Viser artikel 1-10 af 5 resultat(er)
Men det er den nye virksomhedsordning for modulvogntog til gengæld. Siden 2008, hvor forsøget med at indføre modulvogntog på det danske vejnet gik i gang, har det været muligt for enkeltvirksomheder at koble virksomheden til modulvogntogsnettet ved selv at finansiere de ombygninger på strækningen, som er nødvendige. Processen omkring ombygning og godkendelse af en ny modulvogntogsstrækning sker gennem et samarbejde mellem virksomhed, kommune og Vejdirektoratet. Nu har Vejdirektoratet gjort virksomhedsordningen for modulvogntog mere smidig.
Udfordringen er ikke at få de frelste med på vognen. Udfordringen er at komme i kontakt med dem, der ikke ved, vi har behov for at udvikle vejsektoren i fællesskab. Der opfordres derfor til et bredere samarbejde om den fremtidige regionale udvikling af vejsektoren.
Vi var nok mange, der troede, at det ville blive en tung dans, da vi startede i den nye struktur 1. januar 2007. Men igennem tæt lokalt samarbejde har vi opnået et dynamisk og effektivt samarbejdsklima, der giver gode muligheder for en hensigtsmæssig anvendelse af vore ressourcer på vejområdet.
Vejdirektoratet har de seneste år haft fokus på at forbedre fremkommeligheden, serviceniveauet og sikkerheden for trafikanter og personel ved de små og mellemstore vejarbejder. I 2003 gennemførte vi en screening af behovet og mulighederne for forbedringer. Siden har vi løbende afprøvet en række af disse muligheder i praksis. Senest har vi deltaget i udvikling og afprøvning af en ny type elektroniske klaptavler – tavler, der er opfundet af en kollega i Vejdirektoratet og siden er de afprøvet i samarbejde med Daluiso, Siemens og MT Højgaard.
I løbet af de seneste år er anvendelsen af video og tv blevet stadig mere udbredt på de danske veje. Video er et effektivt værktøj til en lang række opgaver i forbindelse med trafikledelse, trafikinformation og analysearbejder. Der er derfor ingen tvivl om, at behovet for anvendelsen af video vil tage til i fremtiden. Før et system etableres skal det dog overvejes, om systemet kan anvendes uden at komme i konflikt med persondataloven eller lov om tv-overvågning.
