Hvordan sikrer vi, at vejsektoren fortsat er en drivkraft for samfundets udvikling? Dette spørgsmål dannede rammen om en engagerende workshop på Vejforum 2024. Med fokus på videndeling og rekruttering samlede workshoppen fagfolk, studerende og eksperter for at diskutere udfordringer og potentialer i vejsektoren. Målet var klart: At udvikle konkrete løsninger og initiativer, der kan styrke sektorens bæredygtighed, innovation og appel til fremtidens generationer

Mange landsbyer har det tilfælles, at de gennemskæres af en meget trafikeret hovedvej. Det almindelige greb for at få trafikanterne til at sænke hastigheden og overholde fartgrænsen på 50 km/t er bump og chikaner. I landsbyen Sjørring har Thisted Kommune med støtte fra TrygFonden sammen med to kunstnere fra Thy udformet nye kunstneriske indslag, som skal få trafikanterne til at sætte farten ned.

Baseret på 27.000 ture er vejrets betydning for bilistens hastighedsvalg på større veje i det åbne land undersøgt. Generelt kører bilisterne 3 km/t langsommer ved temperaturer under frysepunktet ift. over frysepunktet. Hastigheden reduceres med 2,6 km/t, når vejene er våde ift. tørre veje. mens den reduceres med ca. 5 km/t, når vejen er fugtig/våd og temperaturen samtidigt er under 0 °C.

Vejret påvirker forskellige transportmidler og -omfang forskelligt. Generelt påvirkes cyklister mest af vejret, efterfulgt af fodgængere, mens brugen af bil, bus og tog kun påvirkes i mindre grad. Påvirkningen på cyklister er ofte modsatrettet de andre transportformer, da cyklister i høj grad skifter til andre transportmidler i forbindelse med nedbør og kolde temperaturer. Pendling påvirkes mindre end fritidsture.

I Aarhus har Danmarks første letbane været åben for passagerer siden december 2017. I Odense og København er anlægsarbejdet påbegyndt for kommende letbanestrækninger. Hermed bliver letbaner mere udbredt i Danmark. Gennem et adfærds- og konfliktstudie i et større signalreguleret kryds med letbanestandsningssted i Aarhus kunne det blandt andet konkluderes, at ankomsten af et letbanetog motiverer letbanepassagerer til at krydse for rødt. Studierne undersøgte også fodgængernes generelle krydsningsadfærd for rødt, hvor det kunne konkluderes, at de i særlig høj grad gik over for rødt på den sidste del af fodgængerfeltet. Derudover havde fodgængerne en højere risiko for at blive involveret i en konflikt, hvis de krydsede for rødt, end hvis de krydsede for grønt.

Et studenterprojekt på AAU har gennemgået litteraturen om cyklister og rødkørsel. Litteraturen viser generelt, at en betydelig del af cyklisterne kører over for rødt lys. Andelen af rødkørsler er varierende i forskellige lande, hvor cykelkulturen er forskellig. Cyklisters villighed til at passere et rødt lys afhænger blandt andet af tilstedeværelse af andre cyklister ved det røde lys.

Spoler er afgørende for registrering af trafikanter med henblik på at optimere trafikafviklingen. Erfaringer med cyklister er, at de ikke altid placerer sig over spolerne og derfor ikke opnår den mindst mulige ventetid. I nærværende artikel beskrives effekten på cyklisternes placering i forbindelse med venstresving fra en markeret venstresvingsboks, der placeres på den relevante spole. Venstresvingsboksen forøger andelen af cyklister, der stopper over deres respektive spole, markant.

Der blev på verdenskongressen i Montreal i november 2017 sat meget fokus på udviklingen af selvkørende biler.

I foråret 2016 blev det undersøgt, hvilken betydning cyklistgelændere har på cyklisters adfærd i forhold til anvendelse, rødkørsel og placering i 11 signalregulerede kryds fordelt i Aalborg, Aarhus og Odense. Resultaterne har vist, at tiltaget fungerer som en komfortmæssig service, får flere til at placere sig korrekt i forhold til stopstregen samtidig med, at det ikke kan afvises, at det reducerer antallet af rødkørsler.