Viser artikel 1-10 af 5 resultat(er)
Overgangen til LED-teknologi er i fuld gang, og vejbelysningsanlæg over hele landet renoveres med nye armaturer. Det er i dag utænkeligt, at man skulle planlægge et nyt belysningsanlæg og ikke anvende LED-armaturer. Ikke desto mindre er der hos mange kommuner og bestillere stor usikkerhed om, hvordan denne opgave skal gribes an og det med god grund. Med indførelsen af LED-teknologi er der nemlig mange aspekter af planlægningen, som er blevet mere komplicerede.
Begrebet Smart City har i de senere år fyldt en del i den offentlige debat om fremtidens bysamfund. Fokus er først og fremmest på, hvordan teknologisk innovation og bearbejdning af data skal gøre kommunerne i stand til at håndtere de kommende årtiers udfordringer med klimaforandringer, trængsel og urbanisering. Der er således store forventninger til, at de Smarte løsninger både kan skabe økonomiske besparelser og samtidig øge bæredygtighed og fremkommelighed. I tillæg er der også forventninger om, at de smarte løsninger skal bidrage til at øge kvaliteten af det offentlige miljø og forbedre serviceniveauet for borgerne.
Vejdirektoratet er i gang med at udskifte den eksisterende belysning af portaltavler langs de danske statsveje. Lysrørsarmaturer under tavlerne udskiftes med ny projektørbelysning monteret på mast i vejsiden
De danske vejbelysningsregler udmærker sig ved at have høje krav til armaturerne og relativt beskedne krav til anvendte belysningsniveauer. Derfor kan man med rette påstå, at den danske vejbelysning hører til i den absolutte verdenselite med hensyn til et optimeret forhold mellem lyskvalitet, effektivitet og æstetik.
To motorvejsbroer på motorvej E20 nær Nyborg, Fyn er forsynet med et nytænkt belysningskoncept. Belysningen af brokonstruktionerne har sit udgangspunkt i trafiksikkerhedsmæssige problemer på stedet, der er udpeget som sortplet. Der er gennem de senere år sket nogle uheld omkring de to broer. Navnlig ved passage under jernbanebroen er der sket uheld med påkørsel af brokonstruktionen.
