Mange cykler berusede ud i nattelivet. Desværre ender den gode fest ikke altid godt. I Indre By i København er der flere cyklister, der kommer til skade om natten i weekenden, end der gør en tirsdag eftermiddag, hvor langt flere bevæger sig rundt på cykel i trafikken. Forebyggelse af cykelulykker om natten kan med fordel løftes med en flerstrenget forebyggelsesindsats. Vi skærper nu indsatsen i København med bidrag fra Københavns Kommune, Københavns Politi og Rådet for Sikker Trafik.

Ny opgørelse viser, at næsten halvdelen af Londons bilture i hverdagen sker, når forældre kører børnene til skole. Flere og flere børn bliver kørt til skole, og dermed risikerer stadig flere britiske børn at få transportvaner med fokus på bilen, som er vanskelige at ændre senere i livet. Oxford-studie peger samtidig på, at mindre aktiv mobilitet er dyr for samfundet. Københavns Kommune er lykkedes med at sikre, at langt de fleste børn går og cykler til skole.

I 2022 er der etableret tryghedszoner ved ti skoler i København ved brug af tidsbestemte indkørselsforbud for motorkøretøjer mellem 7.30-8.30. Det giver færre biler på skolevejene ved skolernes ankomstarealer i morgentimerne og en mere rolig trafiksituation for de mange børn, der ankommer til fods og på cykel. Flere tryghedszoner kan være på vej i København.

Københavns Kommune har ambitiøse mål for at få flere københavnere til at benytte byen til fods. Skal vi fuldt ud udnytte de mange potentialer i at fremme fodgængermobilitet, så må vi have fokus på fodgængeres behov og interesser og blik for det særlige ved fodgængermobilitet, som adskiller sig fra andre mobilitetsformer på en række punkter.

… Måske ikke, men de findes. Vi tænker selvfølgelig på spøgelsestrafikanter. Spøgelsesbilisme er et velkendt fænomen, og Via Trafik har nu for GF Fonden som de første i Danmark udforsket fænomenets kedelige fætter ”spøgelsescyklisme”. Vi har blandt andet dokumenteret, at spøgelsescyklisme mange steder er et udbredt fænomen, og at denne adfærd er særdeles risikofyldt.

Vejinfrastruktur omkring udsatte byområder kan i sig selv være en begrænsning af børns mulighed for aktiv transport. Men børn og unges aktive selvtransport afhænger også af deres kompetence til at cykle i trafik. Det afhænger desuden af familie og venners opfattelser af, hvad der er gode måder at bevæge sig til skole på. Med denne artikel vil vi give jer et indblik i store børn og unges transportvaner i udsatte byområder i København - samt potentialet for at få flere til at cykle til skole og fritid.

Det er en almindelig forestilling i den offentlige debat, at unge er meget miljøbevidste og træffer bæredygtige valg. I en undersøgelse af unges transportvaner i Roskilde Kommune krakelerer det billede. Bilen har høj status blandt de unge, og mange vælger bilen til, så snart de får mulighed for det. Der er imidlertid potentiale for at fastholde og fremme mere grøn transport blandt unge. Indsatserne kan med fordel udvikles sammen med de unge.

I 2025 åbner Hovedstadens Letbane med to stationer ved Gladsaxe Erhvervskvarter. Mange af virksomhederne ligger dog uden for gængs gåafstand. Gladsaxe Kommune har derfor gennemført en analyse af potentialer og barrierer for, at en mikromobilitetsservice kan få flere til at benytte letbanen. Analysen viser, at en mikromobilitetsservice kan øge antallet af passagerer ved de to stationer med op til 10 %. Det kræver, at de rette betingelser er til stede.

Ny forskning sætter fokus på danskernes mobilnormer- og adfærd på cykel. Det viser sig, at der er stor forskel på, hvordan, og i hvilket omfang, danskerne anvender mobilen, når de bevæger sig på cykel. Der er behov for større fokus på forebyggende indsatser rettet mod unge cyklister. De har højest forekomst af mobil risikoadfærd og overtræder hyppigst færdselsloven.

Det er forbundet med objektiv risiko at anvende mobil i trafikken, og håndholdt mobilbrug er tilmed ulovligt. Men i cykelpraksis eksisterer alternative normer for og fortolkninger af risici. Og der er store variationer i teenageres måde at anvende mobilen på, mens de cykler. En tredjedel af teenagerne bruger ofte mobiltelefonen til fx at høre musik, sende sms-beskeder og snaps. Der er behov for at følge udviklingen tæt forskningsmæssigt og øge fokus på forebyggende indsatser rettet mod teenagere.