En mobilitetsplan bør indeholde en række grundlæggende principper for, hvad der overordnet set er fælles samfundsmæssige interesser af hensyn til fremkommeligheden, som ikke skal underlægges den enkelte kommunes administrative skøn eller indsnævrede politiske flertalsholdninger, skriver Erik Østergaard. Kommunerne har en tendens til at anskue godstransport som et trafikalt og miljømæssigt problem snarere end et erhvervspolitisk og logistisk indsatsområde, skriver Erik Østergaard, der er administrerende direktør i Danske Vognmænd.

Der er noget, der skurrer, når man kigger på tal fra Danmarks Statistik over godstransporten. Noget tyder på et behov for en mere raffineret statistik. Alle centrale nøgletal viser, at det længe ventede opsving de senere år er udeblevet. Alligevel er der én indikator, som tilsyneladende peger i en mere positiv retning. For ifølge Danmarks Statistik er der en kraftig vækst i lastbilernes aktivitet. Det burde jo være en indikator på noget større: Nemlig øget aktivitet i industrien, i landbruget, i offentligt anlæg osv. Men hos DTL – Danske Vognmænd ser vi – mildest talt – en markant diskrepans mellem de forholdsvis dårlige tal for udviklingen generelt og så den påståede aktivitet i vognmandserhvervet. Det, som først og fremmest undrer, er, at den historisk set ret tætte sammenhæng mellem udviklingen i den danske økonomi (BNP) og transportarbejdet med lastbiler i Danmark, tilsyneladende ikke gælder fra 2009 til 2013. Dette bestyrker vores antagelse om, at den kraftige vækst i transportarbejdet simpelthen er overvurderet i Danmarks Statistiks opgørelse. Faktisk er væksten i transportarbejdet (tonkm) hele 22,9 pct., mens væksten kun er 1,6 pct. for BNP. Bemærkelsesværdigt er det også, at omsætningen (i kroner) vokser med beherskede 5 pct. fra 2009 til 2011. Dermed synes transportarbejdets vækst at vokse langt ud over, hvad der kan begrundes i BNP og omsætning i vejgodstransporterhvervet. Vi har i DTL – Danske Vognmænd endvidere analyseret transportarbejdet nærmere i forhold til udviklingen i og mellem landsdele og på turlængder – og her finder vi en tilsyneladende stærkt modstridende tendens. For DTL – Danske Vognmænd at se er det ikke muligt, at væksten i transportarbejdet skulle være sket primært internt i de 11 landsdele samtidig med, at væksten skulle være sket på lange ture over 200 km. Der er simpelthen noget, der skurrer. Der er også en række andre indikatorer, som peger på, at Danmarks Statistiks meget kraftige vækstrater for transportarbejdet med danske lastbiler i indenlandsk trafik i Danmark siden krisen, synes usandsynlig. I forhold til udviklingen i EU/EFTA-tallene, som har haft en svag udvikling og dermed fortsat ligger ca. 10 pct. under toppunktet lige før finanskrisen, virker det usandsynligt, at det nationale transportarbejde med danske lastbiler, skulle have udviklet sig væsentligt bedre og endda så stærkt, at transportarbejdet skulle ligge over toppunktet i højkonjunkturen. Samlet set er det mere end svært for DTL – Danske Vognmænd at tro på en så kraftig vækst, som Danmarks Statistik opgør for transportarbejdet med danske lastbiler i indenrigs trafik siden krisens bund, når man ser på de øvrige nøgletal for Danmarks økonomi. Derfor er der også meget, der tyder på, at vi har brug for en mere raffineret statistik for transportområdet. Der er heldigvis god gang i en dialog mellem transporterhvervet og Danmarks Statistik om at finde alternative kilder til at hæve statistikkens kvalitet – og det drejer sig konkret om køre-/hviletidsdata suppleret med GPS-data. Samtidig er Vejdirektoratet i gang med at teste kameraer til nummerpladegenkendelse herunder med det formål at kunne foretage tællinger af lastbiler. Det er projekter, som, vi håber, vil nyde fremme politisk og finansielt, så vi kan nå frem til en meget påkrævet kvalitetsforbedring. Og lad os så alle glæde os over, at flere nøgletal i øjeblikket faktisk viser en ægte fremgang!

Håndtering af klimaudfordringen står højt på den politiske dagsorden. Regeringen ventes i løbet af 2012 at fremlægge en klimaplan, der beskriver, hvordan klimaudfordringen skal håndteres for den ikke-kvoteomfattede del af økonomien, som ud over husholdningerne og landbruget, tæller transportsektoren.

I dette nummer af Dansk Vejtidsskrift er Dansk Transport og Logistik (DTL) blevet opfordret til at lave et tema om godstransport ad vej. Denne opfordring vil vi gerne sige tak for og finder det som et godt tidspunkt her, hvor den nye kommunalreform lige er trådt i kraft, og hvor infrastrukturkommissionen for alvor er kommet i gang med sit arbejde. I Månedens synspunkt beskriver jeg under titlen ”Lastbilchaufførens arbejdsdag” de daglige vilkår en lastbilchauffør ofte arbejder under, når han skal levere vare til byens erhvervsliv. ”Du trodser hver dag bilkøer, vejarbejder og til tider ophidsede medtrafikanter for at bringe varer frem til butikker og virksomheder, så Danmark holdes i gang”. Sådan er hverdagen, hvis du er lastbilchauffør. Forestil dig nu, at det er morgen, og du lige har fået dagens køreliste med de butikker, du skal aflevere dagligvarer til. Varerne til butikkerne skal afhentes på et stort centrallager uden for byen, hvor de ligger klar læsset i gitterpaller og på EUR-paller. Disponenten på kørselskontoret har sammen med kørelisten sendt den ruteplan, som chaufføren skal følge for, at køreafstand og rute kan blive så optimal som mulig, og så der er taget tilbørlig hensyn til butikkernes ønske om tidspunkt for levering. Efter endt læsning påbegyndes turen. Du kører ud fra centrallagerets område og kommer ind i det første problem, der holder nemlig parkerede biler på begge sider af den vej, du skal svinge ud på. Derfor er pladsen så lille, at du må bakke et par gange for at komme ud uden at påkøre noget. Herefter går turen til en større gennemgående trafikvej, hvor bilerne holder i kø på grund af myldretid. Her kan du kun følge trafikstrømmen og må bruge den tid, det tager, før du skal dreje af. Den vej, du kommer ind på, er en mindre og mere fredelig vej, men til gengæld er der her lavet hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af vejbump, rundkørsler og indsnævringer, som gør, at din hastighed skal holdes meget lavt for, at varerne på ladet ikke beskadiges. Påvirkningerne ved de hastighedsdæmpende foranstaltninger er nemlig betydelig større for en lastbil end for en almindelig personbil. Som chauffør ved du godt, at de foranstaltninger er godt for trafiksikkerheden, og du vil også godt acceptere, at de er der, hvis blot de bliver anlagt i henhold til de gældende normer og vejregler, hvor der også bliver taget hensyn til fremkommeligheden for de store køretøjer. Når du kommer ind til bycentrum, hvor de fleste af de butikker, du skal levere varer til ligger, har du svært ved at finde plads til at holde for aflæsning. I mange bycentre og butiksgader er der ikke taget hensyn til varelevering. Der er altid parkerings- eller direkte stopforbud, hvilket bevirker, at du skal skubbe eller trække paller læsset med varer over en længere afstand. Det tager tid, og der skal måske gås flere gange frem og tilbage. Så skulle du måske køre din tur tidligere om morgenen, så du kan blive færdig, inden gaderne bliver fyldt op. Men her kommer miljømæssige forhold ind, idet der ofte i bymæssige områder foreligger miljørestriktioner, der pålægger, at der ikke må støjes før efter kl. 07.00 om morgenen. Hvis der er gågade er der næsten altid en tidsrestriktion, der siger, at der kun må køres ind med last- og varebiler om formiddagen mellem kl. 07.00 og kl. 11.00. Det giver igen nogle planlægningsmæssige begrænsninger, som kan sende dig ud i en stresset situation, hvis du forsinkes på din rute. Tænk hvis du var lastbilchauffør… I temaartiklerne om godstransport inde i bladet giver vi et billede af godstransporten i dag og i morgen. Her er en nøje omtale af modulvogntog og forventningerne til dem, en artikel om godstransport i byer og en artikel om den fremtidige udvikling i godstransporten både nationalt og internationalt. Vi håber, det vil give anledning til inspiration og handling hos de beslutningstagere, rådgivere og myndigheder, der har med vej- og trafikområdet at gøre. God fornøjelse med læsningen.