Viser artikel 1-10 af 3 resultat(er)
Svendborg er nu forbundet med det øvrige motorvejsnet – anlæg af 35 km motorvej fra Odense til Svendborg er afsluttet. Trafikanterne kan nu benytte den sidste del af motorvejen, som ender i et nyt tilslutningsanlæg ved Ring Nord. Derfra føres vejen videre som landevej og tilsluttes Sundbrovej under broen ved Fåborgvej.
Motorvejen for Rute 9, som nu åbnes, passerer nord for Svendborg gennem et stort og sammenhængende naturområde med skove henholdsvis øst og vest for den korridor, som både den eksisterende rute 9 og den nye motorvej forløber igennem. I skovene findes en stor bestand af råvildt, og der findes desuden ræv, grævling, forskellige mårdyr samt hasselmusen.
En strækning med mange sving, mange kryds og mange ejendomme med direkte udkørsel til Rute 9. Hvor det har været usikkert og utrygt at færdes for både trafikanter og beboerne langs vejen. Med åbning af motorvejen fra Odense til nord for Kværndrup den 16. september 2006, skabes der nu tryghed og sikkerhed.
