Viser artikel 1-10 af 7 resultat(er)
Med den politiske vedtagelse af Infrastrukturplan 2035 den 28. juni 2021 blev der blandt andet vedtaget en lang række nye planlægnings- og anlægsprojekter. Samlet set vil den nye aftale sætte rammer for Vejdirektoratets arbejde med planlægning og anlæg frem mod 2035. I forskellige artikler vil der komme fokus på aftalens indhold. I denne artikel beskrives fire udvalgte større projekter, som Vejdirektoratet skal arbejde med i de kommende år med fokus på proces og udfordringer.
Den nye Storstrømsbro bliver en kombineret jernbane- og vejbro, som kommer til at bære to jernbanespor, en 2-sporet vej samt en cykel- og gangsti. Med en længde på næsten 4 km vil den være Danmarks 3. længste bro.
Sideanlæg er en fælles betegnelse for anlæg, der muliggør, at trafikanternes behov for ophold under rejsen kan tilfredsstilles. Det kan f.eks. være rasteanlæg langs motorvejene eller holdepladser langs øvrige hovedlandeveje eller kommuneveje. Planlægning og udformning af sådanne anlæg beskrives i en ny håndbog.
Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 blev der oprettet en pulje til medfinansiering af kommunale ønsker til anlægsprojekter i relation til statsvejnettet. Ansøgningsfristen for indsendelse af forslag er den 30. august 2013.
I 2010 blev der i Folketinget vedtaget anlægslov for 2 store infrastrukturprojekter, der vil sætte sit præg for dagligdagen for tusindvis af pendlere, turister og transporterhverv, som færdes på Køge Bugt- og Vestmotorvejen de kommende år. Folketinget vedtog anlægslov for anlæg af en ny jernbane fra København til Ringsted over Køge samt anlægslov for en udbygning af Køge Bugt Motorvejen fra Greve S til Køge. I artiklen beskrives den indledende proces, samarbejdet og grænseflader mellem de 2 projekter.
På statens vejnet er der ca. 225 km vej, der er beliggende i byzone. Her er det vurderet, at ca. 120 km har behov for ombygning eller yderlig ombygning for at forbedre trafiksikkerheden, sikre vejens naboer og de lette trafikanter. Artiklen beskriver arbejdet og processen med at udarbejde en plan med at kortlægge og prioritere behovet for ombygning af ca. 105 bystrækninger. Til at udføre prioriteringen har Vejdirektoratet sammen med Cowi udviklet en model til at prioritere ombygningen af bygennemfarterne på statens veje.
Vejdirektoratet har i løbet af 2007 arbejdet med en ny stiplan, som indeholder en prioritering for anlæg af cykelstier på statsvejnettet. Prioriteringen er gennemført ved hjælp af en model, hvor forskellige vejtekniske parametre tildeles point efter fastlagte kriterier. Efterfølgende gennemføres en vægtning af disse point. Prioriteringen er gældende for veje i åbent land.
