Viser artikel 1-10 af 2 resultat(er)
Grønlands første vej mellem to beboede steder er under opførelse. Grønlands nuværende hovedlufthavn Kangerlussuaq forbindes med landets andenstørste by Sisimiut. I første omgang anlægges et 150 kilometer langt ATV-spor i 2020-22. Anlæggelsen af ATV-sporet møder udfordringer med lange forsyningsruter, tungt anlægsmateriel, manglende grusforekomster, vanskelige vådområder og megen nedbør. ATV-sporet forventes opgraderet til egentlig grusvej efterfølgende.
Grønland har ingen veje mellem de beboede steder og kun ganske få veje af betydning uden for by og bygder. Nye væksterhverv fordrer imidlertid nye transportmuligheder. De eksisterende vand- og luftveje med skibs- og flytrafik skal nu suppleres med rigtige land(e)veje. Det betyder nye udfordringer for den grønlandske transportplanlægning og for arktiske teknologiløsninger. Vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq kan blive den store test på, om problemer med klimaforandringer og permafrostændringer kan overkommes.
