Flextur er trafikselskabernes dør-til-dør telekørsel – et supplement til den rutebundne bustrafik og åben for alle. Flextur fremstår desuden som en god og fleksibel løsning på den kollektive trafikbetjening i de tyndt befolkede områder. Flextur er dog stadigt et næsten usynligt tilbud, og trafikselskaberne er bevidst tilbageholdende med at markedsføre Flextur – blandt andet fordi kommunerne er bange for, at tilskuddet til Flextur løber løbsk. En ny fælles prissætning og en nye finansieringsmodel kunne give Flextur den tiltænkte rolle i den kollektive trafik.

Det handler om at tænke stort – og det vil sige ud over kommunegrænsen, hvis stordriftsfordelene skal høstes i den kommunale vej- og parkdrift. Og behovet er påtrængende, for der er et betydeligt efterslæb i vedligeholdelse af kommunale veje og broer. Det var nogle af budskaberne på Transportøkonomisk Forenings VEJEN FREM-arrangement den 29. april 2013

Kollektiv trafik er et centralt virkemiddel i SRSF-regeringens transportpolitik. Den fremlagte politik for kollektiv trafik er dog skuffende, hvis man havde forventet en markant nyorientering. Der mangler skarphed og strategiske sigtelinjer i regeringsgrundlagets tekst. Billedet af den kollektive trafik virker meget traditionelt, og væsentlige problemområder inden for jernbanen og taxiområdet er slet ikke omtalt.

Regeringens trafikinvesteringsplan genindsætter kollektiv trafik i en central rolle for at fastholde en høj mobilitet i samfundet. De planlagte jernbaneinvesteringer giver først væsentlig effekt efter 2015, så bustrafikken må have en høj prioritet. Hvis regeringens mål om at flytte hver 10. bilist over i busser og tog skal realiseres, skal bustrafikkens problemer løses. En mere hensigtsmæssig organisering, penge til investeringer i fremkommelighed, trafikinformation og terminaler samt penge til øget driftstilskud i takt med, at passagertallet stiger – og det er stadig en god forretning for samfundet.