Viser artikel 1-10 af 8 resultat(er)
Temaet for denne udgave af Trafik & Veje er broer og tunneller. Vanen tro er bladet i denne måned derfor krydret med en række spændende eksempler på opførelse og istandsættelse af bygværker. Det er vigtigt, at de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger tænkes ind, når der investeres i ny infrastruktur. Det kan være dyrt at gå på kompromis, når der etableres, og det kan blive meget dyrt, hvis en istandsættelse eller renovering ikke foretages på det rigtige tidspunkt.
Viden og netværk er værdifulde ressourcer i den danske vejsektor. Vejdirektoratets årlige Kommune-workshop er et jordnært og praktisk sted at få ajourført sin viden og møde kollegaer fra vejsektoren helt gratis. Kommuneworkshoppen d. 13. marts 2014 markerer 20 års succes.
Internationalt udsyn og samarbejde er en nødvendighed, hvis den danske vejsektor skal holde momentum. Der er mange visioner, men hvordan udmønter vi dem? Nye forskningssamarbejder leverer måske en del af svaret.
At tænke strategisk i forhold til forskning og udvikling af den danske vejsektor handler både om ressourceoptimering, behovsfokusering og det rent praktiske arbejde. Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, forsøger at navigere indsatsen derhen, hvor det gør en forskel.
Vejdirektoratets nye strategi for Forskning, Udvikling og Demonstration (FUD) dækker årene 2006-2014. Strategien fokuserer på at opsamle og formidle konstaterede faglige behov i relation til FUD på hele vejområdet. Behovene opdateres én gang årligt. Det efterfølgende omfang af udførte FUD-projekter afhænger af bl.a. af finansieringsmuligheder og tilgængelige forskningskompetencer i ind- og udland. Forskningsstrategien forventes offentliggjort på www.vd.dk primo september.
Vejdirektoratet har fokus på vejtrafikstøj, som i stigende grad opleves som et problem af de berørte naboer til vejnettet. På det statslige vejnet har Vejdirektoratet derfor sat fokus på de støjmæssige egenskaber ved vejbelægningerne for at bidrage til en fortsat reduktion af støjgenerne langs stats-vejnettet. Gennem et strategisk samarbejde med asfaltentreprenører, vejbestyrelser og miljømyn-digheder er det målet for Vejteknisk Institut at udvikle nye støjreducerende belægninger samt at etablere en klassificeringsordning for vejbelægningers støjegenskaber. 700.000 boliger, primært i byerne, er belastet med vejtrafikstøj over den vejledende grænseværdi på 55 dB. Støjen medfører gener som søvnforstyrrelser, stress og reduceret livskvalitet. Nye undersø-gelser indikerer, at støjen også kan påvirke helbredet i form af forøget risiko for hjertekarsygdom-me. Det er forsigtigt anslået, at i størrelsesordenen 200-500 personer årligt dør tidligere end ellers pga. vejstøj. Støjen har også en økonomisk virkning. Prisen på boliger falder i støjbelastede områ-der, og støjens helbredsmæssige effekter medfører udgifter til behandling mv. Vejtrafikstøjens sam-fundsøkonomiske omkostninger er i Danmark opgjort til mellem 5,9 og 8,7 mia. kr. årligt. En prog-nose viser, at i løbet af de næste 15 år vil trafikken stige, men selvom der forventes indført skrappe-re støjkrav fra EU til køretøjer og dæk, vil det slet ikke klare problemet. Støjbelastningen fra vejtra-fik vil være næsten uændret de næste 15 år. Med offentliggørelsen af Vejstøjstrategien gav regeringen i efteråret 2003 bolden op til en lokal indsats mod støjen. Der kan være god samfundsøkonomi i at reducere støjbelastningen, selvom nog-le tiltag kræver betydelig investering. Dette bekræftes af beregninger i Vejstøjstrategien, idet de fleste virkemidler er beregnet til at give et positivt samfundsøkonomisk nettoresultat. Med Vejstøj-strategien har regeringen givet vejsektoren nye og spændende udfordringer. Der er nemlig et behov for at tage endnu mere hensyn til vejenes naboer ved også på støjområdet at sikre et godt naboskab. Vejforvaltningerne kan integrere støjhensyn ved valg af vejbelægninger både ved nyanlæg af veje og ved vedligeholdelse. Vejforvaltningerne kan hente inspiration til en styrket lokal indsats i det nye idékatalog om Nye veje til reduktion af vejtrafikkens støjgener fra Vejdirektoratet og Miljøsty-relsen. Heri omtales både nye virkemidler og velkendte virkemidler, som bliver sat ind i en ny sammenhæng. Der lægges blandt andet vægt på virkemidler, som ikke er så omkostningskrævende for de offentlige myndigheder. I forskningsprojekter er støjreducerende belægninger gennem en årrække blevet udviklet og testet i Danmark. Resultaterne viser, at støjen fra belægninger varierer med 6 til 7 dB. Vejbelægninger kan således støjmæssigt opdeles i mindre støjende, normale og mere støjende typer. Det er derfor slet ikke ligegyldigt for naboernes støjoplevelse, hvilken belægning der ligger på vejene. På Vejteknisk Institut er vi derfor ved at udvikle en metode til støjmæssig klassifikation af vejbelægninger. Ved fremtidig reparation eller vedligeholdelse af veje vil det således blive muligt at tage hensyn til stø-jen ved at vælge en vejbelægningstype af støjklasse A, B, C eller D. På Vejteknisk Institut vil vi gerne støtte det lokale arbejde med vejtrafikstøj bedst muligt med ny viden og rådgivning. Derfor har vi netop styrket indsatsen på støjområdet væsentligt med ansættelse af 3 støjforskere. Vi har også indkøbt nyt udstyr, så vi kan udføre forskellige målinger af støj og støjabsorption. Vi ser dermed instituttet som vejsektorens videncenter på støjområdet. Vejteknisk Institut arbejder med optimering af støjdæmpningen for forskellige belægningstyper og med forøgelse af både den strukturelle levetid og af støjdæmpningens holdbarhed. Vi hjemtager og formidler den nyeste internationale viden om vejtrafikstøj bl.a. gennem deltagelse i internationale forskningsprojekter. Instituttet deltager for eksempel i et stort forskningssamarbejde med det hol-landske vejdirektorat, og sammen med andre europæiske vejlaboratorier i foreningen FEHRL delta-ger vi i EU finansierede projekter (SILVIA og SILENCE). Jeg vil gerne indbyde alle, der har brug for ny viden om vejtrafikstøj, til at kontakte os. Ligeledes vil vi gerne samarbejde med kommuner og amter om udvikling og afprøvning af støjreducerende vejbelægninger, måling af vejtrafikstøj samt metoder til reduktion af støjgener fra vejtrafik.
