I juni 2018 er det 20 år siden, at vejforbindelsen over Storebælt åbnede. Dermed blev rejsetiden reduceret fra ca. 1 time til 12 min, mens prisen blev halveret. Det har styrket mobiliteten på tværs af landet og medført en markant trafikstigning. I anledning af Storebæltsbroens 20-års fødselsdag giver det mening at kaste et blik på vejforbindelsens betydning for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark og den tilhørende økonomiske gevinst for samfundet.

Styrelserne i Transportministeriet har det seneste år anvendt Landstrafikmodellen til at beregne trafikale effekter af forskellige infrastrukturprojekter. I tæt samarbejde med DTU Transport er resultaterne blevet gransket og analyseret bl.a. gennem en brugergruppe knyttet til Landstrafikmodellen. Det har ført til en række forbedringer af modellen, hvad angår brug, betydningen af forudsætninger, formatet af output og kvaliteten af resultaterne (validering af modellen). Landstrafikmodellen er også kommet et skridt nærmere sin offentliggørelse og dermed en helt ny epoke mht. trafikberegninger af større infrastrukturprojekter. Ikke alene er der muligheder for at sammenligne projekter på tværs af landsdelene, der er også muligheder for en helt ny form for samarbejde mellem styrelserne og rådgiverne, som det har været tilfældet i analysen af Kattegatforbindelsen.

Når man får et nyt værktøj i hænderne, er et af de første spørgsmål ofte: Hvordan skal det bruges? I relation til Landstrafikmodellen kan man også spørge: Hvad kan det bruges til? Hvordan adskiller dette værktøj sig fra dem, vi har i forvejen? Selvom medfølgende brugervejledninger og lignende tekster kun er for ’tøsedrenge’, vil artiklen forholde sig til netop disse spørgsmål.

Regeringen lægger i sin nye plan ’Bæredygtig transport – bedre infrastruktur’ op til, at der skal udvikles en landstrafikmodel for Danmark, så beslutningsgrundlaget for den fremtidige transportpolitik styrkes. Med udgangspunkt i danske behov og ønsker skitserer artiklen en mulig udformning af et dansk modelsystem.