Viser artikel 1-10 af 4 resultat(er)
Aarhus Kommune har som den første vejmyndighed i Danmark valgt fremover at basere kommunens brug af ITS på løsninger og produkter baseret på OCIT-grænseflader. Valget er truffet for på sigt at eliminere kommunens leverandørafhængighed på ITS-området og på trafiksignalområdet i særdeleshed. I artiklen præsenteres en række af de hidtidige overvejelser og erfaringer fra kommunens udbud af OCIT-baserede løsninger, produkter og services.
Trafikledelsesplaner er et nyttigt værktøj, når trafikplanlægning skal tænkes i helheder og med fokus på bevidste prioriteringer af infrastrukturudvikling i byer. Slagelse Kommune har som en af de første kommuner i Danmark udarbejdet en trafikledelsesplan, der skal tjene som grundlag for fremtidig prioritering og investering i Slagelses trafikale udvikling. I artiklen præsenteres planen i hovedtræk.
I 2005 tog Københavns Amt et system med variable hastighedstavler i brug på Bagsværdvej nord for København. Projektet blev gennemført med henblik på at sænke hastighedsniveauet og øge trygheden på en strækning, hvor der ligger tre skoler, og hvor vejen derfor periodevis krydses af mange skoleelever. I forbindelse med projektets gennemførelse har Københavns Amt foretaget en evaluering af de variable hastighedstavler med fokus på trafikal effekt og brugertilfredshed.
I maj 2004 idriftsatte Vejdirektoratet et nyt trafikledelsessystem til formidling af information om trafikafviklingen på motorvej E20 på Vestfyn, benævnt TRIM Rejsetid. Evalueringen af systemets funktioner, effekter og anvendelse er netop blevet afrapporteret.
