Viser artikel 1-10 af 4 resultat(er)
At vi alle er mobilister, og at vi skal tænke i helheder frem for i enkelte mobilitetsenheder, var et af hovedbudskaberne i Aalborgs Mobilitetsstrategi fra 2013. Dette budskab bredes nu endnu mere ud i Aalborg Kommunes Mobilitetsplan 2040. Skal vi nå de overordnede mål og målsætninger, så er det væsentligt, at vi tænker alle mobilitetsaktører sammen, og at vi sammen skal være en del af løsningerne og ikke hver især være en del af problemerne. Det betyder også, at det er helt essentielt, at vi tænker i mål før virkemidler.
SMART Aalborg er et initiativ, der skal gøre Aalborg til en endnu mere smart, digital og bæredygtig by. SMART Aalborg er et todelt initiativ med en strategisk og en mere handlingsorienteret indsats. Den handlingsorienterede indsats igangsætter de smarte projekter – kaldet fyrtårne. Den strategiske indsats udvikler fremtidige fyrtårne.
Mobilitet skal være SMART, så det er let at foretage et fornuftigt valg af transportmiddel i en given situation. Det er helt fint at tage bilen, hvis det passer bedst ind i dagligdagen, så længe der reflekteres over valget af transportmiddel. Væk med den løftede pegefinger over for bilisterne og sæt i stedet fokus på, at vi alle er MOBILISTER og tilmed er SMARTE. Mobilitet handler om mennesker.
EU har under det 7. rammeprogram igangsat en række samarbejdsprojekter under CIVITAS Plus initiativet. Projekterne skal bidrage til den faglige, teknologiske og politiske udvikling i forhold til byernes transport. Dette sker gennem erfaringsopsamling fra samarbejde om demonstrationsprojekter på tværs i Europa. ARCHIMEDES projektet, som ledes af Aalborg Kommune, er et af disse samarbejdsprojekter.
