Viser artikel 1-10 af 11 resultat(er)
En ny videns- og dokumentationsrapport samler kommunale erfaringer med højresving for rødt for cyklister. Evalueringen viser generelt en god hensigtsmæssig adfærd med forbedret fremkommelighed uden oplevet negativ effekt på trafiksikkerheden. Samtidig peger rapporten på, at de geometriske krav til etablering begrænser de kommunale muligheder for at udrulle tiltaget og medfører det paradoks, at kommunerne kun kan etablere tiltaget i det mest komplekse og mest trafikerede signalregulerede kryds
Skærme med digitale reklamer er blevet mere udbredte langs danske veje. Da manglende opmærksomhed ofte bidrager til trafikulykker, har vejregelgruppen for trafiksikkerhed undersøgt deres betydning for trafiksikkerheden. Her indgik litteraturstudier, videoanalyser og forvaltningsanalyser. Undersøgelsen viste, at digitale reklamer tiltrækker sig opmærksomhed, hvilket kan have negative konsekvenser for trafiksikkerheden - og at vejledningen ”Lysreklamer – et hjælpeværktøj” dermed er mere aktuel end nogensinde.
Nordisk Vejforum (NVF) inviterer medarbejdere og ledere fra den danske vejsektor til at deltage i 12 nordiske arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne starter deres arbejde den 1. juli 2020, og der vil være deltagere fra både den private og den offentlige vejsektor. I fokus står målrettet videndeling og udvikling af best practices. Deltagerne får mulighed for at møde eksperter fra hele Norden og hente viden hjem, der hurtigt kan omsættes i daglig praksis. Tilmeldingen starter nu.
Til daglig sidder de på hver sin side af bordet, men i Nordisk Vejforum mødes de som kollegaer. Nordisk Vejforum har 16 tekniske udvalg, hvor rådgivere, entreprenører, bygherrer og deres fagtekniske eksperter etablerer netværk og deler viden med hinanden. Deltagerne kommer fra både den private og den offentlige vejsektor.
11.-13. juni 2012 afholder Nordisk Vejforum sin 21. vejkongres Via Nordica 2012. Via Nordica-kongresserne afholdes hvert 4. år og har over 1000 deltagere. Denne gang er værtslandet Island, og kongressen finder sted i Reykjaviks nye vartegn, koncert- og kongreshuset Harpa. I disse rammer har Nordisk Vejforums 16 tekniske udvalg tilrettelagt et bredtfavnende kongresprogram under det islandske formandskabs ledelse. Velkommen til Via Nordica 2012!
Fremtidens transport skal være bæredygtig, og transportformerne integreres i en samlet, multimodal helhed. Innovation og ny teknologi skal skabe et bruger- og miljøvenligt transportsystem, der kan håndtere, at brugerne bliver ældre, mere urbane, globaliserede og klimapressede. EU-kommissionen har set i krystalkuglen og givet sit bud på en ny transportpolitik. Dermed ser den transportpolitiske hvidbog fra 2001 ud til snart at få en afløser.
Arrangeret af fagfolk med adgang til et nordisk netværk af specialister inden for vinterdrift blev seminaret ”Fremtidens vintertjeneste” en succes med over 130 deltagere. Langt størstedelen kom fra den kommunale verden, og de fik rig lejlighed til at orientere sig i de nyeste værktøjer og metoder samt udveksle både erfaringer og visitkort med hinanden. Med fokus på de udfordringer, kommunalreformen stiller vintertjenesten, tog seminaret fat om en debat, der rækker ud over vinteren 2008.

