Viser artikel 1-10 af 12 resultat(er)
Jeg var formand for bestyrelsen i Trafik og Veje i perioden 2007-2012. Da jeg tiltrådte, var bølgerne fra kommunalreformen på sit højeste. Amterne, som var de gamle ejere af bladet, var ved at blive nedlagt, og en ny fondsstruktur for bladet var ved at blive igangsat.
I forbindelse med kommunalreformen blev det daværende blad Dansk Vejtidsskrift organiseret i en fond (Amts Vejingeniør Fonden - AVF), som ejede et anpartsselskab Dansk Vejtidsskrift ApS . Denne form har de sidste par år vist sig at indebære en del dobbelt administration, der har udlignet de fordele, der har været i konstruktionen. Såfremt vi fortsætter med denne form, vil vi om 5-10 år have brugt den egenkapital, der er i fonden til at betale for revisor/advokatbistand, og alligevel kun stå tilbage med aktiver i ApS’et. Bestyrelsen har derfor undersøgt muligheden for at samle vores aktiviteter i en fond og derved nedbringe vores omkostninger. Konklusionen på undersøgelsen er, at det er en økonomisk fordel, ligesom det vil lette vores admi-nistration, at vi sammenlægger fond og blad, hvilket vi derfor vil indstille til på generalforsamlin-gen. Sammenlægningen fordrer en række ændringer i vores vedtægter, et overblik over disse kan findes på www.trafikogveje.dk Da der formelt er tale om en nedlæggelse af AVF fonden fordres 2 generalforsamlinger, disse vil blive afholdt 11/5-2011 og 15/6-2011 (mere herom på modsatte side). Den anden generalforsamling afholdes kun, såfremt der er flertal for sammenlægningen på den første generalforsamling. Bestyrelsen håber selvfølgeligt at se mange mennesker til generalforsamlingerne, det vil også give os en mulighed for at diskutere/forklare ovenstående i dybden for evt. interesserede. På vegne af bestyrelsen Jasper Kyndi, formand for bestyrelsen i AVF fonden og Dansk Vejtidsskrift APS
Resultatet af den store læserundersøgelse foreligger nu. 645 læsere deltog.
Den årlige generalforsamling for Trafik og Veje og AVF-fonden, der ejer bladet, fandt sted torsdag 30.4.2009 hos Vejdirektoratet i Middelfart. Efter formandens velkomst blev Lars Bolet valgt som dirigent og førte os sikkert igennem mødet, efter at have konstateret, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. Formandens beretning drejede sig i hovedtræk om året, der er gået, samt lidt om, hvad 2009 vil bringe for bladet og fonden. De overordnede emner for 2008 har været: Positionering med nyt navn, nyt layout og ny hjemmeside. Derudover en meget aktiv profil i forhold til abonnementer og annoncører. Formål er at få skabt en basis, som vi kan række videre ud i norden med. Fagpanel. Vi har oprettet et fagpanel, som vi gerne vil have til at hjælpe os med at sikre bladets høje faglige profil i fremtiden. Formålsparagrafferne: AVF-Fonden har bl.a. til formål at sikre vejhistoriske effekter og at uddele stipendiater til sektorrelaterede formål. AVF-Ffonden har i 2008 uddelt kr. 39.000,- til bevarelse af en ældre vejtromle på Vej- og brohistorisk museum. Der vil i 2009 blive lavet retningslinjer for en stipendiatuddeling. På økonomisiden har fond og tidsskrift haft et underskud på ca. kr. 100.000,- på driftssiden, hvilket var budgetteret ved indgangen af året og skyldes de store investeringen i navneskift og ny hjemmeside. Derudover har vi lidt et (ikke realiseret) tab på værdipapirsiden grundet økonomikrisen. Sammenlagt betragtes året som tilfredsstillende, og årsregnskab blev godkendt. Fokus for 2009 er at sikre, at de tiltag, vi nu har igangsat, bliver en succes. Der er i 2009 fokus på likviditet for at sikre, at vi ikke skal ud og realisere tab på værdipapirer. Vi arbejder med et budget, der giver små 200.000 i overskud på driftssiden. Budgettet blev godkendt af generalforsamlingen. Bestyrelsen fremadrettet Der er 2 repræsentanter fra hhv. Vejdirektoratet, Kommunerne og leverandørerne i bestyrelsen. Det næste år vil bestyrelsen bestå af: • Brian Christensen (VD), valgt frem til generalforsamling 2011 (genvalg) • Hans Jørgen Larsen (VD), var ikke på valg, er tidligere valgt frem til generalforsamling 2010 • Allan Carstensen (Rudersdal Kommune), valgt frem til generalforsamling 2011 • Ib Doktor (Fredericia Kommune), var ikke på valg, er tidligere valgt frem til generalforsamling 2010 • Lene Herrstedt (Traffitec), valgt frem til generalforsamling 2011 (genvalg) • Jasper Kyndi (COWI), var ikke på valg, er tidligere valgt frem til generalforsamling 2010 Suppleanter til bestyrelsen er Niels Jørgen Larsen (VD), Jens Bruun Jensen (Århus Kommune), Mads Gregersen (LMK) Afsluttende takkede formand Jasper Kyndi henholdsvis Per Studsholdt for et stort arbejde i bestyrelsen og Lene Mikkelsen for et kæmpe arbejde som direktør i bladet.
Så er regnskabet for 2008 afsluttet, og vi kan kigge tilbage på året der gik. 2008 2007 2006 Omsætning kr. 1.944.024 2.170.898 1.975.322 Resultat efter skat kr. - 100.189 156.914 162.332 Betalende abonnementer ultimo 1870 1815 1395 Antal sider i alt 628 672 680 Artikelsider 487 515 512 Antal artikler 273 276 297 Antal forfattere 261 246 269 Driftsresultatet er ca. -100.000 kr., hvilket er i henhold til budget og tilfredsstillende set i forhold til de investeringer, vi har valgt at gøre i udvikling af hjemmeside og generel omlægning af bladet. Der har været en mindre nedgang i omsætning, men samtidig en stigning i antal abonnementer, begge dele kan relateres til vores stående tilbud om 15 blade for 5’s pris. 261 forfattere har i årets løb bidraget til det faglige indhold, hvilket siger en del om, hvor godt vi har fat i sektoren – en stor tak skal lyde til jer alle, og jeg håber på bidrag fremover også. Emner, der har præget det indre liv i AVF fonden som ejer Trafik og Veje (Dansk Vejtidsskrift), har været: • Nyt layout til bladet og ny titel • Ny hjemmeside (se www.trafikogveje.dk) • Etablering af fagpanel • Donation til Vej og Bromuseet (renovering af gammel damptromle) • Mere fokus på Skandinavien som marked. For 2009 står der mere af det samme på dagsordenen, vi skal have slået det nye navn fast, vi skal have aktiveret vores nye fagpanel, vi skal videre ud i Skandinavien, og vi skal fortsat efterleve fundatsen i AVF fonden om at uddele stipendier og/eller midler til bevarelse af vejeffekter. Jeg håber at se så mange af jer som muligt på vores generalforsamling 30. april, se mere nedenfor.
Den nye organisation har nu fungeret i et år, og det er nu tid for generalforsamling.
Refusion af afgifter – hvad har kommunerne af muligheder for at opnå afgiftsrefusion under hensyntagen til selskabsdannelse og inddragelse af private entreprenører, udbudskriterierne og ikke mindst de fysiske installationer. Kan anlæggene adskilles, så udbud kan foretages?
Der er nu blevet valgt ny bestyrelse til AVF fonden og derigennem også til Dansk Vejtidsskrift. Bestyrelsen består af repræsentanter fra hhv. kommuner, Vejdirektoratet og den private sektor. Det er en stor opgave at skulle videreføre og udvikle den succes Dansk Vejtidsskrift har været igennem de sidste mange år, og ikke mindst at skulle overtage ansvaret fra den afgående bestyrelse med Albert Nielsen som formand. Jeg vil gerne benytte denne chance til at sige en stort tak til den afgående bestyrelse, som har lagt et meget stort arbejde i bladet og dannelsen af AVF fonden i det forgangne år. Dansk Vejtidsskrift har været igennem et turbulent år med oprettelsen af AVF fonden som eneejer af Dansk Vejtidsskrift APS, valg af en ny bestyrelse, men heldigvis med samme redaktionelle stab, så der er sikret en vis fremadrettet kontinuitet i tidsskriftet. I den nye bestyrelse ser vi frem til at arbejde mod de fire formål AVF fonden har nemlig: • at være eneejer af selskabet Dansk Vejtidsskrift ApS • at sikre udvikling af tidsskriftet samt sikre videndeling og vejfaglig udvikling • at uddele stipendier • at uddele midler til bevarelse af udvalgte vejeffekter Dansk Vejtidsskrift er et velfungerende blad med en høj faglig profil og en trofast læserskare. Det er dog også et blad, der har haft ry for at være amternes blad. Det bliver den nye bestyrelses opgave i samarbejde med den redaktionelle stab at sikre, at Dansk Vejtidsskrift bliver hele vejsektorens fagblad. Derudover ligger der også andre opgaver i de fire formål, disse vil vi også tage fat i. AVF fonden og Dansk Vejtidsskrift ApS vil meget gerne være med til at ”lime” den nye vejsektors struktur sammen og være et af de media, der sikrer både videndannelse, videnudveksling og netværksdannelser på tværs af offentlige instanser og private leverandører. At sikre vejfaglig udvikling fordrer, at der fortsat uddannes vejingeniører i tilstrækkeligt antal. Det er i de seneste par år blevet sværere at tiltrække folk i vejsektoren, og vi vil fra AVF fonden og Dansk Vejtidsskrift side gøre vores for at påvirke de studerende og unge ingeniører til at vælge vejsektoren som arbejdsplads.

