Hvad er vigtigt om vinteren? De fleste mennesker kan godt lide sne. Det er pænt at se på, og det dæmper lyden, og falder den i julen, kan det næsten ikke blive bedre. Vinter er forbundet med sne, synes mange. Men for vejbestyrelsernes vintertjenester er vinter meget mere end det. Vinter er risiko for glatte veje, dårlig fremkommelighed og uheld. Derfor starter vinteren for vejbestyrelserne noget tidligere end for mange andre. Risikoen for nattefrost er tilstrækkeligt til, at der skal sættes ind, derfor er det vinter fra 1. oktober. Fra denne dato skal vintertjenesterne være klar. Nu er det ikke nok, at vi selv synes tingene fungerer. Om vintertjenesten er god eller ej bestemmes i sidste ende af tjenestens kunder, dvs. borgere, virksomheder og i det hele taget brugere af vejene. Brugerne forventer sikre veje og ensartethed. Der er samtidig stor fokus fra pressen – både hvad angår konkret snerydning, økonomi og miljø. Det stiller store krav til organiseringen af vintertjenesten, og her er samarbejdet mellem kommunerne og vejcentrene helt central. Invester i viden og erfaringer Vejbestyrelsernes indsats om vinteren er meget mere end bekæmpelse af glatte veje. Vintertjenesten har indflydelse på både trafiksikkerhed, fremkommelighed, miljøet og så naturligvis betydning i forhold til vejbestyrelsernes økonomi. Der er derfor store udfordringer forbundet med at køre en velfungerende vintertjeneste, og det gælder for alle vejbestyrelser, Vejdirektoratet såvel som kommunerne. Derfor er der også store fordele ved et tæt samarbejde mellem vejbestyrelserne. Det er klart, at vejbestyrelserne skal samarbejde om den helt konkrete snerydning hvor bestyrelsernes områder geografisk støder sammen – eller udfører arbejde med hinanden. Men også på andre punkter er et godt samarbejde vigtigt. Her er en løbende videndeling helt central. Vejbestyrelserne kan lære meget af hinandens erfaringer, og det er vigtigt, at vi gør en indsats for at hjælpe hinanden til ny viden – eller taler om, hvad der virker, og hvad ikke virker. I dag sker denne videndeling i ERFA-grupper med deltagelse af Vejdirektoratets vejcentre og kommunerne. Netværk med kommunerne samt etablering af et nyt Vinterudvalg med deltagelse af alle vejbestyrelser er af stor vigtighed for vintertjenesterne. Det er ikke kun i Danmark vi skal samarbejde, også internationalt har vi fokus på den fælles erfaringsudveksling, videndelingen og dannelsen af netværk. Som eksempler kan nævnes samarbejdet i NVF, PIARC og COST. Her er det vigtigt med vejbestyrelsernes opbakning og ressourcer. For kun gennem bred deltagelse kan vi sikre, at udviklingen koordineres og fremmes til fælles bedste. Et effektivt og løbende samarbejde kræver ressourcer, og her er vi måske ved udfordringernes kerne, men vejbestyrelserne skal se det løbende samarbejde som en investering. En investering der, udover ryddede veje, giver bedre fremkommelighed, færre trafikulykker, bedre miljø og ikke mindst mulighed for at optimere udbyttet rent økonomisk. Gennem et godt samarbejde sparer vi både tid og penge. Vi bliver mere effektive, og mon ikke vi også bliver mere attraktive for nye (og nuværende) medarbejdere, hvis vi kan tilbyde et spændende, velfungerende fagligt miljø, hvor der er stærkt fokus på samarbejde og læring. Hvor faget bliver taget alvorligt. Også set i dette lys er investeringen af ressourcer i ERFA-grupperne og i videndelingen givet rigtig godt ud. Nye metoder Det er ikke kun organiseringen af vintertjenesten, vi forbedrer. Der udvikles løbende nye metoder og produkter, der skal bidrage til en mere effektiv snerydning og glatføreforebyggelse. For eksempel forsøger vi os med GPS-styret spredning af salt. Ligeledes gennemføres der også løbende forsøg med nye typer saltspredere, sneplove og skær, og der har lige været afholdt saltspredningsforsøg på Bygholm til sikring af, at spredebilledet er så nøjagtigt som muligt. Disse initiativer skal sikre, at vintertjenesten udfører sit arbejde på den måde, der er mest effektiv og økonomisk og samtidig skånsom for miljøet. Behøver vi en vintertjeneste i fremtiden? Det menneskelige samfund påvirker jordens klima hovedsageligt ved at opvarme det. Alt andet lige vil antallet af dage, hvor der er risiko for glat føre reduceres, og tilsvarende vil der være en reduktion med dage, hvor der ligger sne på jorden. Det betyder dog ikke, at vi kan slække på vintertjenesten, tværtimod; temperaturer omkring frysepunktet er netop de sværeste at håndtere. En effektiv vintertjeneste skal være rustet til disse nye udfordringer. Det kræver et fortsat samarbejde mellem vejbestyrelserne og udveksling af erfaringer og ny viden – nationalt såvel som internationalt. Mange år fremover vil der som nu, være behov for en sikker og effektiv vintertjeneste.

Inden for vintervedligeholdelsen har der gennem årene været sat fokus på mange af de parametre, som er bestemmende for en effektiv indsats. Der kan nævnes varslingssystemerne, som både på software- og hardwaresiden er blevet raffineret gennem årene, opfølgning og dokumentation af indsatsen, udvikling af nye saltspredere, herunder udviklingen fra spredning af tørsalt over fugtsalt til udspredning af ren saltlage. Men et punkt er blevet forsømt gennem alle årene: At udvikle eller være med til at udvikle bedre og mere effektive plove.