Viser artikel 1-10 af 4 resultat(er)
I starten af 2024 fik Midttrafik og Aarhus Kommune gennemført en stor spørgeskemaundersøgelse med 3.755 besvarelser om kollektiv trafik i Aarhus. Undersøgelsen har fokuseret på at afdække borgernes holdninger og prioriteringer af den kollektive trafik i Aarhus. Denne viden har bidraget til arbejdet med en ny grøn mobilitetsplan og skal ligeledes bidrage til det kommende arbejde med en ny kollektiv trafikplan for Aarhus.
Trafik & Veje er et af Vejsektorens fællesskaber, hvor hele sektoren er repræsenteret på tværs af fagligheder. Produktet er af høj faglighed, og kernen i maskinrummet er i høj grad frivillighed. Som ny direktør i Trafik & Veje vil jeg benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at bladets styrke naturligvis primært er det faglige indhold, men i høj grad også at bladet er ejet, drevet og skrevet af brugerne selv. Trafik & Veje er en erhvervsdrivende forening, hvor du som abonnent er medlem og herved har mulighed for indflydelse på den årlige generalforsamling. På generalforsamlingen vælges foreningens bestyrelse. Bladets udvikling bestemmes af en ulønnet bestyrelse, der bredt repræsenterer vejsektoren og afspejler læserskaren. Bestyrelsen består af seks medlemmer med to repræsenterer fra Vejdirektoratet, to fra kommuner/regioner og to fra den private sektor. En bred sammensætning af bestyrelsesmedlemmer med fingeren på pulsen, der kan sikre bladets udvikling og bredde. Den daglige drift af bladet varetages af konsulenter. Bestyrelsen tilknytter en direktør, der skal sikre udgivelsen af Trafik & Veje. Direktøren forestår administration af bladet og understøtter bestyrelsens arbejde. Direktøren tilknytter en redaktion med en ansvarshavende redaktør og en redaktør, som sikrer bladets faglige indhold og udgivelse. Det faglige indhold i bladet bestemmes af den ansvarshavende redaktør i samarbejde med et frivilligt fagpanel. Fagpanelet sikrer, at det faglige indhold for de enkelte temaer dækker aktuelle tendenser, samt at det faglige indhold er højt. Jeg tiltræder som direktør i en yderst veldrevet forening med et stærkt produkt. Jeg ser frem til at sikre bladets fortsatte udvikling i samarbejde med bestyrelsen, redaktionen og ikke mindst læserne/medlemmerne.
Sortpletudpegning har hidtil været et vigtigt redskab til forbedring af trafiksikkerheden. Sortpletarbejde, kampagner osv. har medført, at de sorte plette, der udpeges, er mindre farlige end tidligere, hvilket gør sortpletmetoden mindre egnet. Samtidig oplever mange kommuner, at uheldene i åbent land sker spredt, hvilket gør uheldsforebyggelsen vanskelig. Nordjyllands Amt vil med dette projekt give landets vejmyndigheder et systematisk og praktisk overkommeligt værktøj til at udpege og analysere de grå strækninger. Nordjyllands Amt har derfor i samarbejde med Via Trafik udarbejdet og testet en metode, der beskrives i denne artikel.
