Der er behov for en forstærket indsats for at sikre, at infrastrukturen understøtter vækst. Effektiv mobilitet er en forudsætning for, at virksomhederne kan tiltrække investeringer og kvalificeret arbejdskraft – og afsætte varer. Det kræver, at vi er fremsynede, når der skal tages beslutninger om udbygning af veje, jernbaner, havne og lufthavne – men også at den eksisterende infrastruktur skal udnyttes bedst muligt. Øget vækst skaber øget transport – vi køber flere biler, transporterer flere varer etc., når der er gang i økonomien. Men det omvendte er også tilfældet: Effektiv og øget transport er en forudsætning for, at vi kan skabe vækst i samfundet. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden har øje for, om den lokale, regionale, nationale og internationale infrastruktur er tilpasset de aktuelle behov. Hvis transport¬infrastrukturen skal understøtte vækst, skal den give virksomhederne nem og hurtig tilgængelighed til international viden i kraft af f.eks. medarbejdere og samarbejdspartnere og adgang til internationale markeder, hvor produkterne kan købes eller afsættes. Her er lufthavne, havne, forbindelser til havnene og de internationale broforbindelser afgørende. Internationale investeringer, tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft og mulighederne for at afsætte varer afhænger således – også – af transportmulighederne. Vil vi styrke væksten, er det derfor nødvendigt at begrænse den trængsel, som sætter direkte og meget håndgribelige begrænsninger på mobiliteten af personer og varer. En halv times sparet rejsetid med kollektiv trafik kan gøre en stor forskel for valget mellem bil og kollektiv trafik – og for villigheden til at søge job længere væk. Derfor er det væsentligt at sikre, at den kollektive trafik er et tidsmæssigt attraktivt alternativ for så mange pendlere som muligt. For at sikre, at infrastrukturen understøtter væksten i samfundet, skal der sættes ind på mange fronter. For det første skal vi være på forkant, når de helt store anlægsbeslutninger skal tages. Hvilke krav vil virksomhederne og samfundsudviklingen stille til infrastrukturen, når den står færdig om 5-10-15 år? Hvordan vil trængslen se ud? Hvordan vil efterspørgslen efter transport være i de enkelte regioner – og er der helt nye sammenhænge og behov, vi skal være klar til at kunne omstille os til? For det andet skal man sikre, at den eksisterende infrastruktur udnyttes bedst muligt. Det betyder, at der er brug for mobilitetsplanlægning, der kan sikre en mere effektiv og sammenhængende transport af såvel medarbejdere og gods – fx ved øget brug af samkørsel og kollektiv trafik, samt en mere effektiv logistikplanlægning. Vi har brug for hurtigere og mere direkte kollektiv trafik og for bedre sammenhæng i den kollektive transport. Det betyder helt konkret, at letbaner kan bidrage til at udvikle både by- og erhvervsliv en række steder i landet – og regionerne ser gerne, at udbygningen med timemodellen kombineres med en udbygning af den øvrige regionale og lokale kollektive trafik, så mobiliteten også øges for borgere, der ikke bor i umiddelbar nærhed af jernbanen. Vil vi styrke væksten, er der ingen vej udenom: Vi er nødt til også at styrke infrastrukturen.

Den kollektive trafik bliver først rigtig effektiv, når busserne samtidig styrkes.

Som alle kan se hver eneste dag, er trængslen på vejene stigende. Og med den fremskrivning af vejtrafikken, Infrastrukturkommissionen forudser, bliver trængslen kun værre i fremtiden. Det samfundsmæssige tab ved trængslen er allerede nu 5,7 mia. kr. årligt alene i Hovedstadsregionen (Projekt Trængsel, Cowi mfl. 2004). Trængslen på vejene er et problem for pendlerne, der ikke kan komme frem, og for erhvervslivet, der ikke kan få leverancer til og fra virksomhederne. Den truer derfor den fortsatte vækst og konkurrenceevne i Danmark og i de enkelte regioner. Samtidig bliver trafikkens klimapåvirkning stadigt mere påtrængende. Den forventede vækst vil øge trafikkens klimapåvirkning, og trafikken risikerer at udgøre en stadig større andel af Danmarks samlede CO2 udslip. Der er derfor også behov for en konkret indsats over for trafikkens klimapåvirkning, ikke mindst i lyset af klimatopmødet i Danmark i 2009. En interviewundersøgelse, Danske Regioner har foretaget, viser, at 83% af danskerne mener, at der skal gøres mere for at mindske transportens miljø- og klimaproblemer og er også parate til at gøre en personlig indsats herfor. Der er derfor behov for en helhedsorienteret planlægning, som også Infrastrukturkommissionen har påpeget. Der skal tages udgangspunkt i befolkningens mobilitetsbehov og ikke i de enkelte trafikale sektorer eller i de enkelte myndigheders egen infrastruktur uden blik for helheden. Danske Regioner har derfor fremlagt et forslag om, at der udarbejdes en mobilitetsplan for at forbedre samfundets konkurrenceevne og forbedre miljø. Udgangspunktet for den er, at samfundets mobilitetsbehov skal opfyldes, samtidig med at de negative effekter, som transport i dag er forbundet med, reduceres. I nogle områder er bilen det bedste transportmiddel – i landområderne er to biler ofte en forudsætning for, at begge parter i en familie kan arbejde. I andre områder har andre transportmidler som bus og tog en styrke. Formålet er således ikke at mindske befolkningens mobilitet eller godsets bevægelse, men at sikre, at transportbehovet dækkes mere hensigtsmæssigt. En velfungerende infrastruktur er en konkurrenceparameter i sig selv og et velfungerede transportsystem vil kunne sikre nationale og internationale investeringer. En mobilitetsplanlægning bør gennemføres i partnerskab med alle involverede aktører, bl.a. stat, regioner, kommuner, erhvervsorganisationer, trafikselskaber og grønne organisationer. Det kan sikre ejerskab og opbakning til processen og initiativer. Det glæder mig, at transportminister Carina Christensen har taget positivt imod forslaget. Jeg har selv i Region Syddanmark taget initiativ til at nedsætte et mobilitetsråd bestående af regionen, kommuner og andre involvere parter med henblik på at imødegå nogle af de udfordringer, der er for mobiliteten i Syddanmark. Mobilitetsplaner indeholder mange forskellige virkemidler. Løsningen kan være ITS løsninger, bedre kollektiv transport, Park and Ride anlæg ved stationer osv. Det er også vigtigt, at en mobilitetsplan omfatter godstrafikken og sikrer intermodale godsknudepunkter og mere effektiv godshåndtering. Et effektivt arbejde med mobilitet vil kræve statslig støtte til et innovativt program for mobilitet og miljø. Et statsligt program vil kunne sikre en synergi mellem de statslige investeringsplaner og de lokale tiltag. Afsættes 200 mio. kr. om året i 5 år – hvilket svarer til omkostningerne ved mindre end 2 km ny motorvej – vil der kunne komme gang i mobilitetsarbejdet.