph.d. kursus om trafiksikkerhed, og her deltog både Ph.d. studerende og ingeniører fra fagområdet i Danmark. I artiklen beskrives kurset, samt hvad artiklens forfattere kunne tage med hjem fra kurset.

Den nuværende sortpletudpegning på det danske vejnet lider under faldende uheldsregistrering, og bliver derfor foretaget på et stadigt mere usikkert grundlag. Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet arbejder i øjeblikket med to andre tilgange til udpegning af risikolokaliteter. Det ene er det vejinventeringsbaserede perspektiv, der skal munde ud i en vejkarakteristikabaseret udpegningsmetode til lokalisering af risikolokaliteter. Det andet er det ITS-baserede perspektiv, og det drejer sig om anvendelsen af data fra kørende biler, hvor kraftige decelerationer indikerer en øget risiko og dermed en potentiel risikolokalitet, hvor mange af disse decelerationer er registreret. Artiklen beskriver perspektiver, ideer og mål for udviklingen af de to metoder.

Danske Regioner, KL og Trafikselskaberne i Danmark udsendte i april 2011 deres rapport om, hvordan man kan få flere passagerer i busserne. Rapporten konkluderede, at målet i det grønne trafikforlig fra 2009 om, at det meste af den fremtidige trafikvækst skal ske i den kollektive trafik, ikke kan nås uden, at den kollektive trafiksektor tilføres flere midler, end det forudsættes i forliget. Man kan komme langt, men man kan ikke nå målet med de midler, der er afsat i det grønne trafikforlig.

13% af de dræbte og tilskadekomne på amtsvejene i Viborg Amt kommer til skade i kurver. Derfor har amtet i efteråret/vinteren 2004/2005 gennemført et projekt, hvor de skarpeste kurver blev inddelt i fareklasser, og afmærkningen blev strammet op