Kørebaneafmærkning eller vejstriber, som vi kalder det i daglig tale, er vigtige for trafiksikkerheden og kørekomforten. De guider trafikanten, så køretøjet holdes i den rette vognbane, og hjælper til, at trafikken ledes ubesværet fremad - og sikrer herved fremkommeligheden. Det er selvsagt vigtigt, at kørebaneafmærkninger er synlige, men det er også vigtigt, at de ikke bidrager med unødig støj til omgivelserne. Denne artikel omhandler Vejdirektoratets nye retningslinjer for kørebaneafmærkninger, der er udarbejdet i samarbejde mellem tre afdelinger under hensyntagen til synlighed, trafiksikkerhed og støj.

Der er udgivet en række europæiske standarder indenfor vintertjeneste. Standarderne omfatter mange af de aktiviteter eller produkter, der er i spil, når det drejer sig om vintertjeneste, bl.a. tømidler, vintermateriel og informationssystemer om vejforhold. Formålet med denne artikel er at give et overblik over standarderne og deres omfang.

Vejdirektoratet er vejmyndighed for små 1000 km cykelsti og er ansvarlig for, at vintertjenesten udføre, så cykelstierne fremstår sikre, farbare og attraktive for at understøtte transportformen. Udførelsen foretages af ekstern entreprenør, og der er igangsat nogle initiativer for at sikre kvaliteten. Der er dog meget lidt konkret viden om vejtilstanden på cykelstier. En model til bestemmelse af restsalt kan være et nyttigt redskab til vurdering af, om et udkald til glatførebekæmpelse er nødvendig eller ej.

Der er række udfordringer forbundet med glatførebekæmpelse på cykelstier. Statsvejnettets cykelstier er kendetegnet ved at være opdelt i mange korte strækninger, der dog hænger sammen med andre vejmyndigheders cykelstier.

På Vejdirektoratets officielle hjemmeside findes Vejsektoren.dk. På denne side findes informationer, der har generel interesse for vejmyndighederne i Danmark. Det er også her, brugerne kan finde siden ”Vinter”, som indeholder information og materiale om vintertjenesten.

Vejdirektoratet, kommuner og Sund&Bælt har i samarbejde med Aarhus Universitet arbejdet med udvikling af en metode til test af saltspredere.

Omkring 125 vinterfolk fra hele landet var mødt op for at se, hvorledes 5 forskellige typer af saltspredere fik testet deres spredebillede.

I august måned blev der gennemført tests af saltspredere på Forskningscenter Bygholm i Horsens. De gennemførte tests var den foreløbige kulmination af arbejdet med at fastlægge en metode til numerisk visning af saltsprederens spredebillede og dosering.