Hvilke infrastrukturprojekter har størst betydning for erhvervslivet? Det spørgsmål har DI søgt at besvare i et projekt, hvor rådgivervirksomheden Incentive er blevet bedt om at udvikle et sæt indikatorer, der kan belyse, hvor erhvervsvenlige forskellige konkrete projekter er.

I ”En grøn transportpolitik” fra januar 2009 forpligter et bredt flertal af Folketingets partier sig til at arbejde for, at den kollektive transport skal stå for størstedelen af trafikvæksten frem til 2030. I Transportministeriets debatoplæg ”En jernbane i vækst” fra september 2009 omsættes målet til en minimumsvækst på jernbanen frem til 2030 på 100% (fra 6,5 mia. til 13 mia. personkilometer) og for bustrafikken på 50% (fra 3,0 til 4,5 mia. personkilometer). I denne artikel ser vi på, hvad man kan gøre for at opnå flere personkilometer med bus, og hvad det vil koste at bringe bustransporten op i et gear, hvor væsentligt flere vil skifte til kollektiv bustransport.

Fremtidens trafikpolitiske beslutninger skal tages på et bedre grundlag. Borgere og politikere skal involveres mere i undersøgelsesfasen. De samfundsøkonomiske analyser skal tage højde for mere, og formidlingen af analyserne skal forbedres. Det var nogle af de væsentligste konklusioner, da Cowi i forsommeren 2006 inviterede politikere, forskere, embedsfolk og konsulenter til workshop for at diskutere, hvordan man forbedrer grundlaget for trafikpolitiske beslutninger.