Projektet med at omdanne Nordre Frihavnsgade til en cykelgade er forankret i et stærkt lokalt ønske. Hensigten er at indrette Nordre Frihavnsgade efter cyklisternes præmisser og dermed gøre den til en velfungerende cykelgade, der spiller sammen med at være en attraktiv handelsgade med et pulserende byliv. Projektet indgik i kommunens Cykelstiprioriteringsplan 2017–2025, der har til formål at omsætte et politisk ønske om at få flere til at cykle og derigennem cementere København som cykelby.

I juli 2016 afholdte VDV (Verein Deutscher Verkehrsbetriebe – ”Forening af tyske transportselskaber”, der er en paraplyorganisation for samtlige trafikselskaber i Tyskland) en workshop i München i anledning af deres udgivelse af publikationen ”Gestaltung von urbaner Straßenbahninfrastruktur” (”Design af urbane letbaner”). Formålet var at indlede et paradigmeskift med henblik på planlægning og projekteringen af letbaner i Tyskland. Tilgangen har interesse for Danmark – og ikke kun fordi de danske letbaner planlægges og projekteres efter BOStrab (de tyske retningslinjer for drift og regulering af letbaner).

Detaljeret viden (årsagsanalyse) om letbaneulykker har hidtil været vanskelig at opdrive. Dette har vanskeliggjort, og gør det stadigvæk, at planlægge og projektere letbaner. Især i Danmark, hvor der endnu ikke er høstet erfaringer/viden i forbindelse med letbaner og de afledte trafikale konsekvenser – herunder trafikulykker – der nødvendigvis vil dukke op, når de tages i brug. Hidtil er der trukket på overordnede udenlandske ulykkesstatistikker – primært franske statistikker. Disse forholder sig ikke (eller kun perifert) til årsag og dermed mulige afværgeforanstaltninger. Udover de udenlandske ulykkesstatistikker er der trukket på faglig, men udokumenteret intuition hvilket indebærer en risiko for, at den sikkerhedsmæssige indsats kan ramme forkert. I enkelte tilfælde er der trukket på en praksis anvendt i jernbaneverden.

I 2013 offentliggjorde ”Havarikommissionen for vejtrafikulykker” deres konklusioner i forbindelse med undersøgelsen af ulykker med fodgængere [1]. I rapporten peges blandt andet på, at der bør gennemføres en undersøgelse af risikoforhold i forbindelse med busstoppesteder, idet flere fodgængerulykker er sket i forbindelse busstoppesteder. På denne baggrund har Vejdirektoratet igangsat en opgave, der via et litteraturstudie, ulykkesanalyse og adfærdsstudie skal vurdere behovet for anbefalinger vedr. ind-/udstigningsforhold, adfærd mv. ved busstoppesteder. Artiklen omhandler litteraturstudiet samt de erfaringer og mulige anbefalinger, der kan uddrages af dette.

Med indgåelse af samarbejdsaftalen mellem Regeringen, Region Hovedstaden og kommunerne langs Ring 3 om etablering af en letbane i Ring 3 er der sat gang i et unikt og visionært arbejde, hvis formål er tiltrængt løfte af den kollektive transport. Ring 3 Letbane I/S er udpeget til at bygge og drive letbanen og har dermed ansvaret for at styre processen med projekteringen.

Et gammelt kinesisk ordsprog siger: "Desto mere man sveder i fredstid, desto mindre bløder man i krigstid". Dette gælder i høj grad også for arbejdet med busfremkommelighed (samt anlægsarbejder generelt). Med andre ord, desto større omhu og ressourcer, der lægges i planlægningen, desto større sandsynlighed for at man faktisk opnår den vurderede fremkommelighedsgevinst og med de anslåede ressourcer.

I de kommende år skal Vejdirektoratet gennemføre renovering af mere end 300 broer på statens vejnet i Hovedstadsområdet og på Sjælland. Et sådant omfang stiller store krav til den logistiske tilrettelæggelse og styring for dels at minimere de trafikale genere i form af trængsel, dels at optimere antallet af anlægsarbejder under behørigt hensyntagen til den overordnede økonomiske ramme. I den forbindelse er der udarbejdet en matematisk model, der netop kan optimere dette.

Trafikken i byerne skal være effektiv og grøn samt sikre et godt bymiljø for borgerne. Kommunernes trafikpolitik er under kraftig forandring i disse år. Årsagerne hertil er mangeartede. Kommunernes økonomi presses, og anlægsmidler indgår i en større konkurrence om midlerne end tidligere. Øget fokus på klima og miljø, stigende oliepriser og borgernes fokus på sundhed og krav om medindflydelse på deres lokalmiljø kombineret med trængsel og det faktum, at det kun sjældent er muligt (eller ønskeligt) at bygge sig ud af problemerne motiverer i disse år til nytænkning i trafikpolitikken. En velfungerende infrastruktur er med til at bevare og forbedre vores konkurrenceevne og dermed medvirkende til, at vi kan tiltrække virksomheder og ressourcestærke borgere. De fleste byer er i disse år i gang med at opstille nye mål og kriterier for trafikpolitikken. I dette sammenhæng er mobilitet, bæredygtighed og gode byrum nøglebegreber, som i de senere år har fået større fokus. Ud over at finde nye og alternative finansieringskilder er en mere optimal udnyttelse af infrastrukturen kommet i fokus hos mange kommuner. Udbygningen af den kollektive trafik med højklassede transportmidler (letbaner, højklassede busser - BRT/+Way) og cykeltrafik har fået en central rolle i en række byers trafikpolitik. Letbaneprojekter har i de senere år fået en central rolle i udviklingen af større byområder under hensyntagen til mobiliteten og bæredygtigheden. I mellemstore og mindre byer arbejdes der med højklassede busprodukter, der råder over større fleksibilitet og dermed lettere kan indpasses i gamle bykerner med begrænset areal. Nyt i denne sammenhæng er integrationen af byplanlægningen og trafikteknik under behørigt hensyntagen til borgernes mulighed for indflydelse som f.eks. +Way står for. Et andet fokusområde er cykeltrafikken, hvor der i disse år arbejdes intenst med at ligestille cyklen som alternativ til pendlerne. Kommunerne i Hovedstadsområdet har arbejdet med opbygningen af et cykelsuperstinet, der skal gøre det mere attraktivt for pendlere at tage cyklen. Flere byer arbejder målrettet med at sikre, at cyklen betragtes et naturligt alternativ til bilen. Tiltag hvor centrale gader i byerne indrettes på ny og med cyklen som det primære transportmiddel skal hjælpe i den forbindelse. Endelig er der også fokus på byrummet. Gode og trygge byrum har betydning for valg af vores bopæl – især for borgerne i bykerner, hvor adgangen til f.eks. private haver eller andre grønne arealer kan være begrænset. Tendensen er tydelig. Den bæredygtige by med god mobilitet for alle er ved at blive et fælles projekt for borgere, embedsmænd og politiker. Dette stiller særlige krav til at planlæggerne, der skal være i stand til at tænke innovativt og kreativt og under hensyntagen til en presset økonomiske ramme.

I perioden 2011 - 2012 har Cowi ført tilsyn med trafikken på 27 af Vejdirektoratets brorenoveringsprojekter, på Sjælland. Opgavens omfang og udviklingen af tekniske hjælpemidler har ændret sig markant fra primo 2011 til nu. Især med opbygningen af et databaseværktøj til at samle tilsynsdata har givet overblik og placering af problemer med fejl ved vejarbejde og derved mulighed for systematisk indsats.