Der bliver i disse år gjort meget for at optimere vintertjeneste med udvikling af teknologier, metoder og udbudsforskrifter, hvor der er fokus på materiellets evner til at sprede præcist. Det er dog chaufføren, som kører saltsprederen, der er sidste og afgørende led i forbindelse med korrekt udført glatførebekæmpelse.

Som ansat ved Veje og Trafik i Århus Amt beskæftiget med vintertjeneste kan man godt blive lidt bekymret for dels den tidsplan, der er lagt for igangsætning af den nye kommunalreform, dels for strategien for udførelse af vintertjeneste på det overordnede vejnet og dermed sikkerhed for, at trafikanterne kan færdes på vejnettet under samme vilkår, som er gældende i dag. Ser man først på det tidsmæssige perspektiv, må man konstatere, at 1. januar 2007 vil være et særdeles uheldigt tidspunkt for at skifte vinterorganisation. Beredskabet på det overordnede vejnet går fra 1. oktober til 30. april det efterfølgende år. Det vil derfor være nødvendigt, at beredskabet for vinteren 2006/2007 er på plads inden 1. oktober 2006. Under normale forhold anvendes en del af august og hele september til montering af vinterudstyr på lastbiler og traktorer. Ligeledes anvendes september til uddannelse af nye chauffører og til udarbejdelse af vintermapper. Vintermapper beskriver hele den organisation, der er i beredskab i vinterperioden omfattende centralvagt, bagvagter, tilsynsvagter, mekanikere, materielbestykning på de enkelte kørebane-, sti- og fortovsruter, rutebeskrivelse med tilhørende kortmateriale, arbejdsanvisninger, doseringsskemaer, telefonlister m.m. Jeg kan her indskyde, at når hele ”apparatet” er i sving i forbindelse med kraftigt snefald i Århus Amt, så omfatter dette ca. 300 personer. I juni, juli og august udarbejdes nye kontrakter, sikkerhedsstillelser, chaufførlister og materielmonteringslister. I månederne maj - august foretages reparation og vedligeholdes af det materiel, der har været i drift i den forgangne sæson. Skal der i forbindelse med vinteren 2006/2007 foretages nye licitationer, indebærer dette, at det administrative personale, som skal lede vintertjenesten 2006/2007, skal være på plads 1. januar 2006. Det vil sige, at det haster særdeles meget med at få truffet beslutninger om den fremtidige struktur for det vejnet, som amterne i dag administrerer i vinterperioden, det vil sige amtsvejene, statsvejene og motorvejsnettet. For yderligere at belyse, hvor meget det haster med at få truffet beslutninger, så skal der gerne inden 1. januar 2006 være foretaget en fordeling af ”rovet” efter amterne. Det vil sige, at der skal træffes beslutning om, hvem der skal være ejer af salthaller, værksteder, salt- og grusspredere, sneplove med videre, samt hvilket personale fra amterne der skal tilknyttes de nye kommuner og Vejdirektoratet. Herudover skal det fastlægges, hvilke dele af amtsvejene de enkelte kommuner skal overtage, og hvilke dele Vejdirektoratet skal overtage. For at dette kan aftales i rimelig tid, vil det være nødvendigt, at lovgrundlaget allerede er klar ca. 1. januar 2005. Ser man så på det sikkerhedsmæssige aspekt er det i dag således, at der i samarbejde mellem Vejdirektoratet og amterne er indgået aftale om strategi for udførelse af vintertjeneste på det overordnede vejnet. Strategien beskriver den ønskede vejtilstand målt i tid set i forhold til rimdannelser, isslag og sne for forskellige vej- og fortov-/stityper afhængig af disses betydning for fremkommelighed, f.eks. har motorvejsnettet højeste prioritet. Det er vanskeligt for mig at se, hvordan det skal lykkes at samordne en tilsvarende strategi mellem 100 - 150 kommuner og Vejdirektoratet, med mindre strategien bliver en del af lovgrundlaget for udførelse af vintertjeneste på det fremtidige overordnede vejnet. Det ville være særdeles uheldigt, hvis kommune A fortsætter sin hidtige strategi med saltning/grusning af vejnettet, når det er blevet glat, mens nabokommunen allerede timer forinden har været ude for at foretage præventiv saltning. Denne løsning vil med garanti give lig på bordet. Til slut vil jeg opfordre folketinget til igen at overveje, om borgerne ikke var bedre tjent med at hele det overordnede vejnet drives af de kommende regioner. Amterne har jo hidtil stået for vintertjenesten på vejnettet og har indtil 1998, uden problemer, stået for den øvrige daglige drift af stats- og motorvejsnettet. Herved kan hele det overordnede vejnet holdes samlet, evt. med mindre justeringer, og nærheden til brugerne bevares.