Strukturreformen har på vejområdet medført betydelige ændringer. Først og fremmest som følge af amternes nedlæggelse og fordelingen af de tidligere hovedlandeveje mellem Vejdirektoratet (staten) og kommunerne. Men også som følge af ændringen i kommunernes størrelse, herunder den geografiske udstrækning og det tilhørende kommunale vejnet, og sammenlægningen af flere kommunale vejadministrationer med forskellig kultur, administrationspraksis, serviceniveau m.v. Etableringen af vejdirektoratets 6 vejcentre fordelt over landet, den interne omorganisering af Vejdirektoratet i forbindelse hermed og vejcentrenes samarbejde med de lokale kommuner har været en stor opgave og en ny udfordring. Det er mit indtryk, at selve overdragelsen af amtsvejene til kommuner og stat og den umiddelbare forvaltning heraf de fleste steder er forløbet godt og relativt smertefrit, bl.a. begunstiget af en næsten udeblivende vinter. I sagens natur er det dog klart, at man ikke i alle kommuner har fuldt overblik over opgavens egentligt omfang, ligesom det kan knibe med et detaljeret kendskab til de forøgede vejanlæg. I forbindelse hermed resterer der ikke ubetydelige opgaver med gennemførelse af vejklassificering, samkøring af vejadministrationssystemer og systematisk opsamling af nødvendige vejdata. Endelig er der også behovet for omorganiseringen udmøntningen af trafiksikkerhedsarbejdet. Transportministeren har jo bebudet, at hun i løbet af 2008 vil gennemføre en undersøgelse af, hvordan færdselssikkerhedsopgaven er blevet organiseret og varetaget i kommunerne. Som det fremgår af det ovenstående, er der fortsat massevis af opgaver for kommunerne på vejområdet, men udførelsen heraf er ikke det største problem. Det største problem er den efterhånden katastrofale situation for rekruttering af vejingeniører. Det er tydeligt, at den nedgang i antal uddannede på dette område – specielt på DTU – har medført en mangelsituation af et betydeligt niveau. Stort set alle landets kommuner og vejcentrene søger vejingeniører. Herudover må det forudses, at problemet i de nærmeste år vil vokse yderligere som følge af et omfattende generationsskifte. Vi har i KTC’s faggruppe for ”Vej, Trafik og Trafiksikkerhed” drøftet situationen og er enige om at foreslå, at alle gode kræfter bør samarbejde om at udvide og forbedre de videregående uddannelser på vejområdet. Det vil først og fremmest sige udvidelse af optageantallet på Aalborg Universitet og på DTU i Lyngby, men også på landets øvrige ingeniøruddannelsesinstitutioner. Derudover bør uddannelsen suppleres med muligheden for at opnå en mastergrad i vejteknik (eller hvad det i fagsprog skal hedde). Vi i faggruppen er overbeviste om, at denne mulighed for videreuddannelse bør øge interessen for en uddannelse på et område, hvor der både er tale om spændende opgaver og særdeles gode beskæftigelsesmuligheder både hos stat, kommuner og i rådgivende ingeniørvirksomheder. Med den ventede infrastrukturrapport (som ikke er udgivet i skrivende stund) forventes det også dokumenteret, at Danmark i fremtiden står overfor betydelige udviklings- og anlægsopgaver på vejområdet. Min mission er derfor først og fremmest, at der bakkes kraftigt op om udbygningen af uddannelser for vejingeniører/vejteknikere. Ligeledes er det faggruppens ønske, at såvel Kommunernes Landsforening som Vejdirektoratet går aktivt ind i støtte af forslaget.

Storkommuner opstår, og forvaltninger fusioneres. Vejportalsamarbejdet er et banebrydende tværgående samarbejde, som allerede indeholder mange tjenester, og det skulle gerne leve videre i den nye struktur.