Grønland er et stort land, hvor der stort set ikke er veje uden for byerne, oftest på grund af lange afstande og et meget ufremkommeligt landskab, og dermed dyre veje. I Sydgrønland er det dog anderledes, med kortere afstande, større befolkningstæthed og små enkelte mindre grusvejnet, der allerede er etableret mellem nogle gårde. Feltundersøgelser har vist, at det er muligt at bygge billige veje af naturligt forekommende grusmaterialer, der findes i god kvalitet og rigelige mængder. Samtidig er det kendt, at veje har en positiv indflydelse på samfunds trivsel og udvikling, og det ville også kunne gøre sig gældende i Sydgrønland.

Grønland har ingen veje mellem de beboede steder og kun ganske få veje af betydning uden for by og bygder. Nye væksterhverv fordrer imidlertid nye transportmuligheder. De eksisterende vand- og luftveje med skibs- og flytrafik skal nu suppleres med rigtige land(e)veje. Det betyder nye udfordringer for den grønlandske transportplanlægning og for arktiske teknologiløsninger. Vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq kan blive den store test på, om problemer med klimaforandringer og permafrostændringer kan overkommes.