Viser artikel 1-10 af 2 resultat(er)
Motorring 3 er en meget trafikeret bymotorvej, der løber gennem tæt beboede områder. Som følge heraf er der i forbindelse med udbygningen fra fire til seks spor gjort en omfattende indsats for at reducere støjbelastningen ved de mange tusinde naboer, der bor ganske få meter fra motorvejen. Der er foretaget omfattende vurderinger af de støjmæssige konsekvenser – og der er etableret 18 km støjskærme langs vejen og lagt støjreducerende asfalt på hele strækningen.
Ekstern støj er et af det moderne samfunds væsentlige miljø- og sundhedsproblemer. Mange føler sig generet af støj fra trafikken, industrivirksomheder eller støjende fritidsanlæg som skydebaner, motorsportsbaner etc. Derfor er behovet for viden om støjbelastningen i et givet område vigtigt både ved planlægning af nye anlæg, ændringer i arealanvendelse og som led i regions-, kommune- og lokalplanlægning samt i den politiske beslutningsproces.
