Viser artikel 1-10 af 5 resultat(er)
Som følge af en alvorlig brandhændelse på Lillebæltsbroen med en efterfølgende risikoanalyse har Vejdirektoratet besluttet at udføre passiv brandbeskyttelse af broens hovedkabler i slutningen af 2017. Brandbeskyttelsen består af et brandisolerende materiale samt en ydre beskyttende stålkappe. Samtidig har Vejdirektoratet i samarbejde med broens beredskab forbedret mulighederne for en hurtig, effektiv og sikker brandbekæmpelse på broen.
Broer er store samfundsinvesteringer. Derfor gør Vejdirektoratet meget for at vedligeholde og eventuelt udbygge de danske vejbroer, så samfundet får det optimale udbytte af sine investeringer. Et godt eksempel på det er Vilsundbroen, der i sommeren 2014 fyldte 75 år – og som i dag har større kapacitet end ved opførelsen og masser af levetid tilbage efter en totalrenovering i 2013.
Fugtisolering af broer i vinterperioden giver specielle udfordringer. En af de mest følsomme operationer er priming af betonoverfladen, hvor det fugtige og kolde miljø i de danske vintermåneder giver store udfordringer. Der er særligt krav til betonoverfladen, som dels skal være tør, og samtidig skal have en vis temperatur som afhænger af, hvilken type primer der anvendes. I nærværende projekt er udfordringerne blevet håndteret ved at indbygge varmeslanger i brodækket suppleret med, at der er etableret et telt på 1500 m2.
To broløft og en vejsænkning gør det nu muligt for høje transporter at forblive på motorvejen ved Nyborg.
Skilteportaler, som bærer vejvisningstavler, er konstruktioner – ligesom broer – der skal efterses løbende for at overvåge sikkerheden af konstruktionerne. Skilteportaler kan have op til 39 m spændvidde og veje op til 5 tons.
