Klimaalliancens første statusrapport i 2025 giver et samlet overblik over, hvilke indsatser kommunerne prioriterer i implementeringen af deres klimaindsats. Indikatorer på transportområdet viser, at omstillingen til elbiler udvikler sig til klimaets fordel, mens trafikken og fordelingen på transportmidler ikke gør i samme grad. CONCITO anbefaler, at kommunerne styrker indsatsen for at dæmpe, overflytte og elektrificere transporten.

CONCITO og mange andre fagprofessionelle har over årene efterspurgt en overordnet tænkning om, hvilken mobilitet vi ønsker her til lands. Herunder om det er nødvendigt at blive ved med at bygge mere dyr infrastruktur med de skader på natur og klima, det fører med sig. CONCITO har derfor, med international inspiration, analyseret (CONCITO, 2024), hvordan en rammesættende national mobilitetsstrategi kunne udformes og forankres politisk. Nærværende indlæg udfolder anbefalingerne fra denne analyse.

Tæt ved alle danske kommuner har nu færdiggjort DK2020-klimahandlingsplaner. Ea Energianalyse har for DK2020-partnerskabet gennemført en analyse af de vedtagne klimaplaner i 92 kommuner. I denne artikel sætter vi fokus på de dele, der handler om transport og sætter resultaterne i perspektiv. Hvor meget fylder transportens CO2? Hvad vil kommunerne gøre, og hvor langt rækker indsatsen? Vil klimaplanerne sætte mobiliteten og økonomien over styr, eller går kommunerne snarere uden om den varme grød?

Befolkningens engagement, forskernes viden og mediernes opmærksomhed har tilsammen skubbet politikerne til at tage klimaudfordringen langt mere alvorligt end før. Brede grupper i samfundet og ikke mindst de unge har løftet blikket mod fremtiden og fået alle til at forstå, at nu må der handles. Og nu er der også politisk lagt en stærk ambition og retning for indsatsen, først med hele Folketingets opbakning til målet om netto-nul udledninger fra Danmark i 2050 og senest med forståelsen mellem Regeringen og dens støttepartier om et mål på 70% reduktion i drivhusgasser allerede i 2030. Transportsektoren er også for alvor kommet på banen og markerer sig generelt ikke længere som stopklods for den grønne omstilling. Virksomheder, brancheorganisationer, brugere, mfl. har meldt sig ind i både klimadagsorden og bæredygtighed. Men nu kommer vi til det svære: Hvordan indtænkes og omsættes de flotte mål i konkret handling? Transportplanlægningen er helt central her, men må gentænkes. Dels fordi problemerne er blevet mere akutte og målsætningerne mere ambitiøse, og dels fordi viften af løsninger må udvides og accelereres. Transporten er hidtil i vidt omfang fløjet, kørt og sejlet under klima-radaren. På det seneste godt ’hjulpet’ af politik, som nærmest har gjort en dyd af at fravælge klimahensyn og overlade problemet til andre sektorer og kommende generationer. Et eksempel er den aftale om transportinvesteringer for 112 mia. kr., som blev indgået mellem partier i det forrige Folketing. Planen ’glimerede’ bl.a. ved fuldstændig mangel på beregning af klimaeffekten. Det havde man ikke haft tid til at regne på, hed det fra ministeriet. Da CONCITOs formand Connie Hedegaard så den udmelding, skrev hun vantro i Jyllands Posten: ”Jamen, tror de det hele bare er noget, vi leger?” Hvis vi ikke “har tid til” at tænke klima ind i de allermest langtrækkende og megadyre beslutninger, hvornår så? Der er især tre dimensioner i transportplanlægningen, hvor klima- og bæredygtighed skal tydeligere ind: 1) I de metoder der bruges til at beskrive og vurdere politikker og projekter på transportområdet. Det vigtigste er ikke at regne CO2-udledninger på enkelte vejanlæg. Det handler om i god tid at kunne sammenligne større, langsigtede strategiske satsninger ud fra klima- og bæredygtighedskriterier. Herunder at få realistiske priser på klimaskaderne og seriøse bud på effekter for ikke-prissatte verdensmål med ind i beslutningsgrundlaget. 2) I de løsninger der trækkes ind i planlægningen. Transportplanlægningen skal dels fremme effektiv tilgængelighed og mobilitet og dels bidrage til at løse klimaudfordringen. Hvad angår tilgængelighed er by- og arealplanlægning vigtig. Hvad angår mobilitet er intelligent styring og samordning af efterspørgsel vigtig. Og hvad angår klima er omstilling til vedvarende energi helt afgørende. Derfor skal transportplanlægningens løsningskatalog – og udgiftsposter – også inddrage bl.a. infrastruktur til elektrificering og smart digitalisering. Måske på bekostning af nogle traditionelle vej- og baneanlæg. 3) I den opfølgning som knap nok sker i dag. På denne plads og andre steder har der været efterspurgt klare regelmæssige indikatormålinger på udviklingen og grundige evalueringer af de beslutninger, som gennemføres. Ellers står vi igen om 10 år og opdager, at transportens udledninger er løbet løbsk, og at vi har glemt at måle den op mod de verdensmål, vi også skal opfylde. Det må være opgaven for en bred og nytænkt planlægning at levere på de tre områder. Det synes jeg, de unge generationer har fortjent, ligesom jeg tror transportsektoren er klar til det.

I tråd med internationale klimaaftaler bør det være et mål at bringe udslippet af drivhusgasser ned mod netto-nul mod midten af århundredet – om mindre end 33 år. Det indebærer en kæmpeopgave for transportsektoren, som endnu ikke er kommet i gang med at reducere, og hvor den grønne omstilling vil gå trægt på grund af systemernes lange levetid. I kontrast til denne træghed står tilsyneladende de mange teknologiske nybrud, som transporten står overfor, og som mange mener vil revolutionere vores mobilitet på få år: De selvkørende biler, mobiliteten som service og elektrificeringen. Hvordan kan disse revolutioner spille sammen og måske hjælpe på at nå klimamålene i tide? Det er et af de vigtigste spørgsmål for fremtidens transport.

Indtryk fra ”Transportation for Sustainability – An International Conference” organiseret af TRB og afholdt i Washington D.C. 6-8 maj, 2015.

SUSTAIN projektet har fokus på strategisk national transportplanlægning i et bæredygtighedsperspektiv. Vi arbejder med operationalisering af bæredygtighedsbegrebet, opstilling af værktøjer til at analysere transportpolitiske projekter og strategier, samt analyser af den faktiske transportpolitik. I artiklen beskrives et par af de emner, vi i øjeblikket arbejder med i projektet, nemlig indikatorer og beslutningsstøtte. Vi kommenterer også kort på Transportministeriets ”strategiske analyser”, som bidrager med spændende resultater, men ikke rigtig besvarer om der opnås bæredygtige fremskridt. Projektet løber til 2016.

Bæredygtig transport forudsætter bæredygtig transportplanlægning, hvilket er fokus for forskningsprojektet SUSTAIN. I artiklen ses 'national bæredygtig transportplanlægning’ som et fænomen, der kræver, at bæredygtighed reflekteres i mål og værdier, i analyser og i styringsmekanismer. Sverige og Norge har mange generationer af avancerede, nationale transportplaner bag sig. I artiklen bruger vi disse planer til at illustrere, hvad vi karakteriserer som national, bæredygtig transportplanlægning

Japan er en fantastisk arena for transportforskere – og studenter, også fra udlandet. Landet byder på utrolig meget andet end tsunamier og eksploderende a-værker, hvis nogen skulle være i tvivl. Men transportforskningen spiller faktisk også en stor rolle i at sikre landet i tilfælde af katastrofer. Denne ultrakorte introduktion til japansk transportforskning og -undervisning er baseret på en kombination af udvalgte facts og personlige observationer fra et halvt års netop afsluttet ophold ved Tokyo Institute of Technology, en japansk pendant til DTU.