De fleste bilister kender til, at hastigheden sænkes, når det regner, eller når der er sne på vejen. Med data for Køge Bugtmotorvejen er det undersøgt, hvor meget det typisk drejer sig om. Det viser sig at ligge under 10% og er ofte væsentligt mindre. Det er overraskende lavt set i internationalt perspektiv, men kan skyldes at rigtigt dårligt vejr er et relativt sjældent fænomen i Danmark. Dog kan klimaforandringerne måske ændre vejrets betydning for hastighederne fremover. DMI forventer, at det fremtidige klima i Danmark bliver varmere med tørrere somre og vådere vintre. Men selvom sommernedbøren forventes at blive mindre, forventes nedbøren at falde mere intenst og dermed give flere dage med kraftig regn.

Ser man på de officielle tal for nye bilers brændstoføkonomi, har der i de senere år været en betydelig forbedring. Men hvis man sammenholder med tallene for forbruget af brændstof til personbiler, er forbedringen knap så imponerende. Der er en stigende forskel mellem de officielle tal og virkeligheden.

Pris, rækkevidde og opladningsmuligheder er de vigtigste faktorer for bilkøberne, når de overvejer at købe en elbil. Artiklen skønner over det fremtidige salg under forskellige forudsætninger og giver et bud på de samfundsøkonomiske omkostninger.

En analyse af transportmiddelvalg på korte rejser belyser mulighederne for at overflytte korte rejser i bil til ture til fods og på cykel. Undersøgelsen viser, at der er et vist potentiale for at øge specielt cyklismen, men at de færre bilture kun vil have en forholdsvis beskeden indvirkning på den samlede biltrafik. Analyserne belyser detaljeret, hvem der cykler og går mest samt hvor og hvornår.

I sammenligning med de andre nordiske lande flyttes der relativt lidt gods rundt på vejene i Danmark. Det skyldes, at danske varer er lette – dvs. har stor værditæthed (værdi per ton). Til gengæld bruger danske lastbiler meget brændstof per ton-km på grund af små laster. Forøgelsen af varernes værditæthed er den primære årsag til, at transportens CO2-udledning trods stigende aktivitet i de vareproducerende erhverv kun er svagt stigende i de nordiske lande. Energieffektiviteten (ton-km per liter) har ikke bidraget, for den er generelt svagt faldene.