Viser artikel 1-10 af 3 resultat(er)
Cowi har valgt at investere i et større forsknings- og udviklingsprojekt, som skal hjælpe infrastrukturforvaltere til at optimere planlægningen af drift og vedligehold. Et af projektets hovedformål er at udvikle et værktøj til at vælge den optimale strategi ud fra levetidsomkostninger og påvirkninger af miljøet.
Inden for de sidste fem år har Banedanmark og Vejdirektoratet udført renovering af en lang række broer – og det store volumen fortsætter de kommende år. Branchen har som helhed dermed erhvervet en opdateret viden om de fleste skadestyper, samt hvor, hvordan og hvorfor disse skader udvikles. Det store volumen af broer, som er renoveret, har været med til at validere de hypoteser, der er opstillet om broernes nedbrydning. Det dertil hørende nødvendige reparationsomfang er blevet optimeret med hensyn til omfang og tid for udførelse.
Vejdirektoratet har i sommeren 2005 i samarbejde med Rambøll gennemført et særeftersyn af brodækket på broen ”70-0-171 OF af Nørresundbygrenen”. Umiddelbart efter gennemførelse af særeftersynet blev broen revet ned. Dette gav mulighed for at gennemføre en række supplerende undersøgelser, hvor brodækkets tilstand blev fastlagt meget nøjagtigt. Ved at sammenligne den tilstandsvurdering, der blev udarbejdet på grundlag af særeftersynet med den nøjagtige fastlæggelse af brodækkets tilstand var det muligt at vurdere kvaliteten af særeftersynet og dermed kvaliteten af nogle af de undersøgelsesmetoder, som normalt anvendes ved udførelse af et særeftersyn.
