I forbindelse med kommunalreformen og overførelse af amtsvejene til kommune og stat afgav Trafikministeren følgende besvarelser stillet af forfatteren gennem folketingets kommunaludvalg: Spørgsmål 65: Er det korrekt opfattet, at det efter kommunalreformen vil være kommunerne, herunder de nye storkommuner, der i fuldt omfang vil få de midler, som amterne hidtil har anvendt på vejområdet, overfør, dog uden at pengene er øremærket til vejområdet? Svar: Fordelingen af amternes økonomi på vejområdet vil ske med udgangspunkt i teksten i Aftale om strukturreform, juni 2004 og efter de samme overordnede principper som på de øvrige områder, der er omfattet af kommunalreformen. Jeg skal derfor henvise udvalget til de retningslinjer for DUT-forhandlingerne i forbindelse med kommunalreformen, der er udarbejdet af Finansministeriet. I øvrigt kan jeg oplyse, at DUT-forhandlingerne på vejområdet forventes påbegyndt i løbet af efteråret d.å. Spørgsmål 66: Hvordan vil ministeren sikre, at servicen og dermed trafiksikkerheden ikke forringes i relation til vejvedligeholdelse? Svar: Regeringen har ønsket at forenkle vejsektoren ved at skabe en model med kun to vejbestyrelsesniveauer. Dette skyldes, at vi finder, at der på den måde kan sikres en større borgernærhed og en større samlet faglighed i sektoren. Samtidig vil der med reformen ske en hensigtsmæssig samling af hele det overordnede vejnet hos kun én myndighed. Vejsektoren vil hermed overordnet stå bedre rustet til at møde fremtidens udfordringer. Det er i forbindelse med strukturforliget aftalt, at kommunerne skal overtage de nuværende amtsveje, som har lokalt præg - dvs. lave trafikmængde og mange vejadgange. Den mest overordnede del af amtsvejene overføres til staten. Regeringen har i forbindelse med si udspil til reformen vurderet, at 80% af amtsvejene kan overføres til kommunerne, mens ca. 20% har en karakter, der gør, at de bør overføres til staten. Kommunerne vil dermed overtage den del af amtsvejene, der minder mest om den type veje, som man allerede administrerer i dag. Samtidig bliver de kommunale enheder større, og de nye kommuner vil dermed alt andet lige kunne løfte større opgaver. Regeringen er således ikke bekymret for kommunernes evne til at løfte de nye opgaver. Trafiksikkerhedsarbejdet er i dag fordelt mellem de tre vejbestyrelsesniveauer, idet den enkelte vejbestyrelse har ansvaret for eget vejnet. Udgangspunktet for den kommende reform er, at denne klare overordnede arbejdsdeling i vejsektoren fastholdes. På statslig niveau arbejdes der herudover på en række områder med at fremme trafiksikkerheden tværgående, bl.a. gennem metodeudvikling, koordinering m.v. Dette arbejde, der i dag udføres i samarbejde med amter og kommuner, vil blive videreført og tilpasset en struktur med to led i vejforvaltningen. Her forventes også Vejdirektoratets lokalkontorer at kunne bidrage fagligt. Reformen forventes generelt at føre til en styrkelse af grundlaget for statens varetagelse af denne type sektor-rettede opgaver, bl.a. fordi overdragelsen af de mest overordnede veje til staten også vil føre til en koncentration af kompetencerne og give et kompetenceløft på statsligt niveau. Dette vil også få betydning for trafiksikkerhedsarbejdet, herunder på de veje, der overføres til staten. Hvad angår den primærkommunale indsats forventes samlingen af kompetencerne i de kommunale forvaltninger på færre enheder som nævnt at betyde en styrkelse af fagligheden i de kommunale vejforvaltninger. Det vil tilsvarende kunne betyde et løft til det lokale trafiksikkerhedsarbejde. Der vil i forbindelse med den konkrete implementering af reformen blive vurderet, hvordan det trafiksikkerhedsarbejde, der p.t. koordineres via amterne, bedst muligt kan videreføres i en ny forvaltningsstruktur. Spørgsmål 67: Kan man indføre en standardservice på vejområdet, parallelt med den ordning med standardbehandlinger, der indføres på sygehusområdet i 2006, således at et minimum af service og sikkerhed bliver sikret? Svar: Efter lov om offentlige veje § 10 påhviler det vejbestyrelserne at holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Jf. § 10, stk. 2, bestemmer vejbestyrelserne hvilke arbejder, der skal udføres på deres veje, og afholder de udgifter, der er forbundet med sikring og andre forberedende foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af disse veje, medmindre andet er bestemt. Regeringen har ingen planer om at ændre vejlovens § 10. Det vil derfor fortsat være den enkelte vejbestyrelse - for kommuneveje kommunalbestyrelsen - der har ansvaret for drift og vedligeholdelse af deres veje. Dette gælder i forhold til såvel de nuværende kommuneveje som de veje, kommunerne overtager fra amterne. Det er således med de foreslåede ændringer alene tale om, at de tre nuværende vejbestyrelsesniveauer forsvinder, og de - i øvrigt parallelle - opgaver fordeles på de to tilbageblivende niveauer. For så vidt angår opstilling af kvalitetskrav og fælles standarder på vejnettet, er der på vejområdet en lang tradition for udarbejdelse af retningslinier for opgavevaretagelsen gennem vejregelsamarbejdet. De såkaldte vejregler udarbejdes gennem Vejregelrådet i et organiseret samarbejde mellem vejbestyrelserne. Vejreglerne indeholder gode råd og vejledninger om planlægning, anlæg og drift af vejene, herunder valg af standard og serviceniveau. De fleste af disse vejregler er vejledende, men der er også vejregler, der omsættes i bindende regler i form af bekendtgørelser eller cirkulærer. Rent teknisk er der intet til hinder for, at der kan gennemføres flere bindende regler, men der er ikke indikationer for, at noget sådant skulle være nødvendigt. Jf. det kompetenceløft i vejforvaltningerne, som reformen jf. mit svar på spørgsmål 66, forventes at afstedkomme, er det som udgangspunkt heller ikke forventningen, at sådanne skridt vil blive nødvendige i fremtiden. Vejlovgivningen giver dog trafikministeren mulighed for at gennemføre sådanne bindende regler, såfremt dette måtte skønnes hensigtsmæssigt. Med venlig hilsen Flemming Hansen Som afsluttende kommentar kunne der spørges: Hvorfor småt er godt? Primærkommunerne har hidtil været i en større økonomisk nedtur, og det kan aflæses i deres dårligere service på vejvedligeholdelse, saltning og trafiksikkerhed i forhold til amterne. Ministeren ønsker denne service videreført ved at skrive, at den videreføres, men han stiller håb om de nye vejbestyrelsers øgede kompetence og overser, at deres ønsker er bestemt af budgettet. Sandsynligvis vil Vejle Amts vejes overgivelse til 7 kommuner betyde en urationel drift med større udgifter til følge. F.eks. vil opsplitningen til 7 enheder i vintertjenesten til døgnvagt betyde, at der skal ansættes 27 nye folk alene til overvågning. Amtet skal derforuden nedlægges midt i vinterperioden. Denne opsplitning i 7 enheder bærer præg af hovsaløsninger. Amtsvejene bør i stedet lægges ind i de nye centre, eller kommunerne indser måske, at der er økonomiske og servicemæssige fordele i at bevare vejnettet som én samlet enhed.