Hensynet til CO2e-udledningen er et centralt aspekt for mange kommuner i mobilitetsplanlægning og omstillingen til mere bæredygtig transport. Men hvilken konkret effekt har de greb, vi arbejder med i den strategiske mobilitetsplanlægning for CO2e-udledningen? Hvordan kan vi få sat konkrete og valide tal på ændringerne i CO2e-udledningerne, så diskussionerne, beslutningerne og indsatserne om bæredygtighed kvalificeres? I forbindelse med udarbejdelsen af Kolding Kommunes mobilitetsplan har Kolding Kommune, i samarbejde med Rambøll, udviklet en metode til at sætte specifikke og detaljerede tal på CO2e-udledningerne.

Århus Kommune har i forbindelse med udpegningen af sorte pletter for cyklister anvendt skadestuedata som supplement til de politiregistrerede uheldsdata. Resultatet er en lang række andre sorte pletter, og nogle endnu mørkere pletter, end dem som fremkom ved den ”almindelige” sortplet udpegning. Men brugen af skadestuedata er ikke helt uden besvær. Sammenligningen af de to datasæt er nemlig ikke helt ligetil.

I september vedtages en infrastrukturplan for Randers Kommune, som dermed bliver en af de første sammenlagte kommuner, der på vejområdet præsenterer en sammenfattende plan for udviklingen af vejnettet frem til 2035. Planen har i tilblivelsesprocessen engageret kommunens borgere på en utraditionel vis. Indholdet er blevet til under en høj grad af faglighed og med bred støtte i byrådet. Infrastrukturplanen beskæftiger sig primært med veje, men bliver i praksis også omdrejningspunktet for andre, mere specifikke planer for eksempelvis den kollektive trafik og stier. Endelig indarbejdes planen som en hjørnesten i den kommende kommuneplan 2009.

De trafikale forhold omkring skolerne, de trafiksikre ruter til skole og trafiksikkerheden generelt for vores børn er og bliver et meget diskuteret emne. Enhver kommune kender til de forskellige problematikker, som der skal tages hensyn til, når borgerne ringer, eller politikerne vil have fokus på emnet. Hvordan prioriterer vi, hvem skal involveres, og hvilken metode skal anvendes? I denne artikel er beskrevet 3 forskellige metoder, som kan anvendes alt efter, hvilken opgave der skal løses.

Cyklisterne i en by har ofte en holdning til, hvordan forholdene for cyklisterne er, og hvordan de kunne gøres bedre. Derfor var det naturligt at spørge dem, da der skulle udarbejdes en cyklisthandlingsplan for Glostrup Kommune. Næsten 1.000 cyklister svarede på spørgsmål, hvor resultaterne blev brugt til udarbejdelse af Glostrup Kommunes cyklisthandlingsplan.