Der er mange gode grunde til at bruge Vejreglerne, men lad os starte med at slå én ting fast: Med den unikke danske model, hvor Vejregler udvikles i et bredt samarbejde på tværs af sektoren, så er Vejreglerne VORES – hele vejsektorens. En af Vejreglernes særlige styrker ligger i det store arbejde, der lægges i dem af deltagerne fra hele sektoren. Kommuner, rådgivere, politi og entreprenører, men også andre stiller deres bedste medarbejdere til rådighed for, at vi sammen kan lave Vejregler, der kommer alle til gavn, og som alle kan bakke op om. Det er et stort og vigtigt arbejde. I praksis er der nedsat en række Vejregelgrupper, som har ansvaret for at udarbejde nye og opdatere eksisterende Vejregler og Udbudsforskrifter inden for netop deres fagområde. Antallet af Vejregelgrupper justeres løbende, så alle aktuelle fagområder varestages. Eksempelvis blev der sidste år oprettet en ny Vejregelgruppe, der skal udarbejde Vejregler for letbaner. Dette nummer af Trafik og Veje illustrerer nogle af Vejreglernes mange fagområder, og gør nedslag i nogle af de aktuelle Vejregelprojekter. Mange kan måske huske en tid, hvor Vejreglerne var en blå eller brun stribe af hæfter, der kunne stå i reolen på kontoret. De tider er forbi. Vejreglerne dækker i dag over et ganske omfattende bibliotek af viden, der har til formål at støtte hele den danske vejsektor i arbejdet med at planlægge, projektere, udbyde og drive vejene. Ny viden indsamles løbende, og indarbejdes i eksisterende eller nye Vejregler. Denne viden er gratis til rådighed for alle via Vejreglernes hjemmeside. Vejreglerne indeholder kun ganske lidt egentligt lovstof. Når de gør, fremgår det som et tydeligt citat fra en lov eller bekendtgørelse. De anbefalinger og vejledninger, som Vejreglerne indeholder, er i stedet baseret på bedste praksis inden for de enkelte vejtekniske områder. Det vil derfor både have betydning for kvalitet og økonomi, hvis anbefalingerne i Vejreglerne fravælges. Det skal man med andre ord ikke gøre uden at tænke sig godt om. Hvad angår behovet for bindende materiale, så er der hjælp at hente i Vejreglernes andet ben; Udbudsforskrifterne. Når der gennemføres udbud af anlægsarbejder, leverancer af materialer eller drift- og vedligeholdelsesarbejder er der både tid og penge at spare ved at bruge de Almindelige arbejdsbeskrivelser og paradigmer, der er udarbejdet i Vejregelarbejdet. Paradigmerne er lige til at udfylde og bruge som udbudsmateriale, og de kan i særdeleshed gøre arbejdet lettere for dem, som udarbejder udbudsmaterialet. Samtidig gør det også entreprenørens og leverandørens forståelse og prissætning af det enkelte tilbud enklere. Da Udbudsforskrifterne bliver til i samme faglige og bredt forankrede samarbejde som de øvrige Vejregler, resulterer brugen af dem også i færre fortolkningsproblemer og tvister mellem udbuddets parter. Vejreglerne er med til at sikre, at det danske vejnet er fremkommeligt, tilgængeligt og trafiksikkert med fokus på miljø, klima og bæredygtighed. Vi står alle stærkere, når vi står på vores fælles fundament – Vejreglerne. Så brug dem i jeres daglige arbejde, og kræv af jeres samarbejdspartnere, at de gør det samme. Samlingen af Vejregler kan findes på Vejregelportalen, vejregler.lovportaler.dk. Hold dig løbende opdateret om Vejreglerne ved at tilmelde dig nyhedsbrevet på Vejregler.dk.

For 50 år siden var ”Det store H” en vision for fremtiden og kun få km vej var motorvej. I dag opfatter vi det som en helt naturlig og uundværlig del af vores dagligdag. Men hvad nu, hvis vi ser 50 år frem? Har trængslen på vejnettet så sendt os tilbage til dagsrejsen mellem landsdelene, eller har informationsteknologien løst det hele for os? Sidder vi på bagsædet i bilen og læser, mens den kører fuldautomatisk? Eller transporterer vi os stort set ikke mere, fordi kontoret er der hjemme, indkøbene foregår på nettet, og leveringen klares af flyvende droner? Svarene på spørgsmålene kender vi naturligvis ikke. Det er, som Storm P sagde en gang, vanskeligt at spå - især om fremtiden. Men vi er nødt til at forholde os til spørgsmålene i vores daglige virke for at sikre en god og effektiv transportinfrastruktur på kort og langt sigt. Vi skal inden for de politiske og økonomiske rammevilkår, vi har, løse både de nærværende, aktuelle problemer og samtidigt have blik for de langsigtede muligheder og udfordringer i den rette blanding.

Fra 1. januar 2014 får Vejdirektoratet en ny organisering og en ny strategi. Hvor de seneste år har været præget af historisk høj aktivitet og behovet for at levere varen på de mange projekter, forventes de kommende år at være præget af noget lavere aktivitet, krav om ressourcetilpasning og et fortsat fokus på at få det maksimale ud af midlerne. Det fordrer nytænkning og faglig sammenhængskraft – såvel i Vejdirektoratet som på tværs af sektoren. Det skal den nye organisering og strategi understøtte.

Krav om besparelser har betydet, at Vejdirektoratet har trimmet sin organisation og indstillet nogle opgaver, herunder arbejdet med de regionale færdselssikkerhedskampagner. Vejdirektoratet går fra otte til seks tjenestesteder, men fastholder en geografisk tilstedeværelse i hele Danmark.

I 75 år har Nordisk Vejforum (NVF) været stedet, hvor en stor del af Vejsektorens private og offentlige organisationer har fået kompetenceudviklet deres medarbejdere. I NVF’s tekniske arbejdsgrupper, der hver har fokus på et specifikt vejfagligt emneområde (ITS, Broer, Trafiksikkerhed, Planlægning etc.) har medarbejdere fået afgang til et unikt netværk, de har kunnet benytte, også når de var hjemme i egen organisation. NVF sætter sit præg på branchen via medlemmers bestræbelser på at finde de bedste vejtekniske løsninger og dele dem med hinanden, og med resten af branchen. Dét synes jeg er værd at fejre! NVF afspejler samfundets udvikling NVF blev dannet i 1935, en periode hvor person- og godstransporten var i stærk vækst, og hvor mobilitetens betydning for samfundsudviklingen var godt i gang med at blive et kompliceret vejfagligt anliggende. På denne baggrund fandt en gruppe nordiske vejingeniører sammen og dannede NVF. Målet var den gang som nu at samarbejde på tværs af Norden om vejrelaterede emner. Krigsårene satte en brat stopper for denne udvikling, der imidlertid tog til med fornyet styrke efter krigen, hvor også transportens negative effekter, i første omgang trafikulykkerne, blev et emne, vejsektoren måtte forholde sig til og finde løsninger på. Denne udvikling afspejles i NVF’s emnekreds, der fra de meget vejtekniske emner har bredt sig til også at dække områder som trafiksikkerhed, miljø, tilgængelighed mv. I dag, hvor rekruttering til vejsektoren er en udfordring, har NVF eksempelvis nedsat en arbejdsgruppe, der netop skal behandle denne specifikke udfordring. NVF er et stort nordisk vejfagligt netværk I dag deltager alle de nordiske lande i NVF. Som vejdirektør er man født formand af de nationale afdelinger, mens næstformandsposten varetages af den private sektor, i den danske afdeling ved Carsten Uttenthal, direktør i Rambøll A/S. Vi deltager begge i NVF’s øverste ledende organ Forbundsstyrelsen, men det er ude i de tekniske udvalg, at det vigtigste arbejde sker NVF har 14 tekniske udvalg og to såkaldte temagrupper. Udvalgene arbejder på såvel nordisk som på nationalt plan. De holder udvalgsmøder, laver benchmarks, skriver rapporter og, måske vigtigst af alt, arrangerer åbne seminarer, som alle kan deltage i. Men NVF er også danske vejfaglige netværk Som medlem af et NVF-udvalg får man med andre ord et stort nordisk, vejfagligt netværk. Lige så vigtigt er det imidlertid, at man bliver en del at en national arbejdsgruppe, hvor medarbejdere fra virksomheder, organisationer, universiteter, kommuner og staten mødes i en tillidsfuld dialog om netop de problemstillinger, medarbejderne sidder med hjemme i egen organisation. NVF i fremtiden NVF må ikke stagnere, men skal fortsat udvikle sig. Til det formål er der nedsat en strategigruppe, hvis arbejde du kan læse mere om i artiklen Fremtidens NVF er et adræt netværk.

1. oktober 2009 får Vejdirektoratet en ny organisation, som skal danne rammen om et mere enkelt og fokuseret Vejdirektorat. I artiklen redegøres kort for formålet med den nye organisation og forventningerne til ”det nye Vejdirektorat”.

”Mod bedre digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde” er titlen på regeringens strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007 - 2010. Strategien er udsendt af Regeringen i samarbejde med KL og Danske regioner i juni 2007. Med den nationale strategi skal der ske en væsentlig indsats i den offentlige sektor på alle 3 områder nævnt i titlen. Med rigtig gennemført digitalisering muliggøres både bedre service og kvalitet, samtidig med at der frigøres ressourcer. Det er nemlig en væsentlig forudsætning, at der ikke bare sættes ”strøm” til eksisterende arbejdsgange, men at arbejdsprocesserne analyseres forinden digitalisering og implementering. En meget stor del af drivkraften for den øgede digitalisering er jo netop at effektivisere arbejdsgangene. Gamle indøvede arbejdsgange kan være en tryghed for mange medarbejdere, men det er nødvendigt, at alle i branchen udviser omstillingsparathed og kreativitet ved tilrettelæggelse af de nye digitale arbejdsgange. Kun herved kan der samtidig opnås øget borgerservice og hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i administrationen. Staten og kommuner (og tidligere amterne) har heldigvis en lang tradition for på vej- og trafikområdet at samarbejde om udvikling af løsninger. Med fortsættelse af den linje vil der kunne ske en effektivisering af administrationen (de professionelle medarbejdere i sektoren), samtidig med at virksomheder og borgere vil opleve større kvalitet i sagsbehandlingen, idet man gennem samarbejde om datastandarder i større udstrækning kan udnytte, at systemerne kan trække på andres data. WEB brugergrænseflader på moderne e-tjenester gør applikationer mere intuitive – ja, man kan tale om, at de bliver sjovere at arbejde med. En række af de tjenester, der er udviklet gennem Vejportalsamarbejdet, er eksempler herpå. Ansøgninger udfyldes på skærmen, samtidig med at der foregår en online kontrol, hvilket resulterer i langt færre fejl i de fremsendte ansøgninger med hurtigere behandling til følge. Der er imidlertid fortsat brug for lederskab til at implementere de mulige nye arbejdsgange og dermed indføre digital sagsbehandling. Vej- og trafiksektoren er i gang med at overveje, hvordan trafikinformationer også skal kunne findes på ”universet” borger.dk. Tilsvarende kan det overvejes, om den professionelle del af vejsektoren skal opbygge et univers – f.eks. baseret på en udvidet version af vejsektoren.dk Der er fortsat brug for at tænke kreativt og nyt, bl.a. for i så høj grad som muligt at udnytte de nye mobile teknologier via diverse håndholdte ”dimser” og med anvendelse af GPS teknologiens muligheder. Herved kan medarbejdere i marken få adgang til alle relevante data i vejforvaltningssystemerne og samtidig skal de nemt kunne registrere hændelser på vejen med dynamiske opdateringer. En væsentlig forudsætning herfor er, at sektoren på sigt har adgang til et digitalt vejnet for hele Danmark, således at vejmyndighederne efter fælles standarder kan registrere de relevante hændelser og bl.a. herved kan levere det digitale vejnets infrastruktur for den fremtidige kommunikation mellem vej og bil. Nytænkning og præsentation af kreative løsninger inden for vej- og trafiksektoren er ikke alene nødvendig af konkurrencemæssige hensyn, men også for at få unge og kommende medarbejdere til at interessere sig for vej- og trafiksektoren i højere grad end i dag. Vi skal i den nærmeste fremtid fortsat anstrenge os for at klarlægge, hvad borgere og virksomheder forventer af vej- og transportmyndighederne og arbejde for at etablere tjenesterne. EU har ambitioner om etablering af den intelligente vej. Forsøg, afprøvning af prototyper og udredning kan være vejen frem for at tilvejebringe beslutningsgrundlag for de næste skridt.