De små selvkørende robotter fra TinyMobileRobots har udviklet sig meget i løbet af 2017. Den oprindelige robot blev udviklet til kvalitetskontrol af asfalthældning på nyanlagte motorveje. Der kom dog hurtigt en sprayfunktion til, som muliggjorde, at robotten også kunne anvendes til formarkering af striber, placering af asfalt, skærestriber, solcelleparker og meget mere. Det øgede anvendeligheden af robotten. I 2017 er der kommet flere nye funktioner til.

Som en del af den løbende automatisering af landmålerbranchen er det også naturligt at se på mulighederne for at automatisere afsætnings- og nivelleringsopgaver. Er der tale om ufremkommeligt terræn eller byggepladser med megen udstyr, kan det være svært at erstatte et menneskes fleksible håndtering af omgivelserne. Er der derimod tale om et mere fladt område og mange punkter, der skal afsættes eller nivelleres, så kan en selvkørende robot være en stor hjælp. Den selvkørende robot kan hurtigt finde afsætnings- og målepunkter og det med samme præcision som et menneske.

Selvkørende biler har de seneste måneder fyldt meget i trafikdebatten i Danmark. Det er formentlig med god grund, da de har et potentiale til at revolutionere trafikken. Der er dog mange aspekter af de selvkørende biler, som stadig mangler at blive fuldt belyst. Denne artikel vil fokusere på et aspekt af selvkørende biler, som ofte bliver overset, nemlig behovet for at de kommunikerer med hinanden og med vejmyndighedernes trafikledelse.

Der er vist ikke mange, der tvivler på, at vi får selvkørende biler på et tidspunkt. Mange demonstrationer ikke mindst fra Google, men også fra mange af de kendte bilproducenter har vist, at prototyperne på selvkørende biler kan håndtere endog meget komplekse situationer. Men der udestår stadigt mange spørgsmål. Det ultimative mål er robottaxien, som selv kan finde rundt uden nogen menneskelig medvirken. Robottaxien har af gode grunde ikke nogen chauffør, men har kun passagerer. Robottaxien kommer dog ikke lige med det samme. Der må nødvendigvist være en række mellemstadier af mere og mere avancerede biler, hvor udviklingen så ender med robottaxien i løbet af nogle årtier.

Som de første i verden vedtog staten Nevada i USA i 2011 en lov, der tillader selvkørende biler. I Maj 2012 udstedte Nevadas bilmyndigheder verdens første kørekort til en bil: en Toyota Prius med Googles førerløse teknologi. Google tror så meget på teknologien, at de regner med at have den førerløse bil produktionsklar i 2017.

Fremtidens bil skal hele tiden vedligeholde et dynamisk kort over omgivelserne for i første omgang at kunne støtte bilisten mest muligt i hans kørsel og på sigt for at gøre det muligt for bilen at køre selv. Både chaufførstøttesystemer og de selvkørende biler har brug for præcise og opdaterede informationer om vejene og omgivelserne omkring vejene.

Fremtidens biler bliver mere og mere selvstændige. I første omgang får de chaufførstøttesystemer, og senere bliver de helt selvkørende. Det kræver, at bilerne har et meget præcist billede af, hvad der sker i omgivelserne. De skal derfor opbygge et dynamisk kort over deres omgivelser. Det dynamiske kort vil bestå af mange lag af informationer.

Færdselssikkerhedskommissionen har netop sendt deres National handlingsplan 2012-2020 i høring. Handlingsplanen er et idekatalog til det politiske niveau med forslag til mulige indsatser. Der er mange gode forslag, men som formand for ITS Danmark vil jeg gerne fremhæve et forslag, som vi i ITS Danmark har talt meget positivt for i en årrække, nemlig ejeransvar.

Når vi bygger veje og byer, laver vi konstruktioner, som ofte holder flere hundrede år frem. Det er dog noget i modstrid med, at vi nu har en teknologisk udvikling, som gør, at det er svært at se mere end få år frem. Måske laver vi i dag veje og byer, som hurtigt bliver forældede eller overflødige, fordi vi ikke er opmærksomme på de store forandringer, der er ved at ske med biltrafikken.

Gode idéer med markedspotentiale opstår ofte, når kreative virksomheder forsøger at finde nye smarte løsninger på opgaver, som stilles af offentlige kunder. Derfor bør offentlige organisationer have mere dialog med virksomheder om løsning af mange opgaver. Desværre sætter EU’s udbudsregler nogle skarpe grænser for, hvor tæt en dialog der kan være om udformning af løsninger. For at undgå problemer med EU’s udbudsregler vælger de offentlige indkøbere ofte at købe de samme løsninger, som de plejer. Desværre betyder det færre gode idéer og mindre innovation.