Viser artikel 1-10 af 12 resultat(er)
Vejarbejde er en uundgåelig del af byudvikling og infrastrukturforbedringer, men det kan skabe betydelige udfordringer for trafikanter - særligt cyklister. En ny undersøgelse udført af Trafitec med støtte fra Cykelpuljen 2023 belyser, hvordan cyklister forstår og reagerer på midlertidig afmærkning ved vejarbejde. Resultaterne viser, at skiltning og afmærkning har stor betydning for cyklisternes tryghed og fremkommelighed.
Der er stor fokus på trafikantadfærd, og det ér med rette for trafikantadfærden har afgørende betydning for trafiksikkerheden og ikke mindst kapaciteten på vore veje. Vejdirektoratet arbejder løbende med kampagner og nye løsninger, som kan fordele og afvikle trafikken bedre. Her kan bl.a. nævnes ”Hold til højre” kampagner, som har kørt gennem en årrække. Men hvordan skal trafikanterne forholde sig i relation til udrykning? Spørgsmålet tages periodevis op i medierne. Men er det tilstrækkeligt? - eller er der behov for klare og entydige regler på området? Det mener forfatterne til denne artikel, at der er behov for!
Et unikt videomateriale har gjort det muligt at sammenholde politiregistrerede ulykkesdata fra vejman.dk med tilsvarende ulykkesdata observeret ud fra videomateriale. Artiklen giver et indblik i omfanget af usikkerheden på en række af de vigtige ulykkesparametre i vejman.dk fx stedfæstelse, som anvendes i det traditionelle ulykkesanalysearbejde. Usikkerheden begrænser sig ikke til ekstrauheld, men ser ud til at være lige så stor for person- og materielskadeulykker.
Undersøgelser af trafikantadfærd er et vigtigt redskab til vurdering af trafiksikkerheden og -afviklingen på en konkret lokalitet. Men som med andre typer af undersøgelser, er det vigtigt, at man definerer, hvilke kriterier man baserer sin undersøgelse på, og hvilke overvejelser der ligger bag. En undersøgelse af trafikantadfærden er nemlig aldrig bedre end de overvejelser, den er baseret på.
Vejdirektoratet har indsamlet video- og fotomateriale af trafikulykker i relation til anlægsarbejde på fire motorvejsstrækninger. Dette unikke videomateriale har gjort det muligt at opnå dybere forståelse for ulykkernes opståen og hændelsesforløb og dybere viden om, hvad der forårsager ulykker på motorveje i forbindelse med vejarbejde. Metoden er unik i en dansk kontekst og giver mulighed for ny indsigt i samspillet mellem veje, mennesker og teknologi.
Trafikanters primære opgav, når de færdes på vejnettet, er ”kørselsopgaven” (the driving task) – dvs. det at styre og navigere samt løbende at træffe beslutninger om korrektioner fx bremse, dreje etc. For at løse denne opgave benytter vi vores sanser, hvoraf langt den vigtigste er synssansen. Men hvad kigger trafikanterne egentlig på? Hvilke elementer i vejmiljøet er vigtige i forhold til den visuelle adfærd og den aktuelle køreopgave? Og hvad sker der, når vi bliver visuelt distraheret og bruger tid på at kigge på noget andet end det, som er vigtigt for selve køreopgaven? Nærværende artikel giver en række illustrative eksempler på, hvordan eye tracking kan bruges til at vurdere den visuelle adfærd.
LED-lysteknikken har medført, at udviklingen i brug af LED-lysreklamer langs vejene er accelereret i de seneste år. Med den nye type LED-lysreklamer vises nu både skiftende farvereklamer og levende billeder i stor størrelse. Teknikken udnyttes helt bevidst med det formål at indfange trafikanternes opmærksomhed. En ny undersøgelse viser, at trafikanternes visuelle opmærksomhed påvirkes og medfører negative konsekvenser for trafiksikkerheden.
I perioden fra 2010 til 2013 er der sket 165 mødeulykker med døden til følge. Dræbte i disse ulykker udgør 22% af alle trafikdrab. I det følgende skildres bl.a. de faktorer, der oftest er medvirkende til ulykkernes opståen og alvorlighedsgrad.
Hvordan påvirkes hastighedsadfærden ved forskellige typer af hastighedsdæmpende foranstaltninger etableret op til et vejarbejde på motorvej? Artiklen beskriver effekten af forskellige idéer, der er blevet testet og evalueret.
Hvad er omfanget af trafikulykker ved vejarbejde i Danmark? Hvad er det, der sker, når det går galt? – Og er omfang og øvrige ulykkesforhold forskellige afhængigt af, om der er tale om ulykker sket under drifts- eller anlægsarbejder? Det er en række af de spørgsmål, som der sættes fokus på i artiklen.

